Billigste-rejsemaal-banner-til-rejsemagasin

Billigste rejsemål i 2024

En ting er, hvad en rejse koster. Men hvad du betaler, mens du er på ferie, har også stor betydning for, hvor hårdt ferien i sidste ende straffer din bakkonto (og man gider jo ikke komme hjem med overtræk på kontoen, vel). Derfor kan det godt betale sig at udvælge sine rejsemål med omhu, hvis du gerne vil rejse så billigt som muligt. Men hvor i verden rækker ens feriebudget egentligt længst? Læs med her, og få overblikket over de billigste rejsemål i 2024!

Billigste rejsemål i 2024

FOREX (virksomhed der veksler valuta) har lavet et ferieindeks, der viser, hvor meget det koster at holde ferie i 96 lande sammenlignet med Danmark.

Således kan du både blive klogere på de billigste og dyreste rejsemål i 2024.

Billigste rejsemål i verden

De allerbilligste rejsemål i verden ligger – som du nok kan gætte – uden for Europa. Især asiatiske rejsemål tilbyder gunstige priser. De ti billigste destinationer i verden ser ifølge Forex’ liste således ud:

Top-10 billigste rejsemål i verden

Danmark er indeks 100

  1. Indien (18)
  2. Egypten (21)
  3. Indonesien (21)
  4. Vietnam (23)
  5. Nepal (23)
  6. Filippinerne (23)
  7. Pakistan (24)
  8. Thailand (24)
  9. Malaysia (25)
  10. Cambodja (26)

Indien er verdens billigste rejsemål i 2024

Indien er verdens billigste rejsemål i 2024

Billigste rejsemål i Europa

Der findes dog også billige rejsemål i Europa. De billigste rejsemål i Europa finder man typisk i Østeuropa og Balkan. Og går man kun efter europæiske destinationer, ser topti således ud:

Top-10 billigste rejsemål i Europa

Danmark er indeks 100

  1. Nordmakedonien (30)
  2. Bulgarien (39)
  3. Tyrkiet (39)
  4. Serbien (43)
  5. Rumænien (45)
  6. Albanien (45)
  7. Polen (48)
  8. Montenegro (48)
  9. Ungarn (57)
  10. Letland (58)

Nordmakedonien er Europas billigste rejsemål i 2024

Nordmakedonien er Europas billigste rejsemål i 2024

Dyreste rejsemål i verden

I modsatte ende af spektret finder vi de dyreste rejsemål i verden. Selvom Danmark er godt med (og faktisk lige akkurat klemmer sin ind i topti), så er der faktisk en række andre lande, der er dyrere end Danmark.

Top-10 dyreste rejsemål i verden

Danmark er indeks 100

  1. Bermuda (323)
  2. Caymanøerne (207)
  3. Monaco (171)
  4. Island (154)
  5. Schweiz (152)
  6. Bahamas (148)
  7. Canada (116)
  8. Barbados (115)
  9. Irland (111)
  10. Danmark (100)

Bermuda ser lækker ud – men er også verdens dyreste rejsemål

Billigste rejsemål i 2024

Læs også om de bedste rejsemål i 2024.

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud