Du finder næppe en mere sanselig, charmerende og farverig storbyferie end Marrakech! Den marokkanske storby er på én og samme tid et både hektisk og vidunderligt inspirerende sammensurium af brændte farver, eksotiske krydderier, befolkede basarer og snoede gader og stræder.
Derudover er Marrakech en by, der er fyldt til randen med kulturelle og religiøse seværdigheder. Så find kameraet frem, og gør dig klar til en uforglemmelig rejse til Marrakech! ☀️
Og vent bare, til du ser det autentiske hotel, vi har fundet midt i byens magiske mylder 👇
Oplev mageløse Marrakech
året rundt
fra
2.715 kr.
✈️ Fra København og Aalborg
✨ Nordafrikansk storbyeventyr med mulighed for udflugter
🕌 Flot og autentisk riad
Hotel
1.094 kr.
Fly
1.621 kr.
Total (pr. person):
2.715 kr.Rejse til Marrakech – hotel
Til rejsen har vi fundet alletiders hotel til dig – en ægte perle!
Helt konkret skal du glæde dig til det firstjernede Riad Samir Privilege Boutique Hotel & Spa ✨
Dette hyggelige boutiquehotel ligger i hjertet af Marrakech, omgivet af de smalle souk-gader og med nem adgang til byens pulserende kulturliv.
Samtidig bliver du indlogeret i et smadderhyggeligt riad, hvor indretningen er udpræget marokkansk med mange fine mønstre, dekorationer, gulvtæpper og grønne planter.
Hotellet har også et lille spaområde, hvor du kan få massage, nyde saunaen eller slappe af i jacuzzien 💦
Derudover er der en tagterrasse med udsigt over Marrakechs tage og den smukke Atlasbjergkæde i horisonten – et oplagt sted til solnedgang og lidt ro efter dagens oplevelser.
Sidst, men ikke mindst, er prisen også god.
Et firnætters ophold fra tirsdag den 19. maj til lørdag den 23. maj koster i alt 2.188 kr. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 1.094 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hoteller i Marrakech, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.




Rejse til Marrakech – fly
Før dit nordafrikanske storbyeventyr kan begynde, har du selvfølgelig også brug for et par flybilletter til Marrakech.
Fra Danmark kan du året rundt flyve direkte til Marrakech fra København
Lavprisflyselskabet Norwegian vil typisk tilbyde de billigste billetter. Priserne kan svinge en del, men de billigste returbilletter vil ofte ligge i et prisleje omkring 1.600 til 2.000 kr.
Du kan også flyve fra Aalborg. Her er der ingen direkte afgange, men du kan flyve med SAS, Norwegian eller KLM.
I flyboksen ovenfor har vi – blot som et eksempel – fundet en afgang fra tirsdag den 19. maj til lørdag den 23. maj med rigtig gode flytider. På disse datoer koster billetter kun 1.621 kr.
Hos Norwegian må du som udgangspunkt have en lille håndbagagetaske med, som kan være under dit sæde (30 x 20 x 38).
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- April – oktober: Tirsdage og lørdage
Fra Aalborg
- Alle ugens dage
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Transport til/fra lufthavnen
Busselskabet Alsa opererer forskellige ruter mellem lufthavnen og centrum, og busserne kører regelmæssigt fra kl. 6 om morgenen til kl. 23.30 om aftenen.
Du kan naturligvis også bare booke en lufthavnstransfer på forhånd. Det er både hurtigt og billigt.
Rejsetip til Marrakech
Hvis du gerne vil ud at opleve noget mere af Marokko, har du fra Marrakech et stort udvalg af forskellige ture og aktiviteter.
Det kan f.eks. helt klart anbefales at besøge Ksar of Ait-Ben-Haddou (3-4 timers kørsel fra centrum) – en smuk befæstet by, der er på UNESCO’s verdensarvsliste 🗺️
Ksar of Ait-Ben-Haddou er også en populær lokation for film- og serieproduktioner, og måske vil du kunne genkende den fra bl.a. Gladiator eller Game of Thrones
Er du til natur, bør du besøge Ouzoud-vandfaldet – et 100 meter højt vandfald i smukke omgivelser nær Atlasbjergene ca. (2-3 timers kørsel fra Marrakech).
Herudover har du flere andre spændende muligheder – f.eks. ørkensafari, dagstur til Atlasbjergene, ATV-tur i ørkenen og meget mere.
Vil du gerne læse mere om Marrakech, kan du også smutte forbi vores guide om Marokko.
Marrakech
Vis dette opslag på Instagram
Ait Ben Haddou
Vis dette opslag på Instagram
Ouzoud-vandfaldet
Vis dette opslag på Instagram
