Der findes næppe noget, der er mere hyggeligt end en god pubcrawl! I hvert fald hvis du spørger os. Derfor har vi i dag brugt lidt tid på at sammensætte en rejse, der nødvendigvis må regnes som toppen af poppen inden for pubcrawls! Du kommer nemlig på den ultimative pubcrawl og rundrejse til London, Dublin og Edinburgh! Og skulle du ikke være den store øldrikker, så er det her altså også en megafed 3-på-stribe-rejse af fantastiske storbyer! Cheers! 🍻
Og eftersom rejsen foregår i juni, kan du se frem til at opleve byerne i de varme sommerdage med solen fremme og hyggelig stemning på hvert eneste hjørne! ☀️
Rundrejse til London, Dublin og Edinburgh
fra
2.968 kr.
✈️ Fra København
🍻 Den ultimative vennetur!
🏙️ Oplev tre charmerende storbyer
Fly fra København til London
Fly fra London til Dublin
Fly fra Dublin til Edinburgh
Fly fra Edinburgh til København
Pubcrawl til London, Dublin og Edinburgh – fly
Som du kan se ovenfor, er det muligt at finde superbillige enkeltbilletter til en fed storbyrundrejse til London, Dublin og Edinburgh.
✈️ Først har vi fundet direkte afgange fra København til London fra torsdag den 11. juni til kun 169 kr. Du kan selvfølgelig også flyve fra Aarhus eller Hamborg. Bemærk dog, at der ikke er direkte fly hjem fra Edinburgh til Aarhus og Hamborg.
Fra London har vi så fundet enkeltbilletter videre til den irske hovedstad, Dublin, fredag den 12. juni til kun 466 kr.
Herfra kan du flyve videre til Skotlands smukke hovedstad, Edinburgh, lørdag den 13. juni til kun 291 kr.
Og som afslutning på rundrejsen har vi fundet fly hjem til København søndag den 14. juni til kun 138 kr. Det er altså gode priser på flybilletter.
I øvrigt vil vi gerne understrege, at rejsen her kun er et eksempel, som forhåbentligt kan inspirere dig (hvis du gerne vil have mere end en nat de forskellige steder eller andre flytider, kan du også sagtens gøre det).
Så hiv endelig kalenderen frem, og leg lidt med datoerne – der burde være en masse billige afgange at vælge mellem. Langt hen ad vejen kan du også selv styre flytidspunkterne, da der er flere afgange på de samme dage. 📆
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Pubcrawl – London
Første stop på turen behøver ingen introduktion fra vores side. London er bare en af de fedeste byer i verden. Også til pubcrawls! 🍻
I London kunne et godt bud på en pub være The World’s End. Pubben ligger i Camden tæt ved Regent’s Park og har gennem tiden haft flere berømte stamgæster – bl.a. Charles Dickens.
The Harp ved Trafalgar Square ville også være et godt bud. Her vil I kunne smage et udvalg af lækre cask ales og cidere i en lille, intim og superhyggelig pub.
I bør også tage et smut forbi Ye Olde Cheshire Cheese, en af Londons ældste pubber med aner tilbage til 1667! Her har både Mark Twain, Sir Arthur Conan Doyle og Charles Dickens angiveligt drukket pints – og stemningen emmer stadig af historie og britisk charme. 📜🍺
Hotel i London
Til din overnatning i London har vi fundet det hyggelige easyHotel London City Shoreditch.
Prisen for en enkelt nat lyder i alt på 876 kr. Ved en rejse for to bliver prisen derfor kun 438 kr. pr. person.
Hotel i London
438 kr.
Pubcrawl – Dublin
Næste stop på turen er Irlands hovedstad, Dublin.
Hvis I er på jagt efter live musik og lokal stemning, så tag forbi O’Donoghue’s Bar. Det var netop her, det legendariske irske band The Dubliners blev dannet, og der spilles stadig irsk folkemusik næsten hver aften. Perfekt sted at nyde en Guinness, mens I synger med på “Whiskey in the Jar”! 🎶🍻
Og her bør I bestemt slå et smut forbi The Brazen Head. Pubben stammer helt tilbage fra 1198 og er dermed en af Irlands ældste pubber. Med mere end 800 år på bagen kan du altså være ret sikker på, at de ved, hvordan man serverer en ordentlig pint! 🍺😄
Ellers er The Temple Bar som nærmest er et vartegn i sig selv, bestemt også et pubcrawl-besøg værd – men vær forberedt på at se masser af turister og høje priser!
Hotel i Dublin
Dublin er i lighed med London en ret dyr destination ift. hoteller.
Her har vi fundet det firstjernede og anmelderroste The Mayson.
Her får du et flot og anmelderrost hotel med en virkelig god beliggenhed – til en skarp pris. Især når man sammenligner med hotellerne helt inde i centrum!
Et dobbeltværelse kan bookes til 619 kr. pr. person for en overnatning.
Hotel i Dublin
619 kr.
Pubcrawl – Edinburgh
Sidste stop på turen er Skotlands charmerende hovedstad, Edinburgh. Og her er jeres pubcrawl for alvor spoilt for choice! 🤩
Er øl jeres foretrukne drik, bør I helt sikkert besøge baren BrewDog Edinburgh. Skotske BrewDog er et relativt nyt bryggeri fra 2007, men de har i den grad taget ølverden med storm. Dem kan I godt glæde jer til!
The Last Drop er et andet sted, som I bestemt også bør overveje at besøge. Her kan I opleve en traditionel skotsk pub – med masser af karakter og et udsøgt udvalg af skotske whiskyer og spændende øl! Pubben ligger desuden i det historiske Grassmarket-kvarter i hjertet af Edinburgh.
For whisky-connaisseurer er en tur forbi The Scotch Whisky Experience et absolut must. Uanset om I booker en rundtur, besøger shoppen eller restauranten eller deltager i en whiskysmagning, kan I godt forberede jer på en enestående whisky-oplevelse!
For en mere moderne oplevelse kan I besøge Panda & Sons – en skjult cocktailbar forklædt som en barbersalon! Her er det ikke kun øl og whisky, der trækker – men også kreative cocktails og den speakeasy-agtige stemning. En skjult perle i Edinburghs barliv! 🍸🕵️♂️
Hotel i Edinburgh
I Edinburgh kan I overveje at bo på det trestjernede Garner Hotel Edinburgh – Haymarket ✨
Her bor du lige ved Edinburghs Haymarket-område, og du kan gå til Edinburgh Castle på ca. 20 minutter 🏰
Her får du et flot og moderne hotel – perfekt til at slappe af på efter din sidste aften på pubcrawl.
Prisen for en enkelt nat er kun 847 kr. pr. person. 🤩
Hotel i Edinburgh
847 kr.
Billeder
London

Dublin

Edinburgh

Prisoversigt (pr. person)
- Fly fra København til London: 169 kr.
- Hotel i London: 438 kr.
- Fly fra London til Dublin: 466 kr.
- Hotel i Dublin: 619 kr.
- Fly fra Dublin til Edinburgh: 291 kr.
- Hotel i Edinburgh: 847 kr.
- Fly fra Edinburgh til København: 138 kr.
- I alt: 2.968 kr. pr. person
Hermed er pubcrawlen afsluttet. Rejsen ovenfor er naturligvis kun et eksempel – og I skal være mere end velkomne til at skræddersy jeres egen pubcrawl eller storbyferie-rundrejse! 🤗
Mangler I inspiration til, hvad I ellers kunne opleve på sådan en tur her, så kan I smutte forbi vores guide til både London, Dublin og Edinburgh.
ETA
OBS: Fra april 2025 skal du udfylde en ETA (Electronic Travel Authorisation), før du rejser til Storbritannien. Det kan du læse mere om i vores miniguide om indrejsetilladelse i Storbritannien.

