Billige flybilletter og hotel med all-inclusive i London

London Calling! Skal vi tage en smuttur til London? Jeg har fundet nogle fede rejsetilbud frem til dig, der gerne vil på storbyferie. Er det Barcelona? Er det Paris? Nej, denne gang går turen selvfølgelig til London. En storslået storby i det fantastiske smukke England, som man bare må besøge mindst én gang i løbet af sit liv. London har så mange seværdigheder at byde på, at du kan sagtens få fyldt tiden ud, mens du er her. Og det er selvom du tager en forlænget weekend i byen eller om du tager på en lidt længere ferie. Skal du være sikker på, at du får tilbudt de billigste hoteller og de billigste fly, så kig med her.

1.466 kr.
20 jun 2018

Sommerferie i Storbritannien: 5 dages road trip til kun 1.466 kr. inkl. fly og lejebil

809 kr.
06 jun 2018

Mini-sommerferie på flydende hotel: 3 dage i London på et 4* flydende hotel til kun 809 kr. inkl. fly

849 kr.
24 maj 2018

Oplev Londons charmerende markeder: 2 nætter på et centralt hotel fra kun 849 kr. inkl. fly

Jeg har fundet nogle af de helt billige pakkerejser, og såmænd også afbudsrejser frem til dig, der overvejer en sviptur til London. Pak kufferten og tag dine veninder, gutterne eller kæresten under armen, og hop på flyet mod London. Her venter der dig spandevis af oplevelser samt en tallerkenfuld varm fish’n’chips med en tilhørende iskold pint på én af de lokale pubs.

London som rejsemål

London er én af de storbyer i Europa, som du kan tage til tur retur samme dag. Tager du på endagstur til byen sparer du udgifterne til hotel, hvilket selvfølgelig gør turen væsentligt billigere. Men selvom flyveturen til London varer under 2 timer fra både Aalborg, Billund og København, så foretrækker de fleste dog at tage på en længere weekendtur til byen, så man får mest ud af sit besøg.

Tager du på en miniferie, weekendtur eller anden mindre ferie til London, så er det oplagt at bo på et hotel i midtbyen. På den måde får det mest muligt ud af byen på de få dage du er her. London byder på både de dyre hoteller, de mindre dyre hoteller og de helt billige hoteller – allesammen i centrum. Så er du studerende eller bare gerne vil have en billig ferie, så er det ingen undskyldning for ikke at tage turen til London. De fleste hoteller har morgenmad med i prisen, men ved de fleste kan du også tilkøbe dette ved bestilling. Medmindre du selvfølgelig hellere vil nyde en traditionel “Full English Breakfast” på én af de lokale restauranter.

London byder som så mange andre storbyer i Europa på masser af seværdigheder. Du finder både de meget turistprægede steder i byen, men også de mindre kendte – dog alligevel interessante steder – for de mere nichéinteressede besøgende af byen. Som førstegangsbesøgende skal du selvfølgelig se de ikoniske steder som London er kendt for. Ved Westminster Bridge finder du Big Ben og London Eye, og ikke langt derfra, Westminster Abbey og Buckingham Palace. Længere oppe af floden støder du på både Tower of London og Tower Bridge. De skal ses! Men her finder du også mange turister, så skal du finde de små charmerende perler i byen, må du selv på opdagelse.

Shopping i London

Mange tager til London for at shoppe, og det er ikke mærkeligt for London er et modemekka uden lige. Den mest berømte shoppinggade i London er Oxford Street, hvor du ikke finder en eneste kendt modedesigner uden sin egen butik. London er hvor modetrendsene bliver til og hvor subkulturer mødes. Du kan derfor godt være heldig at se trends, der ikke er nået til Danmark endnu, men det giver dig bare mulighed for at komme på forkant med stilen herhjemme. Ellers finder du både musik, bøger, design og 2nd hand shopping i London. Bevæg dig gerne væk fra Oxford St. også, og se om du kan finde nogle spændende shoppe-perler på Londons mindre gader.

Man tager heller ikke en tur til London uden at besøge Camden Market eller Camden Lock, som det også bliver kaldt. Camden marked er en række sammenhængende markeder i den nordlige del af London, hvor der sælges antikviteter, tøj, kunsthåndværk og fast food. Markedet er én af de mest besøgte turistattraktioner i London med mere end 100.000 besøgende hver weekend.

Årstider i London

London kan du tage til hele året rundt. Det er en utrolig levende by alle tider på året, og besøger du byen på flere tidspunkter i løbet af et år vil du opleve, hvordan byen forandres alt efter årstiden. Tilbringer du én af de danske ferier, såsom efterårsferien, vinterferien eller påskeferien i byen, vil du opleve flere turister end normalt. Generelt skal du dog ikke tage til London for at undgå mange mennesker, for her er der mange turister året rundt.

Sommer i London

Tilbring din sommerferie i London og du vil opleve byen fra sin smukkeste side. Alt er grønt og frodigt, og så er det selvfølgelig oplagt at besøge én af byens mange smukke parker. I parkerne kan du få græs mellem tæerne, fuglekvidder i ørerne og sol i øjnene – lige midt i London. Den store sammenlagte park Hyde Park/Kensington Gardens og Regent’s Park er de største og nok de mest kendte parker af dem alle. De forholder sig som store åndehuller midt i London, og så er de så store, at du sagtens kan finde et mindre afsondret sted, hvor du kan nyde stilheden fra byens larmende og trafikerede veje.

Tag også på tur langs Themsen – floden der flyder lige midt igennem London – med ét af de mange river cruises som tilbydes langs hele flodbredden. Alle restauranter og caféer tager også begrebet “at spise ude” helt bogstaveligt om sommeren. Nyd derfor solen, mens du snupper en pint på én af de mange pubs rundt omkring i byen.

Vinter og nytår i London

London er også fuldstændig magisk om vinteren. Gør dig selv en tjeneste og besøg byen i December, hvor hele byen forandres og alle mennesker bliver som små børn. Hele byen bliver pyntet op – og det hele er selvfølgelig over-the-top og magisk – hvilket får dig i øjeblikkelig julestemning. Besøg Winter Wonderland i Hyde Park, gå gennem gaderne til tonerne af de originale Christmas Carols, og få færdiggjort din juleshopping. Skal din jul være anderledes et år, så tilbring også gerne din juleaften i byen. Her er du garanteret en hyggelig og uforglemmelig jul.

London er også klart et besøg værd til nytår, hvor du vil opleve det mest spektakulære nytårsfyrværkeri omkring London Eye. Skal du have én af de opstillede udsigtspladser til det flotte fyrværkeri skal du gerne møde op i god tid – helst senest kl. 20.00. En lille tommelfingerregel er dog, at enhver placering, hvor du kan se London Eye, så kan du også se fyrværkeriet. En nytårsaften i London er klart en fest og giver dig en oplevelse for livet.