Englands vildeste forlystelsespark – Thorpe Park
2 nætter på centralt hotel i London inkl. fly og entré til parken
En tur til London behøver ikke kun handle om sightseeing og shopping. Du kan sagtens finde langt mere hæsblæsende fornøjelser at bruge din tid på. F.eks. et besøg til den forrygende forlystelsespark THORPE PARK! Hvis du allerede har været forbi alle de danske parker (og måske også Heide Park ved Hamborg), så kan du godt glæde dig til at opleve dette engelske forlystelsesparadis! Især hvis du har en forkærlighed for høje, hurtige og vilde rutsjebaner! 🎢
THORPE PARK er en af de forlystelsesparker, vi selv har besøgt – og den har nogle af de vildeste rutsjebaner, der virkelig giver et sug i maven! At parken ligger lige ved London, gør selvfølgelig kun rejsen endnu mere spændende 🏙️🤩
Oplev hæsblæsende THORPE PARK!
fra
1.518 kr.
✈️ Fra København, Aarhus og Aalborg
🏙️ Kombiner storbyferie med en action fyldt dag i parken
🎢 Oplev Storbritanniens højeste og hurtigste roller coaster Hyperion!
Hotel i London
838 kr.
Billige fly til London fra København
OBS: Du kan vælge mellem flere forskellige afgange med forskellige flytider 😊
Fra Aarhus
Fra Aalborg
Indgangsbillet til THORPE PARK
OBS: Indtast selv dato
321 kr.
Hotel
838 kr.
Fly
359 kr.
Entré til Thorpe Park
321 kr.
Total (pr. person):
1.518 kr.Hotel i London
I dag har vi fundet et godt og billigt trestjernet hotel med en fantastisk placering – hvad mere har man egentlig brug for?
Hotellet hedder easyHotel London Shoreditch.
Som navnet afslører, er det en del af easyHotel-kæden, og med dem ved man, hvad man får: et pænt og rent værelse, en central beliggenhed og en dejligt lav pris! 💸
På mange måder er det den ideelle base til at udforske byen. Så hvis du bare skal bruge værelset til pitstops og overnatninger, finder du næppe et bedre hoteltilbud end dette.
Hotellet ligger i det livlige Shoreditch-område, kun 5 minutters gang fra metrostationen Old Street 🚇
Et topersoners værelse fra lørdag den 6. juni til mandag den 8. juni koster i alt 1.676 kr. Det vil altså sige en pris på kun 838 kr. pr. person ved en rejse for to.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i London, er du mere end velkommen til det.
Billige fly til London
Du kan flyve direkte til London hele året rundt ✈️
Fra København er der direkte afgange alle ugens dage. Her er det Ryanair og Easyjet, der flyver direkte til London.
Fra Aarhus er der direkte afgange alle ugens dage til og med oktober. Her er det også Ryanair du flyver med.
Fra Aalborg er der afgange alle torsdage og søndage til og med oktober. Her er det Norwegian der har en direkte rute.
Som et eksempel har vi taget udgangspunkt i en rejse fra København fra lørdag den 6. juni til mandag den 8. juni. På disse datoer koster en returbillet kun 359 kr.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske (40 x 20 x 25 cm). Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du evt. læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.
THORPE PARK
Med flere end 30 forskellige forlystelser – bl.a. Storbritanniens hurtigste ‘coaster’ og Englands eneste ‘wing coaster’ – skal du nok blive blæst godt igennem i THORPE PARK. Parken ligger ca. 32 km vest for London (læs mere om transporten nedenfor) og byder på en virkelig fed ‘theme park experience’!
I 2024 åbnede parken Hyperia, som er Storbritanniens højeste og hurtigste roller coaster. Med en højde på 80 meter og en topfart på ca. 130 km. i timen, er du her garanteret en adrenalin fyldt oplevelse!
Roller coasteren Stealth er f.eks. Storbritanniens hurtigste rutsjebane. Spændt godt fast i sædet accelererer du fra nul til 80 mph (dvs. 129 km/t.) på under to sekunder!
Der er også The Swarm, navnet på Storbritanniens eneste ‘wing coaster’, der sender dig på en vild tur med en topfart lige omkring de 100 km/t.
Og har du set SAW-filmene, er du også nødt til at prøve en tur i parkens SAW-inspirerede roller coaster, der bl.a. indeholder et ca. 30 meter langt ‘vertical drop’.
Der er selvfølgelig også Colossus – verdens første 10-loops roller coaster på hele 850 meter! Herudover er der naturligvis en lang række andre fede forlystelser, og hvis vejret ellers er til det, er der også en del vandforlystelser.
På vores egen bookingside kan du booke en indgangsbillet til parken søndag den 7. juni for kun 321 kr. p.p. Når du først har betalt for entré til parken, er forlystelserne gratis.
Du er garanteret sug i maven, når du tager til THORPE PARK!



Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Transport fra London til parken
Som sagt ligger THORPE PARK vest for London – ca. 32 km. Transporten dertil er dog ganske ligetil.
Fra London skal du først med et South Western Train fra Waterloo Station til Staines Railway Station. Togene kører ca. hvert 12. minut, og turen plejer at tage et sted mellem 30 og 50 minutter (alt efter trafik).
At rejse fra Waterloo Station – der er Londons travleste togstation – er i øvrigt lidt af en oplevelse i sig selv med så mange mennesker samlet på et sted. Hvis I rejser i en gruppe, gælder det om at holde tæt sammen, så I ikke forsvinder fra hinanden i menneskemyldret.
Når du ankommer til Staines Railway Station, skal du så videre med 950 Express Bus’en til THORPE PARK. Denne bus kører ca. hvert 15.-20. minut.
Praktisk info
Transport til/fra lufthavnen
Med de fleste lavprisflyselskaber ankommer du til Stansted Airport, der ligger ca. 60 km nordøst for London.
🚌 Bus er den billigste måde at komme fra Stansted til London. F.eks. kører busselskabet National Express til mange forskellige stationer i London – bl.a. til Liverpool Street Station.
🚈 Tog er den hurtigste måde at komme ind til centrum. Stansted Express-toget transporterer dig til Liverpool Street Station på kun ca. 45 minutter, og togene kører ca. hvert 15. minut.
Londons metro
Hvis du har været i London før, har du med garanti allerede stiftet bekendtskab med the tube, som byens metrosystem kaldes.
Ved første blik kan Londons omfattende metronetværk virke totalt uoverskueligt, men du lærer hurtigt at navigere rundt.
Det kan være en god idé at have et kort over metroen ved hånden. Enten på din mobil eller som et fysisk kort (som uddeles gratis mange steder). Du kan f.eks. downloade et gratis kort som pdf på visitlondon.com.
Den billigste og nemmeste måde at betale for metroen (og busser) plejede at være ved at anskaffe sig et såkaldt Oyster card. Men hvis du har et kontaktløst betalingskort, behøver du ikke længere at købe et Oyster card. I stedet kan du blot bruge dit dankort som ‘pay as you go‘ (ligesom vi bruger rejsekortet herhjemme).
ETA
OBS: Siden april 2025 har du skulle udfylde en ETA (Electronic Travel Authorisation), før du rejser til Storbritannien. Det kan du læs mere i vores miniguide om indrejsetilladelse i Storbritannien.
