Rejsespejder er en kommerciel side. Læs mere
fra 2.256 kr.
Plaza-de-Espana-Sevilla-Andalusien-Spanien-banner-1280-x-1280-1080x1080
Weekendophold

Forlænget weekend i Sevilla – Andalusiens smukke hovedstad

3 nætter på anmelderrost hotel i centrum inkl. fly

Weekendophold |

Forlænget weekend i Sevilla – Andalusiens smukke hovedstad

Hvis ikke allerede Sevilla står på din bucket list, så bør du helt sikkert få den skrevet på! Den andalusiske hovedstad har nemlig udviklet sig til en af Spaniens allermest attraktive byer. Faktisk er Sevilla så fantastisk en by, at Lonely Planet placerede den øverst på deres liste over Best in Travel – Top Cities 2018 🏆

Sevilla er byen, hvor du kan tage på sightseeing, gå på opdagelse blandt enestående arkitektur, shoppe løs, spise dig mæt i tapas – eller bare slappe af og nyde den varme, andalusiske sol. Så gør dig klar til en forlænget weekend i Sevilla! ☀️🛍️

Forlænget weekend i smukke Sevilla

Marts, April, Maj

fra

2.256 kr.

✈️ Fra København

☀️ Masser af sol, varme, kultur og historie

📍 Centralt og autentisk hotel i ægte andalusisk stil!

Hotel i Sevilla

1.108 kr.

Fly til Sevilla

Hotel

1.108 kr.

Fly

1.148 kr.

Total (pr. person):

2.256 kr.

Forlænget weekend i Sevilla – hotel

Hvis beliggenhed, charme og autenticitet betyder meget for dit valg af hotel, så vil du elske denne andalusiske hotelperle, som vi har fundet et godt tilbud på! 😍

Velkommen til hotel Patio de la Alameda – din base midt i hjertet af Sevilla!

Navnet Patio de la Alameda afslører med det samme, at hotellet ligger lige ved det store, åbne torv Alameda de Hércules i Sevillas historiske bykerne. Og det er altså en forrygende beliggenhed! 📍

Fra hotellet har du på gåben kun 10 minutter til Metropol Parasol, 10-15 minutter til midtbyens bedste shoppingsteder (El Duque, Sierpes, Tetuán og Plaza Nueva) og 20 minutter til Sevilla Katedral og Real Alcazar ⛪

Udover sin fornemme beliggenhed er Hotel Patio de la Alameda også i sig selv et charmerende bekendtskab. Hotellet hører hjemme i et palæ fra det nittende århundrede og byder på autentisk andalusisk indretning.

Bl.a. har hotellet tre indvendige gårdhaver fyldt med blomster og planter. Dette er meget typisk for andalusisk arkitektur, og man fornemmer tydeligt den mauriske indflydelse 🪴

Værelserne er også superromantiske og fint dekorerede. Og som prikken over i’et har hotellet den skønneste tagterrasse med udsigt over Sevilla 🌇

Så alt i alt får du et hotel, der giver dig en ægte smag af Andalusien – og en perfekt beliggenhed i centrum af byen.

Prisen for et topersoners ophold i 3 nætter fra lørdag den 28. februar til tirsdag den 3. marts ligger på i alt 2.216 kr. Prisen ender derfor på kun 1.108 kr. pr. person 🔥

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Sevilla, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

Patio de La Alameda, Sevilla, gård

Patio de La Alameda, Sevilla, fællesområde

Patio de La Alameda, Sevilla, værelse

Forlænget weekend i Sevilla – fly

Fra Danmark kan du kun flyve direkte til Sevilla fra København ✈️

Her tilbyder SAS to ugentlige afgange fra januar til juni – hvilket er helt perfekt, da Sevilla er skøn at rejse til i foråret (så undgår du nemlig den glohede sommer).

I øjeblikket er afgangene i februar og marts billigst. Vi har for eksempel fundet flybilletter fra kun 1.148 kr. fra lørdag den 28. februar til tirsdag den 3. marts 🤩

Eksempler på billige rejsedatoer

  • Lørdage og tirsdage i april, maj og juni

Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️

Nyhedsbrev

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår.

Transport til/fra lufthavnen

Lufthavnen ligger ca. 10 km nordøst for Sevilla 🛫

Det er både nemt og billigt at tage bussen til centrum. Der er nemlig en dedikeret busrute (linje EA), der kører mellem lufthavnen og midtbyen 🚌

Busstoppestedet finder du lige uden for lufthavnsterminalen, og du kan købe billetter på getyourguide.

Powered by GetYourGuide
Rejseinspiration

Metropol Parasol, efter sigende den største trækonstruktion i verden, blev færdigbygget i 2011 og er i dag et ikonisk vartegn for Sevilla. Konstruktionen delte dog vandene blandt Sevillas lokalbefolkning – den var nemlig både dyr at finansiere og blev forsinket. Men nu står den der og kaldes las setas (svampen) af de lokale. Og nøj, hvor ser den imponerende ud! 🍄‍🟫

Forlænget weekend i Sevilla

Sevilla Palads (Real Alcazar) er på UNESCO’s verdensarvsliste – og med god grund. Byggeriet af paladset påbegyndte helt tilbage i år 1181 og stod på i over 500 år. Er du historie- eller arkitekturinteresseret, er dette et must-see! Og hvis du har set Game of Thrones, vil paladset nok også virke en smule bekendt – en del af den populære serie er nemlig filmet her 🎬

Forlænget weekend i Sevilla

Elsker du mad, og tapas i særdeleshed, bør du helt sikkert tage på en tapas-barcrawl! Ligesom vi herhjemme tager på pubcrawl, kan du i Sevilla tage fra den ene lækre tapasbar til den næste. Undervejs vil du kunne smage en perlerække af fantastiske spanske tapasretter – lyder det ikke bare lækkert? 🤤

Forlænget weekend i Sevilla

Sevilla har faktisk flere fantastiske attraktioner. Vil du gerne læse mere om, hvad du kan opleve i Andalusiens hovedstad, så smut forbi vores guide: Billige rejser til Sevilla.

Du kan også gå på opdagelse på getyourguide.dk, hvor du finder et spændende udvalg af forskellige ture og aktiviteter.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Forlænget weekend i Sevilla - Andalusiens smukke hovedstadForlænget weekend i Sevilla - Andalusiens smukke hovedstad

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud