Rejsespejder er en kommerciel side. Læs mere
fra 2.840 kr.
Pubcrawl-London-Dublin-Edinburgh-banner-1280-x-1280-1080x1080
Andet

Den ultimative pubcrawl – London, Dublin og Edinburgh

Rundrejse inkl. alle fly og hoteller

Andet |

Den ultimative pubcrawl – London, Dublin og Edinburgh

Der findes næppe noget, der er mere hyggeligt end en god pubcrawl! I hvert fald hvis du spørger os. Derfor har vi i dag brugt lidt tid på at sammensætte en rejse, der nødvendigvis må regnes som toppen af poppen inden for pubcrawls! Du kommer nemlig på den ultimative pubcrawl og rundrejse til London, Dublin og Edinburgh! Og skulle du ikke være den store øldrikker, så er det her altså også en megafed 3-på-stribe-rejse af fantastiske storbyer! Cheers! 🍻

Og eftersom rejsen foregår i december, kan du se frem til at opleve byerne pyntet op til jul, med julemarkeder, lys og hyggelig stemning på hvert eneste hjørne! 🎄✨

Rundrejse til London, Dublin og Edinburgh

fra

2.840 kr.

✈️ Fra København

🍻 Den ultimative vennetur!

🏙️ Oplev tre charmerende storbyer

Fly fra København til London

Fly fra London til Dublin

Fly fra Dublin til Edinburgh

Fly fra Edinburgh til København

Pubcrawl til London, Dublin og Edinburgh – fly

Som du kan se ovenfor, er det muligt at finde superbillige enkeltbilletter til en fed storbyrundrejse til London, Dublin og Edinburgh.

✈️ Først har vi fundet direkte afgange fra København til London fra torsdag den 11. december til kun 265 kr. Du kan selvfølgelig også flyve fra Aarhus eller Hamborg. Bemærk dog, at der ikke er direkte fly hjem fra Edinburgh til Aarhus og Hamborg.

Fra London har vi så fundet enkeltbilletter videre til den irske hovedstad, Dublin, fredag den 12. december til kun 213 kr.

Herfra kan du flyve videre til Skotlands smukke hovedstad, Edinburgh, lørdag den 13. december til kun 150 kr.

Og som afslutning på rundrejsen har vi fundet fly hjem til København søndag den 14. december til kun 341 kr. Det er altså gode priser på flybilletter.

I øvrigt vil vi gerne understrege, at rejsen her kun er et eksempel, som forhåbentligt kan inspirere dig (hvis du gerne vil have mere end en nat de forskellige steder eller andre flytider, kan du også sagtens gøre det).

Så hiv endelig kalenderen frem, og leg lidt med datoerne – der burde være en masse billige afgange at vælge mellem. Langt hen ad vejen kan du også selv styre flytidspunkterne, da der er flere afgange på de samme dage. 📆

Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️

Nyhedsbrev

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår.

Pubcrawl – London

Første stop på turen behøver ingen introduktion fra vores side. London er bare en af de fedeste byer i verden. Også til pubcrawls! 🍻

I London kunne et godt bud på en pub være The World’s End. Pubben ligger i Camden tæt ved Regent’s Park og har gennem tiden haft flere berømte stamgæster – bl.a. Charles Dickens.

The Harp ved Trafalgar Square ville også være et godt bud. Her vil I kunne smage et udvalg af lækre cask ales og cidere i en lille, intim og superhyggelig pub.

I bør også tage et smut forbi Ye Olde Cheshire Cheese, en af Londons ældste pubber med aner tilbage til 1667! Her har både Mark Twain, Sir Arthur Conan Doyle og Charles Dickens angiveligt drukket pints – og stemningen emmer stadig af historie og britisk charme. 📜🍺

Hotel i London

Til din overnatning i London har vi fundet det hyggelige City London Hotel.

Hotellet er kun ca. 25 minutters gang fra attraktioner som London Eye og Big Ben 📍

Her får du et hyggeligt indrettet dobbeltværelse, eget badeværelse og gratis wi-fi, alt hvad man har brug for, til en enkelt overnatning.

Prisen for en enkelt nat lyder i alt på 985 kr. Ved en rejse for to bliver prisen derfor kun 493 kr. pr. person.

Hotel i London

493 kr.

Pubcrawl – Dublin

Næste stop på turen er Irlands hovedstad, Dublin.

Hvis I er på jagt efter live musik og lokal stemning, så tag forbi O’Donoghue’s Bar. Det var netop her, det legendariske irske band The Dubliners blev dannet, og der spilles stadig irsk folkemusik næsten hver aften. Perfekt sted at nyde en Guinness, mens I synger med på “Whiskey in the Jar”! 🎶🍻

Og her bør I bestemt slå et smut forbi The Brazen Head. Pubben stammer helt tilbage fra 1198 og er dermed en af Irlands ældste pubber. Med mere end 800 år på bagen kan du altså være ret sikker på, at de ved, hvordan man serverer en ordentlig pint! 🍺😄

Ellers er The Temple Bar som nærmest er et vartegn i sig selv, bestemt også et pubcrawl-besøg værd – men vær forberedt på at se masser af turister og høje priser!

Hotel i Dublin

Dublin er i lighed med London en ret dyr destination ift. hoteller.

Hvis det skal være en nogenlunde billig løsning, kan I overveje det trestjernede og anmelderroste Point A Dublin Parnell Street.

Hotellet ligger supercentralt i Dublin – på Parnell Street, som navnet nok afslører. Derudover kan du gå til Dublin Castle på under 20 minutter 🤩

Her får du et flot og anmelderrost hotel med en virkelig god beliggenhed – til en skarp pris. Især når man sammenligner med hotellerne helt inde i centrum!

Et dobbeltværelse kan bookes til 576 kr. pr. person for en overnatning.

Hotel i Dublin

576 kr.

Pubcrawl – Edinburgh

Sidste stop på turen er Skotlands charmerende hovedstad, Edinburgh. Og her er jeres pubcrawl for alvor spoilt for choice! 🤩

Er øl jeres foretrukne drik, bør I helt sikkert besøge baren BrewDog Edinburgh. Skotske BrewDog er et relativt nyt bryggeri fra 2007, men de har i den grad taget ølverden med storm. Dem kan I godt glæde jer til!

The Last Drop (4 ud af 5 på Tripadvisor) er et andet sted, som I bestemt også bør overveje at besøge. Her kan I opleve en traditionel skotsk pub – med masser af karakter og et udsøgt udvalg af skotske whiskyer og spændende øl! Pubben ligger desuden i det historiske Grassmarket-kvarter i hjertet af Edinburgh.

For whisky-connaisseurer er en tur forbi The Scotch Whisky Experience et absolut must. Uanset om I booker en rundtur, besøger shoppen eller restauranten eller deltager i en whiskysmagning, kan I godt forberede jer på en enestående whisky-oplevelse!

For en mere moderne oplevelse kan I besøge Panda & Sons – en skjult cocktailbar forklædt som en barbersalon! Her er det ikke kun øl og whisky, der trækker – men også kreative cocktails og den speakeasy-agtige stemning. En skjult perle i Edinburghs barliv! 🍸🕵️‍♂️

Hotel i Edinburgh

I Edinburgh kan I overveje at bo på det firstjernede Mercure Edinburgh Haymarket Hotel

Her bor du lige ved Edinburghs Haymarket-område, og du kan gå til Edinburgh Castle på ca. 20 minutter 🏰

Her får du et flot og moderne hotel med morgenmad inkluderet – perfekt til at slappe af på efter din sidste aften på pubcrawl.

Prisen for en enkelt nat er kun 802 kr. pr. person. 🤩

Hotel i Edinburgh

802 kr.

Billeder

London

Pubcrawl

Dublin

Pubcrawl

Edinburgh

Pubcrawl

Prisoversigt (pr. person)

  • Fly fra København til London: 265 kr.
  • Hotel i London: 493 kr.
  • Fly fra London til Dublin: 213 kr.
  • Hotel i Dublin: 576 kr.
  • Fly fra Dublin til Edinburgh: 150 kr.
  • Hotel i Edinburgh: 802 kr.
  • Fly fra Edinburgh til København: 341 kr.
  • I alt: 2.840 kr. pr. person

Hermed er pubcrawlen afsluttet. Rejsen ovenfor er naturligvis kun et eksempel – og I skal være mere end velkomne til at skræddersy jeres egen pubcrawl eller storbyferie-rundrejse! 🤗

Mangler I inspiration til, hvad I ellers kunne opleve på sådan en tur her, så kan I smutte forbi vores guide til både London, Dublin og Edinburgh.

ETA

OBS: Fra april 2025 skal du udfylde en ETA (Electronic Travel Authorisation), før du rejser til Storbritannien. Det kan du læse mere om i vores miniguide om indrejsetilladelse i Storbritannien.


Har du selv besøgt eller hørt om gode pubber i London, Edinburgh eller Dublin, så må du mere end gerne fortælle om dem i en kommentar nedenfor! Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Den ultimative pubcrawl - London, Dublin og Edinburgh

Den ultimative pubcrawl - London, Dublin og Edinburgh

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud