• 29 maj 2019

    Solrige Hua Hin: 8 dage i Thailand med et lækkert 4* hotel til kun 3.503 kr. inkl. direkte fly og morgenmad

    Er du ved at planlægge efterårets eller vinterens rejsedestination? Måske en af Thailands mange vidunderlige stranddestinationer kunne friste? F.eks. Hua Hin – hvor jeg her har fundet et superlækkert 4* hotel til en yderst budgetvenlig pris! Udover strand og afslapning byder Hua Hin på masser af oplevelser – hyggelige markeder, en skøn stemning og ikke mindst det lækre thailandske køkken med retter som pad thai og panang, der kan (og bør) nydes med en iskold Singha. Så pak badetøj, solcreme og klipklappere og sæt kurs mod solskin og varme!

    Solferie i Hua Hin
    slut august - januar
    3.503 kr.
    København
    Bangkok
    Billige fly til Bangkok
    inkl. håndbagage
    2.837 kr.
    Hotel i Hua Hin
    f.eks. 4* Kiang Haad Beach
    626 kr.
    Hvis du skulle være til drinks og kolde øl, så kan du også få dit ophold med gratis mini-bar til lige under 150 kr. ekstra pr. person
    Hotel
    626 kr.
    Fly
    2.837 kr.
    Hotel i Bangkok
    40 kr.
    Total (pr.person)
    3.503 kr.

    Hotel i Hua Hin

    Der ligger rigtig mange skønne hoteller i Hua Hin, og der er noget for alle! I dag har jeg fundet det dejlige og anmelderroste 4* Kiang Haad Beach. De tidligere gæster roser især hotellets beliggenhed (tæt på strand, shopping og restauranter), rengøringen og personalets høje serviceniveau.

     

    På hotellet finder du 2 dejlige pools (og børnepool), et lille fitnessområde og gratis WiFi. Værelserne har balkon, så du også kan nyde det gode vejr herfra. Hvis du har spenderbukserne på, så kan du også booke et værelse med jacuzzi eller direkte adgang til poolen.

     

    6 nætter på dette 4* hotel koster 1.251 kr. inkl. morgenmad, dvs. 626 kr. pr. person ved en rejse for 2 – det er altså en god pris! Hvis du er på udkig efter en familieferie, så kan du roligt tage afsted. Hotellet har værelser op til 4 personer. Børn fra 0 – 4 år overnatter gratis. Har du ældre børn med, så koster det lidt ekstra. Børn mellem 5 – 12 år koster ca. 50 kr. pr. nat, hvis de kan sove i den eksisterende seng. Skal der en ekstra seng til, koster det ca. 200 kr. pr. nat.

     

    Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Hua Hin, skal du naturligvis være velkommen til det.

     

    Fly til Bangkok

    Din tur til Hua Hin starter i København, hvor du sætter kurs mod Bangkok. Hertil har jeg fundet nogle superbillige direkte-billetter med Norwegian. Der er billige afgange fra slutningen af august til januar med priser fra 2.840 – 3.400 kr. Vil du gerne afsted i efterårsferien, så kan du finde en direkte afgang d. 12.10. – 20.10. til kun 3.909 kr.

     

    Jeg har f.eks. fundet en afgang d. 17.11. – 25.11. til kun 2.837 kr. inkl. håndbagage. Du flyver direkte med Norwegian. Hvis du vil tilkøbe ekstra bagage (20 kg) koster dette 280 kr. pr. vej når du booker online via Norwegians egen bookingside.

     

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 17.11. – 25.11. – her er nogle andre billige afgange (husk at hotelpriserne kan variere afhængig af rejsedatoen).

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 24.08. – 08.09.
    • 31.08. – 08.09.
    • 07.09. – 15.09.
    • 14.09. – 22.09.
    • 21.09. – 29.09.
    • 21.09. – 06.10.
    • 05.10. – 13.10.
    • 19.10. – 28.10.
    • 27.10. – 11.11.
    • 03.11. – 11.11.
    • 07.11. – 22.11.
    • 14.11. – 22.11.
    • 17.11. – 29.11.
    • 24.11. – 02.12.
    • 28.11. – 09.12.
    • 01.12. – 09.12.
    • 05.12. – 16.12.
    • 12.01. – 20.01.
    • 16.01. – 24.01.
    • 16.01. – 31.01.
    • 26.01. – 03.02.
    • Og flere

     

    Hotel i Bangkok

    På din hjemrejsedag flyver du kl. 10:00. Derfor har jeg valgt at sidste nat tilbringes i Bangkok, så du kan få en god nats søvn inden flyturen hjem. I Bangkok har jeg fundet det anmelderroste og superbillige 3* Sananwan Palace. Folk er vilde med det her hotel og jeg forstår godt hvorfor! Her er rent, billigt og servicen er i top – og så er der endda pool! Prisen for en enkelt overnatning i et dobbeltværelse er 79 kr. Når I er 2, skal I således kun af med 40 kr. pr. person.

     

    Det gode ved Sananwan Palace er, at det ligger tæt på lufthavnen. Splejser I om en taxi, skal I af med 25 kr. hver for at komme fra hotel til lufthavn.

    Hotel i Bangkok
    f.eks. Sananwan Palace
    40 kr.

    Transport til Hua Hin

    Når du skal fra Bangkok til Hua Hin er det billigste nok at tage bussen. Du kan købe billetter ved bookingdisken “Pattaya-Hua Hin” nær Gate 8 på Level 1. Turen koster ca. 60 kr. pr. person, tager 3-4 timer og bussen er udstyret med aircondition og gode sæder – vær opmærksom på, at du ikke bliver sat af direkte på hotellet. Dog burde det ikke være alt for dyrt at tage taxi det sidste stykke til hotellet.

     

    Visum til Thailand

    Thailand er visumfrit i op til 30 dage (for EU-statsborgere).

     

    Vaccination

    Hvis du vil være helt up-to-date i forhold til vaccinationer, så kig forbi siden sikkervaccination.dk.

     

    Kiang Haad Beach

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    4 kommentarer til Solrige Hua Hin: 8 dage i Thailand med et lækkert 4* hotel til kun 3.503 kr. inkl. direkte fly og morgenmad

    1. Tina says:

      Hej Hvad er din erfaring med at flyve med Air China? (mange forskellige meninger på div sider)
      Bruger din side flittigt.
      Hilsen Tina

      • Rejsespejder says:

        Hej Tina,
        er selv fløjet med dem et par gange. De er et 3* selskab ligesom SAS. Min mening er: moderne fly (bruger for det meste deres A330 men da jeg fløj med dem sidst var det deres nye Dreamliner). Rigelig mad og drikke under flyveturen. Bagage inkluderet i prisen. Service-niveauet kunne være bedre (men der er de ikke de eneste). Største “minus” i mine øjne var, at kineserne (ca. 80% af alle passagerer da jeg fløj med dem) har nogle meget “anderledes” rejsevaner end vi har i Europa 🙂 – men for det meste var det faktisk ret underholdende og ikke noget jeg var irriteret over.
        Sikkerhed: som alle selskaber, som må lande i EU opfylder de verdens højeste sikkerhedskrav.

    2. Mathias says:

      Hvor finder du de billige fly hos Qatar Airways? 🙂
      Btw super fed app!

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Mathias 🙂

        Hvor er jeg glad for at høre, at du synes godt om appen! 😉

        Nu er artiklen næsten en uge gammel, så priserne kan have ændret sig, men jeg finder de billige billetter på en side, der hedder skyscanner.

        Du kan lede efter billige billetter her: https://rejsespejder.dk/hibt

    se fly se hotel