Rejser til Spanien

Billige rejser til solrige Spanien med all inclusive

Hola! Jeg har fundet nogle af de bedste rejsedestinationer i det varme og solrige Spanien frem til dig. Du kan lige så godt finde dine solbriller og badeshorts frem, for jeg ligger inde med nogle fede rejser, som jeg gerne vil dele med dig. Jeg har alt lige fra de helt billige afbudsrejser til de længere planlagte charterrejser med all inclusive. Skal du have fat i de billigste flybilletter og de bedste hoteller, så er du kun ét klik væk fra at hoppe på det næste fly og udforske de mange spændende oplevelser, som Spanien har at byde på. Med udsigt til sol på kinderne og en kold sangria i hånden, så lyder det vel ikke helt dårligt?

Spanien er ét af de mest populære rejsemål i Europa med sin sydeuropæiske charme, varme himmelstrøg og sine smukke hvide sandstrande. Spanien er blandt andet også kendt for sit gastronomiske køkken, sine gode vine samt den smukke natur og rige kulturarv, der går mange år tilbage. Spanien har noget at byde på til dem, der gerne vil slappe af og dem der hellere vil på opdagelse.

Skal du på en romantisk storbyferie med din kæreste er Spanien én af de populære destinationer. I Spanien kan du besøge storbyer som Barcelona, Madrid og endda den Andalusiske regionshovedstad Sevilla, der med sin spændende historie byder på adskillige kulturelle oplevelser. En storbyrejse til Spanien giver dig mulighed for at udforske de talrige seværdigheder der findes i byerne, grave dig helt ned i Spaniens og byernes kultur. Du kan også tage på restaurantbesøg, hvor du kan smage Spaniens mange specialiteter, herunder bl.a. nationalretten Paella. Om aftenenen byder nattelivet på mange diskoteker og barer, hvor du har rig mulighed for at komme i kontakt med nogle af de lokale.

Er du mere til strandstol end historiske monumenter, så har du også mulighed for at pakke kufferten med bikini, solcreme samt dine bedste badesandaler, og i stedet drage på en afslappende charterferie med din familie. Her skal du ikke tænke på andet en afslapning og afkobling fra hverdagen derhjemme. Vælger du at købe en all inclusive rejse slipper du ovenikøbet helt for at tænke på noget. Charterdestinationerne i Spanien går typisk til det sydlige Spanien, hvor varmen er på sit højeste. Her finder du rejsedestinationer på Costa Del Sol eller som det populært bliver kaldt “solkysten”, der bl.a. byder på den populære by Málaga og en hvid sandstrand ud mod middelhavet. Her skal du ikke gå langt fra dit hotel for at få vand på kroppen og sand mellem tæerne.

Vil du derimod hellere væk fra fastlandet kan du også tage et fly direkte til én af de mange spændende øer, som Spanien har at byde på. Skal du på ø-ferie er De Kanariske Øer nok danskernes mest foretrukne rejsemål. Her har du mulighed for at opleve Tenerife med sine solrige strande, Fuerteventura med sit imponerende bjerglandskab, Lanzarote med sin anderledes arkitektur, La Palma med sit smukke landskab og Gran Canaria som er danskernes absolutte favorit, især i vintermånederne. Udover De Kanariske Øer byder Spanien også på populære turistmål såsom Mallorca, Menorca, Formentera og ej at forglemme det smukke Ibiza.

Skal din ferie være aktiv, er Spanien også én af de absolutte favoritter til golfrejser. Både på øerne og især i den sydlige del af Spanien, finder du den ene golfbane efter den anden. Er du træt af den korte golfsæson i Danmark, så har du rig mulighed for at forlænge sæsonen i Spanien, der med sit varme og solrige klima har de rette omgivelser til at tage et spil golf. Bor du på en campingplads eller et hotel i et golfområde, kan du forøge dine muligheder for at få prøvet nogle forskellige golfbaner i løbet af din ferie.