Det må du ikke gå glip af i Alicante
Den spanske østkyst tæller en perlerække af skønne feriebyer, og Alicante er helt sikkert én, der bør stå på din bucket list! Alicante rummer en alsidighed, enhver rejsende bør sætte pris på. Alicante by lokker med bunkevis af kultur og historie – bl.a. en af Spaniens ældste middelalderborge – mens den omkringliggende kyststrækning, Costa Blanca, flittigt besøges af strand- og solhungrende gæster hver sommer.

Castillo de Santa Barbara
Castillo de Santa Barbara er en af Spaniens ældste middeladerborge. Nogle af scenerne fra Game of Thrones er blevet optaget her. Og så er panoramaudsigten fra toppen helt fantastisk!

Playa del Postiguet og San Juan
Denne her burde ikke komme som nogen overraskelse. Alicante ligger direkte ved Middelhavet, så selvfølgelig må du ikke gå glip af byens strande. Du kan både springe i bølgen blå på Playa del Postiguet og Playa San Juan.

Explanada de España
Alicante har en smaddercharmerende promenade ved navn Explanada de España. Den starter ved den gamle by og strækker sig langs byens havnefront. En rejse til Alicante er ikke fuldendt uden en tur under palmerne langs Explanada de España 😉

Barrio Santa Cruz
Barrio Santa Cruz-kvarteret ligger på den sydvestlige side af bjerget Benacantil og er en af Alicantes allerældste bydele. El Barrio Santa Cruz er bl.a. kendt for sine mange farverige huse og smalle, charmerende gader. To af de mest fotograferede gader fra kvarteret er Calle San Rafael og Calle San Antonio.

Sporvognene
Vil du gerne opleve lidt af kyststrækningen i Costa Blanca, kan du med fordel hoppe på en af byens sporvogne. Du kan bl.a. tage sporvogne til Benidorm og Playa San Juan.

Guadalest Valley
Er du til bjerge, skove, søer – ja, bare generelt smuk natur – så overvej at tag på udflugt til Guadalest. En udflugt til Guadalest kan i øvrigt med fordel kombineres med et smut forbi vandfaldet Les Fonts de l’Algar.

Rejsetips til Alicante
Har du nogen spændende rejsetips til Alicante, så del dem her!
Del dit rejsetip
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar
Vejret i Alicante
Du kan besøge Alicante året rundt. Selvfølgelig bør du holde de rendyrkede badeferier ved Costa Blanca til de varmere sommermåneder, men selve Alicante som by er et oplagt storbyrejsemål året rundt. Alicante har desuden den fordel, at vejret, selv om vinteren, sjældent bliver rigtig koldt. Derfor kan du også nyde en dejligt lun storbyferie i Alicante selv i december, januar og februar.
Fly til Alicante
Ryanair plejer at tilbyde de billigste direkte afgange fra Danmark til Alicante. Herudover kan du tit også finde afgange hos selskaber som SAS og Norwegian.
Er du på udkig efter en storbyferie, bør du holde din søgning til Alicante by. Prisniveauet er ganske fornuftigt sammenlignet med mange andre storbyer, men som altid kommer du til at betale en del for hoteller med en central beliggenhed.
Er du på udkig efter decideret strandferie, så kan du med fordel udvide din søgning til også at inkludere hele Costa Blanca-regionen. Denne kyststrækning er nemlig fyldt med fantastiske strande og kystbyer, og du får derved mange flere muligheder i forhold til hoteller og resorter.
I samme ombæring kan du også overveje en afbudsrejse. Har du mod på at gå efter en afbudsrejse, kan du nogle gange være heldig at finde superbillige flybilletter og pakkerejser til Costa Blanca. Hvis afbudsrejse-løsningen er noget for dig, bør du i øvrigt holde øje med min afbudsrejseside i ugerne op til din afrejsedato. Afbudsrejser kan især anbefales, hvis du har mulighed for at være fleksibel og er åben for andre destinationer.
Foretrækker du at booke en rejse, hvor flybilletter og hotelophold er inkluderet i samme booking, så bør du kigge på book.rejsespejder.dk.
Transport i Alicante
Det gode ved Alicante er, at byen faktisk ikke er større, end at du kan gå til de fleste attraktioner i byen. Bliver du træt i fødderne efter noget tid, er det dog meget belejligt, at byen har et ret velfungerende offentligt transportnetværk. Især byens busser og sporvogne kan være til hjælp, hvis du ikke orker at gå.
mike
Det er mega fedt at tage en tur langs stranden