Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 672 kr.
Alberobello-Banner-1080x1080
Andet

Rejse til Apulien – roadtrip til Syditaliens største rejseoplevelser

3-nætters roadtrip med lejebil og fly tur/retur

Andet |

Rejse til Apulien – roadtrip til Syditaliens største rejseoplevelser

Hvis du simpelthen elsker Italien, men samtidig gerne vil prøve en ny region, så skal du helt sikkert afsted på en rejse til Apulien! Navnet Apulien ringer måske ikke så mange klokker. Men jeg kan starte med at fortælle dig, at regionen udgør Italiens ‘hæl’. Vi befinder os med andre ord i den sydlige del af det støvleformede land, hvor Adriaterhavet møder Det Joniske Hav. Fordi vi har med Italien at gøre, behøver jeg vel næppe sige, at du kan se frem til at smage fantastisk lokal vin og olivenolie – og mad i det hele taget. Sydeuropæisk sol og afstressende landidyl giver vist også sig selv. Men herudover har Apulien faktisk en række andre enestående oplevelser. Dem kan du godt glæde dig til at høre mere om senere i artiklen! ✈️☀️

Opdag maleriske Apulien

september – oktober

fra

672 kr.

✈️ Fly fra Billund

🚙 Lejebil til at udforske regionen

😍 Oplev fortryllende Alberobello og Matera

Fly til Bari

374 kr.

Lejebil

298 kr.

Fly

374 kr.

Lejebil

298 kr.

Total (pr. person):

672 kr.

Rejse til Apulien – fly

Bari er Apuliens hovedstad – og i sommerhalvåret kan du flyve direkte til netop Bari fra Billund.

T.o.m. oktober er der direkte afgange på onsdage og søndage.

Prisniveauet for de billigste returbilletter i øjeblikket mellem ca. 400 og 900 kr.

Ovenfor linker jeg – blot som et eksempel – til flybilletter fra Billund til Bari fra søndag den 22. september til onsdag den 25. september. På disse datoer koster flybilletter kun 374 kr.

OBS. Det kan selvfølgelig sagtens lade sig gøre at flyve henover en weekend, fra onsdag – søndag, men her ligger priserne på de absolut billigste afgange fra ca. 800 kr. og op efter.

Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.

Eksempler på billige rejsedatoer – rejse til Apulien

  • T.o.m. oktober: onsdage og søndage

Rejse til Apulien – lejebil

Apulien er en region, der bare venter på at blive udforsket.

Og i den sammenhæng er det klart, at en lejebil giver den ultimative frihed.

Lejebilen ovenfor matcher flydatoerne og koster i alt 595 kr. – dvs. kun 298 kr. pr. person ved rejse for to personer.

Du skal være opmærksom på, at de fleste biludlejningsfirmaer i Italien (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort og ikke dankort. Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

OBS: Det skal siges, at Italien har et glimrende offentligt transportsystem. Du kan derfor komme rigtig langt med tog og busser – endda for ganske få penge. Så det er bestemt også en mulighed at undvære lejebilen.

Hoteller

Alt efter hvor du gerne vil hen, kan du tilpasse din hotelsøgning, som du ønsker det.

F.eks. kunne det være sjovt med et hotel i Alberobello, der er kendt for sine trullihuse. Du kan også kigge efter hoteller i hovedstaden Bari eller fortryllende Matera.

Du kan selvfølgelig også booke forskellige hoteller, hvis du gerne vil bo forskellige steder. Det styrer du helt selv 😉

Hoteller i Apulien

Rejse til Apulien – inspiration

Hvad skal du så se og opleve i Apulien? Her får du i hvert fald nogle gode bud!

Alberobello
Alberobello, Apulien

Nu nævnte jeg byen Alberobello i forbindelse med afsnittet om hoteller ovenfor. Men uanset om du ender med at finde et hotel i byen eller ej, så skal Alberobello på din to-do-liste for dit Apulien-eventyr.

Byen er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste på grund af sine helt igennem fantastiske trullihuse. Trulli (som er flertal for trullo) er en helt unik type hvidkalkede huse med kegleformede tage.

Fordi trullihuse bygges uden mørtel, er de ret nemme at bygge – og fjerne igen – hvilket faktisk var hele idéen med husene. På den måde kunne borgerne i Alberobello nemlig hurtigt rydde husene af vejen, når Napolis konge kom forbi for at opkræve ejendomsskatter. Mon ikke Glistrup ville have været fan af den løsning!

Alberobello og dens mange trullihuse er derfor et ganske særligt sted, som du ikke må snyde dig selv for.

Alberobello, Apulien
Matera
Matera, Basilicata

En anden by, der også bør stå højt på to-do-listen, er den historiske og supercharmerende by Matera.

Faktisk ligger Matera ikke i Apulien, men i naboregionen Basilicata. Dog er der kun små 70 km mellem Alberobello og Matera. Med sin smukke, historiske arkitektur og en dramatisk beliggenhed på en klippetop er Matera en lille historisk juvel af en by (det fremgår vel også med al tydelighed af billedet).

Derfor kan det næppe komme bag på nogen, at Matera er blevet brugt som kulisse til en række spillefilm. Senest blev Matera brugt i forbindelse med James Bond-filmen No Time To Die (Daniels Craigs sidste Bond-film).

Vil du gerne læse mere om Matera, kan du smutte forbi denne rejse til Matera.

Lecce
Lecce, Apulien

Fra de lidt mindre byer går vi nu over til en lidt større én af slagsen. Men igen har vi med en arkitektonisk lækkerbisken at gøre!

Lecce bugner nemlig med især barok arkitektur – faktisk i et sådan omfang at byen ofte kaldes for Syditaliens Firenze. Og hvis du nogensinde har været i Firenze, så ved du, at dette er et stort kompliment!

Polignano a Mare
Lama Monachile, Polignano a Mare, Apulien

Hvad er det det nu, vi mangler på listen? Nårh jo, det smukke Middelhav! Apulien ligger jo omgivet af både Adriaterhavet og Det Ioniske Hav, så man skulle da være et skarn, hvis ikke man inddrog en smule hav og strand.

Og i denne sammenhæng er Lama Monachile ved den malerisk smukke kystby Polignano a Mare et supergodt valg. Denne lille charmerende by (ca. 34 km syd for Bari) ligger helt ude på kanten af en klippe til Adriaterhavet. Og det er bare et næsten guddommeligt syn at se bølgerne slå ind mod klipperne ved en af Apuliens smukkeste kyststrækninger.

Muligheden for at nyde en dukkert i Adriaterhavet trækker jo heller ikke ned.

Lama Monachile, Polignano a Mare, Apulien
Andre oplevelser

Nu ved du i hvert fald lidt om nogle af Apuliens største attraktioner. Men regionen gemmer naturligvis også på adskillige andre fantastiske oplevelser. F.eks. er Apulien den region i Italien, som producerer allermest olivenolie og vin – så sørg endelig for at smage på de lokale varer! F.eks. ved at besøge lokale vingårde eller lignende.

Den smukke by Gravina kunne bestemt også være et besøg værd. Og hvis du ønsker en decideret strandferie, har Apulien også en masse superlækre steder – f.eks. Baia delle Zagare.

Faraglioni Di Puglia ved Baia Delle Zagare, Apulien

Hvis du gerne vil inspireres yderligere, kan du også smutte en tur forbi getyourguide.dk 😉


Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Rejse til Apulien - roadtrip til Syditaliens største rejseoplevelserRejse til Apulien - roadtrip til Syditaliens største rejseoplevelser

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud