Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Drømmer du om luksuriøse omgivelser, opvarmet rooftop-pool og skøn storbyferie? Så har vi i dag fundet et tilbud på et hotel, hvor dine drømme kan gå i opfyldelse! Og du behøver faktisk blot at sætte kursen mod vores kære hovedstad. Her kan du nemlig booke et ophold på et af Københavns nyere luksushoteller – det femstjernede Villa Copenhagen. Hotellet er placeret lige i hjertet af hovedstaden. Derfor har du de bedste forudsætninger for at opleve Københavns mange seværdigheder ✨
Luksus-getaway til København
fra
1.647 kr.
⭐ Anmelderrost femstjernet hotel
📍 Adresse i det centrale København
💦 Rooftop-pool – opvarmet til 28-30 grader!
Ophold på Villa Copenhagen
Som nævnt har vi fundet et hotel i København, hvor du kan kombinere storbyhygge med luksus.
Det drejer sig om et ophold på det femstjernede Villa Copenhagen (4,5 ud af 5 på Tripadvisor og Travellers’ Choice 2024).
Hotellet er nyt, men det er hotelbygningen ikke. Faktisk ligger Villa Copenhagen i den gamle Centralpostbygning fra 1912. Det skaber altid en spændende dynamik, når nyt og gammelt mødes. Og den over 100 år gamle postbygning danner virkelig nogle flotte historiske rammer om Københavns nye luksushotel.
Hotelværelserne er naturligvis topmoderne – men indrettet med respekt for bygningens historie. Selv standardværelserne føles som alt andet end standard. De er relativt små, men yderst elegante, lyst indrettet og har sildebensgulv. Kort sagt en klassisk københavnerlejlighed (i den luksuriøse afdeling).
Villa Copenhagen kan dog mere end at se godt ud. Hotellet har adresse centralt i København. Derfor befinder du dig i gåafstand til en række af hovedstadens største attraktioner. Tivoli ligger f.eks. lige ved siden af hotellet. Og hvis du har bare en smule kendskab til københavnsk geografi, så ved du også, hvor centralt det er.
Udover storby-sightseeing lægger et ophold på Villa Copenhagen også op til afslapning og velvære. Hotellet er nemlig indehaver af Københavns måske lækreste rooftop-pool – 25 meter lang, åben året rundt og opvarmet til 28-30 grader!
En stor, opvarmet swimmingpool i kolde Danmark lyder måske som en temmelig klimabelastende løsning, men Villa Copenhagen har løst dette problem ved at opvarme poolen med overskudsvarmen fra hotellets kølesystemer. Smart!
Hotellets pool, sauna og fitnesscenter er gratis for hotelgæster.
Villa Copenhagen – priser og bestilling
Vi har fundet tilbuddet på Trivago.
Her kan du lige nu booke et topersoners ophold på Villa Copenhagen fra under 2.000 kr. i alt.
F.eks. kan du fra søndag den 16. februar til mandag den 17. februar booke et standardværelse med queen-size seng fra i alt 1.647 kr. for to personer (dvs. 824 kr. pr. person).
Billeder fra Villa Copenhagen
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Oplevelser i København
Man kan sagtens være turist i sin egen hovedstad. Så kig evt. forbi getyourguide, og lad dig inspirere af byens mange muligheder.
Du kan også altid se, om der skulle være tilbud på en gourmetoplevelse i København.