Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

3.420 kr.
Billige fly til Puerto Rico: Flybilletter til San Juan fra kun 3.420 kr. tur/retur
Fly

Billige fly til Puerto Rico: Flybilletter til San Juan fra kun 3.420 kr. tur/retur

Fly |

Billige fly til Puerto Rico: Flybilletter til San Juan fra kun 3.420 kr. tur/retur

I dag har jeg simpelthen været så heldig at finde billige fly til Puerto Rico! Puerto Rico er en caribisk fristat underlagt USA, der ligger mellem Den Dominikanske Republik og De Dansk-Vestindiske Øer. Øen er cirka på størrelse med Sjælland, og spansk er det mest udbredte sprog. Men fordi Puerto Rico er amerikansk territorium, kan de fleste puertoricanere også kommunikere på engelsk, og øens infrastruktur er generelt også rigtig god.

Hovedstaden San Juan byder på en fascinerende kombination af gamle historiske bygninger fra kolonitiden side om side med moderne shopping og et farverigt udvalg af restauranter og barer. Samtidig kan du også udforske alt fra regnskove til fantastisk lækre strande på mange af småøerne rundt om hovedøen. Kort sagt er Puerto Rico den perfekte kombination af tropisk eventyr, caribiske strande, afslapning og kulturelle oplevelser! ✈

Billige flybilletter til Puerto Rico

december – juni (undtagen april)

fra

3.420 kr.

København ✈ Puerto Rico

Billige fly til Puerto Rico

Fly til Puerto Rico

Hvem er det så, der flyver billigt til Puerto Rico? Og hvornår?

Det skal jeg sige dig.

Fra december til juni (med undtagelse af april) kan du finde billige flybilletter fra København til San Juan – Puerto Ricos hovedstad.

Det er primært British Airways, der udbyder de billigste flybilletter. Som regel kan du finde returbilletter til priser mellem ca. 3.400 og 3.800 kr.

I tilbudsboksen ovenfor har jeg f.eks. fundet en afgang fra fredag den 21. juni til mandag den 1. juli. På disse datoer koster flybilletterne kun 3.420 kr. inkl. håndbagage.

Hver vej har du to mellemlandinger. På urdrejsen har du en mellemlanding i London og Madrid, mens du på hjemrejsen har en mellemlanding i Miami og London. Selve flytiderne er super, da det tit kan tage over 24 timer at komme til San Juan.

Der er generelt billige afgange på mange datoer mellem december og juni, så prøv dig endelig frem med forskellige datoer.

Man kan egentligt også flyve fra Billund, men derfra er flytiderne ofte væsentligt dårligere.

Fly til Puerto Rico – billige rejsedatoer

  • 04.12. – 14.12.
  • 05.12. – 15.12.
  • 14.01. – 24.01.
  • 21.01. – 31.01.
  • 27.01. – 06.02.
  • 03.02. – 13.02.
  • 01.03. – 11.03.
  • 04.03. – 14.03.
  • 09.03. – 19.03.
  • 15.03. – 25.03.
  • 07.05. – 17.05.
  • 20.05. – 30.05.
  • 23.05. – 02.06.
  • 02.06. – 12.06.
  • 08.06. – 18.06.
  • 16.06. – 26.06.
  • 21.06. – 01.07.
  • 27.06. – 07.07.
  • Og flere

Billige fly til Puerto Rico via New York

Hvis du gerne vil spare lidt flere penge på flybilletterne til Puerto Rico, kan du også vælge at booke flybilletter til New York, hvorfra du billigt kan flyve direkte videre til San Juan. Dette vil dog som oftest kræve en hotelovernatning i New York i begge ender af rejsen – så man må gøre op med sig selv, om det kan betale sig.

Fra København er det typisk lavprisselskabet PLAY, der året rundt tilbyder de billigste returbilletter til New York. Her ligger prisniveauet ofte mellem ca. 1.600 og 2.500 kr. (højsæsonperioderne undtaget). Der er afgange alle ugens dage, og der er generelt rigtig mange billige afgange, så bare prøv dig frem med forskellige datoer.

Fra Aalborg og Billund vil det i sommerhalvåret også typisk være PLAY, som tilbyder de billigste returbilletter til New York. I hele vinterhalvåret flyver PLAY dog ikke fra de jyske lufthavne til New York, og derfor er det flyselskaber som SAS, Lufthansa og KLM, der tilbyder de billigste returbilletter til New York. Her er prisen dog noget højere, og prisniveauet ligger ofte mellem 2.000 og 3.000 kr.

På flere datoer i december og januar kan du flyve direkte fra New York til San Juan til mellem ca. 700 og 1.000 kr.

Nedenfor har jeg f.eks. fundet billige fly fra København til New York fra mandag den 22. januar til onsdag den 31. januar til 1.628 kr. Og så har jeg fundet direkte fly videre fra New York til San Juan fra tirsdag den 23. januar til tirsdag den 30. januar til 735 kr. Dermed koster billetterne i alt 2.363 kr. tur/retur.

Fly til Puerto Rico via New York

Fly til San Juan

Eksempler på billige rejsedatoer (New York til San Juan)

  • 09.12. – 16.12.
  • 10.12. – 17.12.
  • 14.12. – 21.12.
  • 20.01. – 27.01.
  • 23.01. – 30.01.
  • 24.01. – 31.01.
  • 30.01. – 06.02.
  • 31.01. – 07.02.
  • Og flere

Hoteller i Puerto Rico

Der er mange forskellige muligheder ift. hoteller. Priserne i Puerto Rico minder meget om dem, du finder i USA, så det er ikke helt billigt. Men det burde bestemt være muligt at finde noget – også til den budgetvenlige side.

Du bør i øvrigt overveje at leje en bil. Det vil nemlig tillade dig at søge efter hoteller i et større område – og det vil helt klart være en fantastisk måde at opleve hele øen på 😉

Herunder kan du lede efter hoteller i San Juan til den første nat. Men du kan tilpasse hotelsøgningen, lige som du har lyst.

Hoteller i Puerto Rico

Rejseinspiration

Old San Juan – det 500 år gamle kvarter i hovedstaden er fyldt med kolonialarkitektur malet i forskellige tropiske farver, der gør oplevelsen af byen fortryllende. Du kan derfor bruge timer på bare at gå rundt og kigge. Når du alligevel er i byen, bør du også besøge befæstningerne El Morro og Castillo de San Cristobal, som er nogle af de mest besøgte seværdigheder på hele øen.

Fly til Puerto Rico

Bioluminescens på Mosquito Bay – der findes virkelig få strande i verden som denne. Men på Puerto Rico finder du Mosquito Bay på den sydlige del af øen, hvor der er mulighed for at se bioluminescens, altså lysende alger, der giver en magisk oplevelse og får vandet til at se helt uvirkeligt ud.

https://youtu.be/rJmD1jZ2HZc

Flamenco Beach – trænger du til ekstra afslapning, kan du tage til Flamenco Beach. Stranden er kendt for sit turkisblå havvand omkranset af kridhvidt sand.

Fly til Puerto Rico

El Yunque National Rainforest – hvis du vil opleve Puerto Ricos natur, er El Yunque den oplagte mulighed. Her finder du en masse vandløb, vandfald, unikke planter og dyr. Tag på hiking rundt i regnskoven og find de smukkeste landskaber.

Fly til Puerto Rico

Vil du gerne inspireres yderligere, kan du smutte forbi getyourguide.dk.

Pas, visum og corona

USA er visumfrit i op til 90 dage, men husk ESTA inden afrejse.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Billige fly til Puerto Rico: Flybilletter til San Juan fra kun 3.420 kr. tur/returBillige fly til Puerto Rico: Flybilletter til San Juan fra kun 3.420 kr. tur/retur

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar