Vintereventyr ved polarcirklen
2 dage i Finland med overnatning i glasiglo inkl. fly og morgenmad
Her får du en af de lidt mere specielle rejser! Du kan godt glemme alt om sol, strand og palmer – for pilen peger mod nord. Langt mod nord! Faktisk skal du på en rejse til polarcirklen – helt op til den finske by Rovaniemi! ❄️
I november begynder de første sne at falde i Lapland, og skoven forvandles langsomt til et kridhvidt vintereventyr. Og er du heldig, kan du ligge i din seng og se nordlyset danse hen over den mørke polarhimmel. Det sagnomspundne nordlys er et fuldstændig spektakulært naturfænomen, hvor himlen forvandles til et fortryllende lysshow i de smukkeste farver.
Og du skal ikke bare overnatte et hvilket som helst sted heroppe – du skal bo i en glasiglo! Så gør dig klar til en eventyrlig rejse til polarcirklen! 🌌
Smuttur til polarcirklens vinterparadis
September – marts
fra
3.622 kr.
✈️ Fra København
🌌 Oplev nordlyset fra en glasiglo
❄️ Masser af arktiske aktiviteter på resortet
Glasiglo i Rovaniemi
OBS: Vi har taget udgangspunkt i en rejse med én overnatning, du skal være velkommen til at forlænge rejsen 🏨
1.892 kr.
Fly til Rovaniemi
Hotel
1.892 kr.
Fly
1.730 kr.
Total (pr. person):
3.622 kr.Rejse til polarcirklen – hotel
Velkommen til Arctic SnowHotel & Glass Igloos!
Dit overnatningssted på din rejse til polarcirklen er ikke et hvilket som helst hotel. Arctic SnowHotel & Glass Igloos er et af verdens mest unikke overnatningssteder! ✨
Du skal bo i en af hotellets glasigloer, der er specielt designet til at give dig den ultimative nordlysoplevelse. Glasigloerne har 360-graders glasloft og er udstyret med et indbygget nordlysalarm-system, der vækker dig, når nordlyset viser sig på himlen – så du ikke misser showet! 🌌
November er en helt særlig måned at besøge stedet. Her er de første snefald i fuld gang, og de smukke finske skove er dækket af et hvidt tæppe. Samtidig er november en af de bedste måneder til at spotte nordlyset, og fra komforten af din glasiglo har du den bedste plads til oplevelsen.
Mens du er her, kan du prøve kræfter med en række aktiviteter – isfiskning og rensdyrslædeture bliver tilgængelige, når sneen for alvor er kommet, og du kan altid tilkøbe en session til finsk sauna eller udendørs jacuzzi 🧖♀️❄️
Hotellet er åbent fra september til marts og byder på tre forskellige sæsoner – efteråret med nordlys og snefarvede skove, den tidlige vinter med de første snefald og spektakulære snebjerge under byggeriet af ishotellet, og vinteren fra den 15. december, hvor det fulde ishotel åbner med isrestaurant og isbar åbner.
Uanset hvornår du rejser, er der noget helt særligt at opleve! ❄️
Vi har taget udgangspunkt i én overnatning, men du kan sagtens forlænge dit ophold, enten på hotellet her, eller på et andet i Rovaniemi hvis du vil have mere tid til at nyde Lapland i sin fulde pragt!
Fra mandag den 9. november til tirsdag den 10. november kan du booke en overnatning i en glasiglo til i alt 3.784 kr. Det svarer til kun 1.892 kr. pr. person inkl. morgenmad ved en rejse for to personer.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Rovaniemi, er du naturligvis velkommen til selv at finde et andet hotel.
Rejse til Polarcirklen – fly
For at nå frem til din glasiglo og nordlyset skal du først have fat i et par flybilletter, der tager dig til polarcirklen. Her giver det mest mening at flyve til den finske by Rovaniemi.
Flybilletter til Rovaniemi er ikke helt billige. Så er det sagt. Ofte koster de billigste returbilletter mellem ca. 1.700 og 2.500 kr.
Ovenfor har vi f.eks. fundet billette mandag den 9. november til tirsdag den 10. november. Her kan du booke returbilletter fra København til Rovaniemi fra 1.730 kr. hos Finnair.
På vej til Rovaniemi har du en enkelt mellemlanding i Finlands hovedstad, Helsinki.
OBS: Når du booker flybilletter til Rovaniemi, skal du være opmærksom på, at du kan vælge imellem mange forskellige afgange.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Transport til/fra lufthavnen
Artic SnowHotel ligger ca. 35 km fra Rovaniemi Lufthavn. På hotellets hjemmeside oplyser de, at de kan arrangere transfer fra enten lufthavnen eller Rovaniemi centrum mod et gebyr, alternativt kan du også tage en taxa 🚕
Billeder fra Artic SnowHotel




Rejse til polarcirklen – aktiviteter
Der findes et utal af de mest fantastiske aktiviteter i og omkring Rovaniemi. Alt fra hundeslædeture, snowmobil-safari, ture til julemandens landsby og nordlysvandringer – der er med andre ord virkelig meget at opleve ved polarcirklen!
Du kan se og booke en lang række aktiviteter herunder 👇
Oplevelser i Rovaniemi
Leder du efter mere inspiration til din rejse? Så kan du tjekke følgende tilbud: Billige fly til Polarcirklen | Rejse til Julemandens Landsby | Getaway til polarcirklen | Bo på ishotel i Sverige |
