Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Billig rejse til Cypern – solrigt middelhavsparadis
1 uge på 3,5* hotel inkl. fly og morgenmad
Hvis du gerne vil tyvstarte lidt, så du ikke skal vente på, at de helt varme sommertemperaturer rammer herhjemme, så er det bare med at booke en rejse til Cypern. Cypern har bare the whole package – en bagende sol, forrygende strande og hyggelige byer! Og allerede fra foråret byder Cypern ofte på dejligt varmt og solrigt vejr. Samtidig kan du udforske det cypriotiske køkken, der har islæt af både græsk og tyrkisk gastronomi. Og faktisk er der endnu mere at glæde sig til. For i denne artikel har vi fundet en ualmindeligt billig rejse til Cypern!🏝️☀️
Sol- og strandferie på Cypern
maj – oktober
fra
2.886 kr.
✈️ Fra Billund og København
☀️ Temperaturer på 25+ grader fra maj
🏖️ Hyggeligt, centralt hotel i gåafstand til stranden
Rejse til Cypern
Ovenfor har vi fundet et lækkert bud på en billig rejse til Cypern! 🏝️
Det drejer sig om et flot hotel i centrum af Protaras, der kun ligger ca. 50 minutters kørsel fra lufthavnen.
Helt konkret får du fornøjelsen af det anmelderroste Kokkinos Boutique (4 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2025).
Her får du en kanon beliggenhed – og du har kun 5 minutters gang til den meget roste strand Fig Tree Bay. Det kan du godt glæde dig til! 🏖️
Derudover kan du se frem til at slappe af ved hotellets poolområde, hvor du finder liggestole, parasoller og swimmingpool. Og skulle du blive tørstig i solen, kan du altid snuppe en forfriskende drink i hotellets poolbar 🍹
Du kommer til at bo på et flot dobbeltværelse med egen balkon, tekøkken, fladskærms-tv og gratis wi-fi. Og som prikken over i’et er morgenmad inkluderet i opholdet 🍳



Rejse til Cypern – priser og bestilling
Vi har fundet denne billige rejse til Cypern hos Apollo.
Du kan booke rejsen fra maj til oktober med afrejse fra både Billund og København.
Lige nu finder du den billigste afgang i juni, hvor rejsen (f.eks. med afrejse fra Billund fredag den 20. juni) kun koster fra 2.886 kr. pr. person ved en rejse for to!
Du kan i øvrigt vælge mellem flere forskellige rejser til lignende priser, så du finder bare din egen favorit 😉
OBS: Leder du efter en rejse her og nu? Så smut forbi vores side med afbudsrejser – denne side opdaterer vi dagligt.
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af af et tilbud! ✉️
Oplevelser i Larnaca og omegn
Selvom Larnaca måske ikke er den mest kendte ferieby på Cypern, er byen helt klart et superspændende rejsemål med rigtig gode muligheder for at udforske de mange kulturelle, historiske og naturprægede oplevelser, som feriebyen råder over.
Du kan blandt andet tage en tur forbi Lazarus-kirken. Den smukke kirke stammer fra 800-tallet og siges at være stedet, hvor de jordiske rester af den bibelske figur Lazarus fra Betania befinder sig. Ifølge bibelen blev Lazarus genoplivet af Jesus, hvorefter han flygtede til Cypern for at leve resten af sit liv. Det er gratis at besøge kirken. Husk dog at dække skuldre og knæ efter anvisningerne.
Lazarus-kirken i Larnaca

Er du frisk på en lidt længere gåtur (eller en kort tur i taxi), kan du besøge den store saltsø, som ligger vest for Larnaca. Faktisk er der tale om fire store saltsøer, hvoraf tre af dem er forbundne. Om sommeren tørrer søen helt ud, og hvide og lyserøde saltplamager præger landskabet.
I vinterhalvåret bliver området atter til sø, og her kan du spotte flamingoer, da de trækker til lige netop dette område for vinteren.
I dette område finder du også den smukke Hala Sultan Tekke Moské, som også helt klart er et besøg værd!
Larnaca saltsø og Hala Sultan Tekke Moské

Oplevelser i Ayia Napa og omegn
I Ayia Napa-området, som Protaras er den del af, er der også visse seværdigheder, som vi vil anbefale dig at slå et smut forbi.
Vi kan særligt anbefale at tage en tur forbi “Love Bridge”, som du kan se nedenfor. Det er en rigtig populær naturbro.
Tager du turen derhen om aftenen, kan du fra broen se en af de smukkeste solnedgange. Vær dog opmærksom på, at der kommer mange turister til – så du får sandsynligvis ikke lov til at nyde solnedgangen for dig selv.
Love Bridge

Har du lyst til at gå på opdagelse i Nordcyperns spændende historie, vil vi anbefale, at du tager en tur til Farmagusta. Før den tyrkiske invasion i 1974 var området et stort turistmål, og man forstår virkelig godt hvorfor! Farmagusta byder på alt fra ikoniske katedraler og ruiner til superskønne sandstrande, der leder tankerne hen på mere tropiske rejsemål.
Farmagusta bærer præg af dens komplicerede historie. Når du besøger Farmagusta, må du endelig ikke misse Varosha, også kaldet Farmagusta Ghost Town, som er et forladt turistområde.
Byen fremstår i dag som en forladt spøgelsesby, som leder ned til en smuk sandstrand. Så husk endelig at sætte god tid af til at gå på opdagelse i byen, og snup en forfriskende dukkert i det krystalklare vand ✨🌊
Katedralen i Farmagusta

Varosha – Farmagusta Ghost Town

OBS: Ønsker du at opleve Nordcypern, skal du huske at medbringe pas, da du i princippet tager et smut over grænsen til Tyrkiet.
Andre oplevelser i Cypern
Vil du inspireres yderligere, eller kan du godt lide at booke dine ture på forhånd, kan vi anbefale at tage et kig på GetYourGuide. Her finder du inspiration til mange skønne oplevelser på Cypern.
Du skal også altid være velkommen til at smutte forbi vores guide: Billige rejser til Cypern.