Drømmer du om luksuriøse omgivelser, opvarmet rooftop-pool og skøn storbyferie? Så har vi i dag fundet et tilbud på et hotel, hvor dine drømme kan gå i opfyldelse! Og du behøver faktisk blot at sætte kursen mod vores kære hovedstad. Her kan du nemlig booke et ophold på et af Københavns nyere luksushoteller — det femstjernede Villa Copenhagen
Hotellet er placeret lige i hjertet af hovedstaden. Og med et luksusophold på Villa Copenhagen har du de bedste forudsætninger for at opleve Københavns mange seværdigheder 📸
Og denne gang har vi fundet et lækkert tilbud, hvor du kan bo i absolut luksus og vågne op til en lækker morgenmad dagen efter for under 800 kr. pr. person! Snak om at leve livet! 🔥😍
** OPDATERING ** En tidligere version af dette tilbud havde en pris på 797 kr. p.p. – dette var desværre en fejl (vi tog udgangspunkt i et enkeltværelse). Fejlen er rettet og den nye pris på 922 kr. pr. person er korrekt. Beklager fejlen 🙂
Luksus-getaway til København
fra
797 kr.
Anmelderrost femstjernet hotel
📍 Adresse i det centrale København
Rooftop-pool — opvarmet til 28-30 grader!
Luksusophold på Villa Copenhagen
Som nævnt har vi fundet et hotel i København, hvor du kan kombinere storbyhygge med luksus 💎
Det drejer sig om et ophold på det femstjernede Villa Copenhagen (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2025).
Hotellet er nyt, men det er hotelbygningen ikke. Faktisk ligger Villa Copenhagen i den gamle centralpostbygning fra 1912. Det skaber altid en spændende dynamik, når nyt og gammelt mødes. Og den over 100 år gamle postbygning danner virkelig nogle flotte historiske rammer om Københavns nye luksushotel 🏨
Hotelværelserne er naturligvis topmoderne — men indrettet med respekt for bygningens historie. Selv standardværelserne føles som alt andet end standard. De er relativt små, men yderst elegante, lyst indrettet og har sildebensgulv. Kort sagt en klassisk københavnerlejlighed (i den luksuriøse afdeling)
Villa Copenhagen kan dog mere end at se godt ud. Hotellet har adresse centralt i København. Derfor befinder du dig i gåafstand til en række af hovedstadens største attraktioner. Tivoli ligger f.eks. lige ved siden af hotellet. Og hvis du har bare en smule kendskab til københavnsk geografi, så ved du også, hvor centralt det er 🎠
Udover storby-sightseeing lægger et ophold på Villa Copenhagen også op til afslapning og velvære. Hotellet er nemlig indehaver af Københavns måske lækreste rooftop-pool — 25 meter lang, åben året rundt og opvarmet til 28-30 grader!
En stor, opvarmet swimmingpool i kolde Danmark lyder måske som en temmelig klimabelastende løsning, men Villa Copenhagen har løst dette problem ved at opvarme poolen med overskudsvarmen fra hotellets kølesystemer. Smart!
Hotellets pool, sauna og fitnesscenter er gratis for hotelgæster, så her er virkelig lagt op til selvforkælelse
Priser og bestilling
Vi har fundet tilbuddet på Villa Copenhagen ovenfor på hotellets egen hjemmeside.
Vi har f.eks. fundet et to personers ophold i påsken fra søndag den 29. til mandag den 30. marts. På disse datoer koster et standard Queen-værelse i alt 1.822 kr.
Det svarer til kun 922 kr. pr. person, og denne pris er vel at mærke inkl. morgenmad.
🚨 OBS: Der er tale om en member price — men det er gratis at oprette en bruger.
Billeder fra Villa Copenhagen




Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Oplevelser i København
Man kan sagtens være turist i sin egen hovedstad!
De fleste kender allerede Den Lille Havfrue, Tivoli og de andre turistmagneter. Hvis du mangler lidt inspiration udover disse, så har vi fire forslag til nogle af Københavns hidden gems (okay, måske ikke helt hidden, men ej heller lige så kendte som Strøget og Christiansborg).
1. Københavns Universitetsbibliotek
Vi synes, at den over 150 år gamle biblioteksbygning i Fiolstræde er et absolut must for alle med hang til historie. Når du træder ind, kan du mærke den majestætiske atmosfære og roen, der hersker mellem de mange bogreoler. Vi anbefaler at bruge det som et lille åndehul, hvor du kan føle, hvordan viden og arkitektur smelter sammen 📚
2. Assistens Kirkegård
Selvom det er en kirkegård, mener vi, at Assistensen er en af byens mest hyggelige og levende parker. Det er værd at bemærke, at det kun er en fjerdedel, der faktisk er gravsteder. Vi anbefaler især en gåtur i april, hvor du kan se de smukke kirsebærtræer male stierne lyserøde. Du kommer til at mærke den særlige Nørrebro-stemning, hvor det frodige og det historiske skaber en helt unik ramme om din tur 🌳
3. Christiania
Vi anbefaler at tage en guidet tur med de lokale for at opleve Christiania indefra. Her kan du mærke det unikke fællesskab og se, hvordan gadekunst og kreative projekter får lov at fylde i gadebilledet. Vi synes, det er en kulturel oplevelse i særklasse, hvor du virkelig kan føle byens alternative hjerte banke 🎨
4. Glyptoteket
Vi mener, at Glyptoteket er et af de smukkeste steder at søge ly i København. Vi anbefaler især at bruge tid i den store vinterhave, hvor du kan mærke den beroligende, eksotiske varme midt blandt palmer og antikke skulpturer. Du kommer til at føle det som en kulturel luksuspause, der giver fornyet energi 🖼️
Hvis du søger mere inspiration, så kig forbi GetYourGuide, og lad dig inspirere af byens mange muligheder.
