Savner du inspiration til en nem og hyggelig weekendtur, kan du arrangere sjove udflugter for hele familien herhjemme i Danmark. F.eks. kan du sætte dig ind i bilen med resten af familien og køre en tur til Nordjylland. Danmarks nordligste region gemmer på nogle af landets mest seværdige attraktioner (er du en smule skeptisk, så scroll ned og se inspirationsafsnittet!). Oven i hatten har vi til denne “Tour de Nordjylland” fundet et ophold på det firstjernede Quality Hotel The Reef i Frederikshavn, der med garanti vil begejstre alle børn og vandhunde!
Ophold i Nordjylland på The Reef
fra
433 kr.
🔍 Udforsk Nordjyllands seværdigheder
Vandland med tropisk tema
Morgenmad inkluderet
Ophold på The Reef i Nordjylland
Før vi går i gang med at beskrive hotellet nærmere, vil vi hurtigt slå fast, at du jo kan finde hoteller i hele Nordjylland. Når vores eksempel tager udgangspunkt i Frederikshavn, skyldes det primært, at vi i den by har fundet et hotel, som nok skal være et hit hos børnene!
Vi har nemlig fundet det firstjernede Quality Hotel The Reef.
Navnet “The Reef” er ikke tilfældigt. Folkene bag hotellet har nemlig arbejdet på et koncept, der sender dig en tur til Caribien – bare i Frederikshavn
Hotellet kan nemlig prale af at have et tropisk vandland, hvor du kan nyde caribisk varme, kølige drinks, palmer og brusende vandfald! Og de rammer i vores øjne plet med den caribiske stemning!
For lige at fremhæve et par fede ting ved vandlandet kan børn og barnlige sjæle f.eks. se frem til at suse ned af en 80 meter lang vandrutsjebane (altid et hit). Der er også mulighed for en svømmetur under åben himmel – hele året rundt – i vandlandets opvarmede udendørs pool.
De voksne vil nok i højere grad sætte pris på en afslappende stund i spaen, mens børnene hygger sig i resten af vandlandet.
Under dit ophold på The Reef kommer du til at bo i et pænt og rummeligt værelse med alle de faciliteter, man kan forvente af et firstjernet hotel.
Priser på The Reef
Vi har fundet tilbuddet på The Reef ovenfor på hotellets egen hjemmeside.
Her kan du booke ophold på Quality Hotel The Reef til dejlig lave priser – både i weekender og hverdage.
Vi har f.eks. fundet et ophold med to voksne og to børn fra lørdag den 10. januar til søndag den 11. januar. På disse datoer koster et familieværelse i alt 1.730 kr.
Det svarer til kun 433 kr. pr. person, og denne pris er vel at mærke inkl. morgenmad og adgang til vandlandet.
OBS: Der er tale om en member price – men det er gratis at oprette en bruger. Ønsker du ikke at oprette en bruger, koster opholdet ca. 473 kr. pr. person.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! 
Billeder fra The Reef




Rejseinspiration til Nordjylland
Hvis du tager på weekendtur eller miniferie til Nordjylland, hvad kan du så opleve? Ikke så lidt, faktisk! Her har vi samlet et udpluk af regionens største attraktioner 😉
Skagen
Danmarks nordligste by ligger kun 40 minutters kørsel nord for Frederikshavn og vil være et fantastisk bud på en lille udflugt!
Tag f.eks. op til Grenen, Danmarks nordligste punkt, hvor Skagerrak og Kattegat kolliderer. Fra parkeringspladsen ved Grenen er der en frisk lille gåtur op til Grenen. Orker du ikke gåturen, kan du også hoppe ombord på Sandormen (dog ikke i vintersæsonen).

En anden “Skagen-klassiker” er Råbjerg Mile – Danmarks største vandreklit. Vandreklitten fylder ca. én gange én kilometer. Så er du til flotte naturlandskaber, vil Råbjerg Mile helt sikkert ikke skuffe dig.

Er du mere til kunst og indendørs fordybelse, skal du helt sikkert besøge Skagens Kunstmuseer. Her kan du opleve imponerende værker af Krøyer, Ancher, Drachmann og de andre dygtige skagensmalere.
Herudover er Skagen i det hele taget charmerende, som dagen er lang. Du kan bl.a. også nyde den maritime stemning ved byens hyggelige havn, besøge det lokale bryghus eller shoppe løs på Sankt Laurentii Vej.
Rubjerg Knude Fyr
En klar yndlingsattraktion i Nordjylland er uden tvivl Rubjerg Knude Fyr!
Rubjerg Knude Fyr ligger helt ude ved vestkysten (tæt ved Lønstrup) på kanten af en klippeskrænt. Vinden og vejret ved kysten er barsk, og langsomt men sikkert forsvinder mere og mere af klinten.
Faktisk var fyret så tæt på at styrte i havet, at man i 2019 gravede sig ind under fyret, byggede et skinnesystem og flyttede fyret 70 meter længere ind på land. Før eller siden skal fyret dog flyttes igen, hvis ikke det skal falde i havet.
Rubjerg Knude Fyr er måske Nordjyllands smukkeste vartegn, og fra toppen af fyret har du en fortryllende udsigt over Vesterhavet og Vendsyssel. Hvis du kan time dit besøg med solnedgang, er der i den grad også mulighed for nogle fantastiske billeder (selvom fyret altid vil være et fantastisk flot motiv)!

Aalborg
Skal din tur til Nordjylland spices op med lidt storbyaction, så læg vejen forbi skønne Aalborg (aka Dobbelt-A, Nordens Paris, 9000 og Aalleren).
Nordjyllands hovedstad har livlige handelsgader (Algade og Bispensgade), en zoologisk have, Utzon Centeret og et stort udvalg af caféer, restauranter og barer.
Og er du til en festlig aften i byen, sætter du bare kurs mod byens berømte og berygtede Jomfru Ane Gade

Göteborg og Læsø
Du behøver ikke kun at holde dig på land i det nordjyske. F.eks. kan du overveje færgeudflugter til Göteborg eller Læsø. The Reef ligger meget tæt på havnen i Frederikshavn, og herfra sejler der færger til både Göteborg og Læsø.

