Billige rejser til Costa Blanca

564 kr.
09 dec 2020

Billige fly til Sydeuropa i juli og august: tur/retur til Malta eller Valencia fra kun 564 kr.

984 kr.
15 nov 2020

Kender du Europas lyserøde søer? 3 dage til Salinas de Torrevieja fra kun 984 kr. inkl. fly og hotel

2.785 kr.
30 jun 2020

Sommerferie i Valencia: 1 uge på et anmelderrost 4* hotel fra kun 2.785 kr. inkl. fly

Costa Blanca som rejsemål

Solkysterne på Den Iberiske Halvø er noget helt for sig selv. Én af de mest populære solkyster er skønne Costa Blanca. Her finder du nogle af Spaniens fineste badeforhold – solbeskinnede strande, svajende palmer og det azurblå Middelhav! Kort sagt pladen fuldt til en afslappende sol- og strandferie i det spanske. Kyststrækningen er i øvrigt spækket med adskillige naturseværdigheder og charmerende kystbyer, der giver en smag på spansk kultur og gastronomi. Så her får du en lille guide til din Costa Blanca-ferie 😉

 

Costa Blanca

 

Det må du ikke gå glip af

Strandene

Lidt af en no-brainer. For selvfølgelig må du ikke gå glip af de mange lækre strande langs kysten. Strandene hænger uløseligt sammen med en strandferie i Costa Blanca. Om du så helst vil slikke sol på en strand ved Benidorm, Altea, Torrevieja eller et helt fjerde sted, er helt op til dig. De er alle lækre! Herunder kan du f.eks. se, hvordan strandforholdene er i Benidorm. Not bad!

 

Costa Blanca

 

 

Alicante

Hvis du alligevel flyver til/fra Alicante, bør du overveje at afsætte lidt tid til at gå på opdagelse i denne skønne by. Faktisk har jeg også skrevet en guide om Alicante, hvor du kan få overblikket over, hvad du kan se og opleve. Alicante er den største by ved Costa Blanca, så hvis du f.eks. gerne vil krydre din strandferie med lidt shopping eller sightseeing, vil denne by være et godt sted at starte.

 

 

 

Naturparken Penyal d’Ifac

I naturkategorien må du ikke gå glip af Penyal d’Ifac. Denne naturpark er først og fremmest berømt for den kæmpestore kalkstensklippe, der på afstand ser ud til at tordne op af Middelhavet. Og man må sige, at Penyal d’Ifac med en højde på 332 meter i den grad skiller sig ud fra resten af naturen langs kysten. På en klar dag kan du fra toppen faktisk se helt til Ibiza og Balearerne. Naturparken er også hjemsted for en række sjældne plantearter og et rigt fugeliv. I øvrigt er Penyal d’Ifac Spaniens mindste naturpark med et areal på kun 45 hektar.

 

 

 

Bedste rejseperiode

Som med stort set hele Sydeuropa er Costa Blanca et superlækkert rejsemål fra april/maj til og med oktober. Foråret og efteråret byder selvfølgelig ikke på sommerens bagende varme, men der vil til gengæld være færre turister – og priserne vil som regel også være lavere. Selvom vinteren ikke ligefrem er varm, så er den stadig lun, og den kan derfor fungere fint, hvis bare du vil væk fra danske frostgrader.

 

 

Vejret ved Costa Blanca – gennemsnitstemperaturer

Tabellen nedenfor viser gennemsnitstal for Alicante (fra timeanddate.com).

 

  • Januar: 15°
  • Februar: 16°
  • Marts: 18°
  • April: 20°
  • Maj: 24°
  • Juni: 28°
  • Juli: 31°
  • August: 32°
  • September: 28°
  • Oktober: 24°
  • November: 19°
  • December: 16°

 

Costa Blanca

 

Fly til Costa Blanca

Langt de fleste flyver til Alicante, hvis de skal på ferie i denne del af Spanien. Fra Danmark er der ganske fine forbindelser til Alicante fra både København og Billund. Selskaber som Norwegian, Ryanair og SAS flyver alle til Alicante. Herudover er der også talrige charterafgange i sommerhalvåret. Alternativt kan du også flyve til storbyen Valencia, der ligger lidt længere oppe ad kysten.

 

 

Charterrejser, afbudsrejser og pakkerejser

Som en af Spaniens mest populære sol- og stranddestinationer finder du også et bredt udvalg af af charterrejser, pakkerejser og afbudsrejser til regionen. Stort set alle større rejsebureauer – lige fra Spies til TUI og Sunweb – tilbyder diverse charterrejser til Costa Blanca.

Foretrækker du at booke en rejse, hvor flybilletter og hotelophold er inkluderet i samme booking, kan du kigge på book.rejsespejder.dk.

 

Har du mod på at gå efter en afbudsrejse, kan du nogle gange også være heldig at finde superbillige pakkerejser til Costa Blanca. Hvis afbudsrejse-løsningen er noget for dig, kan du i øvrigt holde øje med min afbudsrejseside i ugerne op til din afrejsedato. Afbudsrejser kan især anbefales, hvis du har mulighed for at være lidt fleksibel med dine rejsedatoer og er åben for forskellige destinationer.

 

Costa Blanca

 

 

Transport

Fra Alicante Lufthavn kan du tage bus og sporvogn/tog videre til alle de større badebyer i Costa Blanca. Du kan få overblikket over din bus- eller togtransport videre fra lufthavnen i Alicante på lufthavnens hjemmeside.

 

Vil du hellere undgå offentlig transport, kan jeg varmt anbefale at leje en bil. Så kan du også nemt planlægge udflugter til regionens forskellige attraktioner.