All inclusive-konceptet har længe været en superpopulær rejseform. Og man forstår godt hvorfor! Det er jo på mange måder den ypperste form for livsnyderferie. Men skal man helt op at ringe, er all inclusive i sig selv ikke nødvendigvis nok!
De allerøverste luftlag rammer du først, når du også finder et lækkert hotel. Gerne femstjernet. Og helst lige ved en strand. Og meget gerne med mulighed for både afslapning og sjov. Disse rejser er dog sjældent billige.
Men i Tyrkiet får du altså tit smæk for skillingen. Også når det gælder de lidt mere luksuriøse rejser. Vi har kigget en masse rejser til Bodrumhalvøen igennem i sommermånederne, og dette er klart en af de billigste all inclusive-rejser, du kan finde – fly tur/retur, lækkert firstjernet resort og ultra all inclusive fra under 6.000 kr. pr. person! 🔥🔥
Rejse til Bodrum med all inclusive
juni – oktober
fra
5.993 kr.
Fra København og Billund
Firstjernet resort med masser af aktiviteter
Ultra all inclusive
Pakkerejse til Bodrum
Rejse til Bodrum med all inclusive
Måske skulle vi lige starte med en kort introduktion af Bodrumhalvøen. Dette tyrkiske middelhavsparadis ligger i den vestlige del af landet – med udsigt lige ud til Dodekaneserne (Rhodos, Karpathos, Kos osv.).
Et af Bodrumhalvøens bedre resorter hedder Hotel Kadikale Resort. Her kan du se frem til et lækkert all inclusive-resort i den familievenlige afdeling!
Resortet ligger smukt placeret i en bugt, små tre kilometer fra byen Turgutreis. Og udsigten fra hotellet over det azurblå middelhav med små, spredte øer er som taget fra et rejsemagasin 📸
Men det er selvfølgelig ikke nok bare at kigge på vand. Ethvert strandresort med respekt for sig selv skal naturligvis ikke bare have ét, men flere poolområder og vandrutsjebaner. Og Hotel Kadikale Resort byder ind med to styk.
Det ene poolområde er en fredelig oase, der tilbyder ro og afslapning, mens det andet poolområde leverer underholdning og diverse aktiviteter – så er det blot op til dig, hvad du er mest til 💦
Bliver vi lige i badeafdelingen for en stund, så har Hotel Kadikale Resort også sin egen badeplatform ved stranden. Spacenter har hotellet også. Så du har frit slag mellem at bade på stranden, svømme i poolen eller nyde en omgang wellness i spacenteret.
Du kan også sagtens fordrive tiden med andet end badning. Resortet har bl.a. basketballbane, tennisbaner, bordtennis, beachvolley og mulighed for dykning (gebyr).
Som prikken over i’et vil vi til sidst lige nævne, at Hotel Kadikale Resort har flere forskellige restauranter og barer (bl.a. poolbar, strandbar og lobbybar). Og det er jo altid rart med et bredt udvalg på en all inclusive-rejse, ikke sandt? 🍹
Rejse til Bodrum – priser & bestilling
Vi har fundet denne rejse til Bodrum hos Sunweb.
Du kan booke rejsen fra juni til oktober, og det er muligt at flyve fra København og Billund.
Den billigste afgang finder du i øjeblikket med afrejse fra København lørdag den 29. august. Her koster en topersoners rejse kun 5.993 kr. pr. person.
Leder du efter en rejse her og nu? Så smut forbi vores side med håndplukkede afbudsrejser!
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️




Fem gode grunde til at rejse til Bodrumhalvøen
1. Sol, strande og krystalklart vand
Bodrumhalvøen er fantastisk til at kombinere sol, strand og ro. Halvøen har over 70 km kystlinje med mere end 60 strande og bugter – fra livlige strandklubber til afsidesliggende calas med azurblåt vand. Her finder du både fart og ferie i allerlaveste gear.
2. Historie med havudsigt
Området bugner af historie. Bodrum Slot blev bygget af Johanniterordenen i 1402 og huser i dag Museum for Undervandsskatte – et af verdens bedste museer for maritime fund fra oldtiden. Kombinér sightseeing med havudsigt for en oplevelse, der er både lærerig og smuk.
3. Fantastisk mad og tyrkisk gæstfrihed
Det tyrkiske køkken er en oplevelse i sig selv. Tyrkiet er det eneste land i verden, der er selvforsynende med alle typer råvarer, og det tyrkiske køkken anses af mange madeksperter som et af verdens tre bedste – frisk fisk, meze og lokale vine er Bodrums specialitet. Alt serveret til priser, der gør det nemt at nyde livet.
4. Små byer med hver deres charme
Halvøen består af hyggelige områder som Gümbet, Bitez, Turgutreis og Yalıkavak – hver med sin egen stemning. Yalıkavak er særligt kendt for sin luksushavn, der tiltrækker nogle af verdens største superyachter, mens Bitez er populær for windsurfing takket være de konstante vinde i bugten. Tag dig tid til at udforske dem alle.
5. Perfekt til bådture og ø-hop
Kystlinjen er skabt til sejlture. Den traditionelle træbåd, gulet, blev opfundet netop her i Bodrumområdet i 1970’erne af den tyrkiske digter Cevat Şakir Kabaağaçlı – i dag er Bodrum stadig centrum for gulet-produktion i Tyrkiet. En dag på dækket med svømmeture i skjulte bugter er en klassisk Bodrum-oplevelse.
Herudover har vi en række andre spændende tilbud til Tyrkiet: All inclusive i Tyrkiet | Rejse til Side | Familieferie i Tyrkiet | Luksusrejse til Tyrkiet | Rejse til Marmaris | Rejse til Bodrum | Aska Lara Resort med Starbucks | Voksenferie i Tyrkiet | Rejse til Kusadasi.
