08 nov 2018

Solferie på Malta: 1 uge på et dejligt 4* hotel fra kun 1.998 kr. inkl. fly

Er du klar til en uge på dejlige Malta? Malta er en lille øgruppe midt i Middelhavet og her får du både sol og varme, strande, natur, historie, kultur og lækre madoplevelser. Malta er faktisk det land med flest solskinstimer i Europa, så selvom kalenderen ikke siger helt sommer endnu, så kan du sagtens besøge landet – allerede fra marts kan du forvente dage med over 20 grader!

Oplev dejlige Malta
december og marts - juni 2019
fra1.998 kr.
København og Billund
Malta
1 uges solferie på Malta
inkl. 4* hotel og fly
fra1.998 kr.

Pakkerejse til Malta

I dag har jeg fundet en pakkerejse til Malta, hvor både fly og hotel er inkluderet. Du kommer til at bo på det 4* Paradise Bay Resort (3,5 ud af 5 på TripAdvisor). Hotellet har hele 3 udendørs pools og en indendørs og så har du 6 minutters gang til stranden. Fra solterrassen kan du nyde en fantastisk udsigt over havet og øerne Gozo og Comino. Der er gratis WiFi, fitnesscenter, tennisbane, legeplads og en privatstrand, der kan benyttes fra maj – september.

 

Du kan rejse fra både Billund og København. Fra København er det muligt at rejse i december og fra marts – juni 2019 og fra Billund kan du rejse fra april – juni. Det er billigst at rejse fra København, hvor du i december finder priser helt ned til 1.998 kr. og i de resterende måneder fra 2.100 – 3.800 kr. (i juni fra 4.200 kr.). Fra Billund ligger priserne mellem 2.100 – 3.000 kr. og i juni fra 3.600 kr. Tilbuddet slutter om 4 dage.

 

Hvis du vil vide lidt mere om, hvad du kan opleve på din rejse, så kan du i min guide om rejser til Malta, læse lidt mere om de forskellige byer og strande, der helt sikkert er et besøg værd.

 

Tilbuddet inkluderer:

  • Direkte fly fra København eller Billund til Malta tur/retur
  • 1 stk. håndbagage á 10 kg på flyvninger fra København
  • Ophold på det 4-stjernede Paradise Bay Resort
  • 7 overnatninger i dobbeltværelse med balkon
  • Morgenmad
  • Adgang til udendørs og indendørs pool
  • Gratis adgang til fitness
  • Gratis Wi-Fi på offentlige områder
  • Gratis parkering

 

Transport til/fra lufthavnen

Når du booker din rejse, kan du tilkøbe transfer til 120 kr. pr. person. Du kan også vælge selv at stå for transporten. Her kan du nemt tage en bus fra lufthavnen til Cirkewwa – her kører bus X1 direkte fra lufthavnen. Turen tager ca. 1 time og koster kun 3 euro (23 kr.). Alternativt kan du også tage en taxa. Fra lufthavnen tager turen ca. 30 minutter og plejer at koste omkring 35 euro (ca. 260 kr.).

 

Planlægger du at rejse meget rundt på Malta og Gozo med offentlig transport, kan du med fordel købe et såkaldt “explore card” for kun 21 euro (157 kr.). Med sådan et kort kan du i 7 dage køre lige så meget i bus, som du overhovedet har lyst til!

 

Lejebil på Malta

Hvis du hellere selv vil køre rundt og opleve lidt af øen, så kan du også vælge at leje en bil. Det er tilmed superbilligt. For bare 126 kr. pr. person kan du leje en bil i hele ugen.

 

Bilen nedenfor får endda en flot 9,8 ud af 10-rating på skyscanner og kommer med fri kilometer, fair brændstofpolitik og kan afhentes i lufthavnsterminalen. Herudover har den også forsikring (dog med selvrisiko – så tjek om din rejseforsikring dækker den).

 

Husk at de fleste biludlejningsfirmaer på Malta (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

 

Hotel-indtryk

 

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se tilbud her