Forlænget weekend på Malta: 4 nætter på et lækkert 4* hotel fra kun 1.271 kr. p.p. inkl. fly
Hvad siger du til en forlænget weekend på Malta? Bare lige en smuttur ned til middelhavsstrande, sol og varme. Det lyder faktisk slet ikke så dårligt, hvis jeg selv skal sige det. Især hvis du trænger til selvforkælelse og afslapning. Så kan en rejse til Malta løfte humøret betragteligt og levere sol og varme. Og lige nu kan du faktisk booke en forlænget weekend på et superlækkert firstjernet spahotel fra under 1.300 kr. pr. person inklusive flybilletter tur/retur! Det er en særdeles skarp pris for en rejse til en af Middelhavets mest charmerende øer 🇲🇹☀️
Forlænget weekend på Malta – hotel
Lad os først og fremmest få styr på den spændende del – hotellet.
Og her har jeg fundet en rigtig “klassiker” her på bloggen – det firstjernede Maritim Antonine Hotel & Spa.
Her kan du se frem til et lækkert spahotel med to udendørs pools (én af dem er en rooftop-pool med panoramaudsigt) og en indbydende spa-afdeling med indendørs pool, sauna, dampbad og et moderne fitnesscenter.
Du kan med andre ord glæde dig til et gennemført lækkert hotel!
Det afspejler sig også i anmeldelserne på bl.a. Tripadvisor. Her scorer Maritim Antonine Hotel & Spa 4 ud af 5 på baggrund af mere end 3.900 anmeldelser og har en Travellers’ Choice 2023.
Hotellet ligger centralt placeret i den skønne by Mellieha, hvor du kan gå på opdagelse blandt en masse forskellige restauranter, caféer og barer. Samtidig ligger Maltas største strand små 10 minutters gang fra hotellet.
Værelserne er rummelige og elegante – og udstyret med aircondition, satellit-tv, te- og kaffefaciliteter og gratis wi-fi overalt. Nogle af værelserne har udsigt til havet, haven eller smukke Mellieha.
Alt i alt får du altså et virkelig lækkert hotel til en virkelig lækker pris. Apropos pris, så koster et topersoners ophold fra onsdag den 8. november til søndag den 12. november i alt 1.494 kr. inkl. gratis afbestilling. Ved en rejse for to bliver prisen således 747 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt på dine rejsedatoer, markant dyrere eller vil du gerne selv finde et hotel på Malta, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.
Forlænget weekend på Malta – fly
Billund er næsten altid den billigste afrejselufthavn, når destinationen hedder Malta.
Fra Billund kan du frem til og med oktober finde direkte fly på alle mandage og fredage. Herefter kan du fra november til marts flyve direkte på onsdage og søndage.
Prisniveauet uden for højsæsonen ligger typisk mellem ca. 500 og 900 kr. tur/retur.
Jeg har som eksempel fundet billetter fra onsdag den 8. november til søndag den 12. november. På disse datoer koster billetterne kun 524 kr.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske (40 x 20 x 25 cm). Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.
Eksempler på billige rejsedatoer
- Fredage og mandage (t.o.m. oktober)
- Onsdage og søndage (november – december)
Transport til/fra lufthavnen
Malta er en forholdsvis lille ø, så det kan være oplagt at leje en bil og selv komme ud at udforske øen.
Hvis du ønsker at bruge offentlig transport, så kan du tage bus X1 til Mellieha.
Oplevelser på Malta
Malta har lidt af hvert at byde på. Du kan f.eks. tage på bådture til Den Blå Lagune og søsterøen Gozo. Vil du hellere afsted på en historisk byvandring i middelalderbyen Valletta eller besøge Maltas templer, har du også mulighed for det.
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!
Jeg synes, det er er ved at blive irrelevant. Alle tilbud er fra Billund
Hej Carsten 🙂
Tak for din kommentar.
Jeg gør altid mit bedste for at finde rejser fra alle Danmarks lufthavne. Og det sjove er, at jeg en gang imellem også får kommentarer fra folk, der føler, at jeg kun finder rejser fra København.
Men som sagt gør jeg altid mit bedste for at finde rejser fra alle Danmarks lufthavne. Alene i går skrev jeg faktisk om fire rejser med afrejse fra København (Indien-rundrejse, Budapest, Zakynthos og Premier League-rejse). Og generelt synes jeg, at der er en fin balance mellem Sjælland og Jylland 🙂
Problemet er nok i højere grad, at nogle destinationer typisk vil være billigere fra Billund, mens andre destinationer ofte vil være billigere fra København. Og i den forbindelse er det selvfølgelig surt, hvis ens favoritrejsemål er billigst fra den “forkerte” lufthavn. Malta vil f.eks. næsten altid være billigst fra Billund. Det samme gælder f.eks. også destinationer som Sardinien, Valencia og Ibiza. Andre destinationer som f.eks. Nice, Split, Prag og Amsterdam vil derimod næsten altid være billigst fra København. Og så er der heldigvis også mange destinationer, som er billige fra både København og Billund 🙂
Hejsa jeg forstår ikke du skriver det er en pris på 1423 for 2 voksne i tre nætter. Men når jeg går derind står der 4200 og noget det forstår jeg bare ikke
Hej Jeanette 🙂
Tak for din kommentar.
Jeg kan se, at prisen for hotellet er steget på den dato, jeg bruger i mit eksempel. Nu prøvede jeg dog lige at bruge datoerne den efterfølgende weekend (fredag den 16. juni til mandag den 19. juni), og der kan du godt booke hotellet til i alt 2.181 kr. for 2 personer – altså 1.091 kr. pr. person 🙂 Så det er bare med at prøve sig lidt frem med nogle datoer fra fredage til mandage.
Vær opmærksom på, at jeg i mit eksempel går ud fra en pr. person-pris. Den pris du får frem inde på Trivago er totalprisen for 2 personer 🙂
Hej
Jeg har bestilt rejsen men er det muligt at ændre hotellet?
Hej Amina 🙂
Tak for din kommentar.
Når du først har bestilt rejsen, er det desværre ikke muligt at ændre hotellet. Men det er skam muligt at finde andre pakkerejser (med andre hoteller) til Malta.
Se evt. her: https://book.rejsespejder.dk/sog?origins=BLL&destinations=MLA&flexibleDates=false&rooms=2
Maritim-hotellet er dog virkelig lækkert (især når man taget prisen i betragtning), så det kan du godt glæde dig til 😉
Hej.
Når der skal bestilles fly står der at “Ingen håndbagage inkluderet (skal tilkøbes)”. Vil det så sige du INGEN baggage må have med ombord, eller må man stadig godt medbringe en lille håndtaske med Ryanair, uden man skal betale 120 kr ekstra hver vej? 🙂
Hej Lucas 🙂
Tak for din kommentar.
På denne rejse flyver du med Ryanair. Og hos dem må du som udgangspunkt altid gratis medbringe en lille taske (40 x 20 x 25 cm), der skal placeres under sædet foran dig.
Hvis du gerne vil have ekstra bagage med, kan du så vælge at tilkøbe en ekstra kuffert 🙂
Hvad er prisen hvis andet flyselskab vælges?
Hej Kenn 🙂
Tak for din kommentar. På denne rejse er der kun mulighed for at flyve med Ryanair, da de er det eneste flyselskab, der opererer med fly til Malta 🙂
Kan det passe at prisen mere end fordobles hvis man vil flyve fra København?
Jeg kigger på datoen: 14. januar til 17. januar 🙂
Men er også åben for andre datoer 🙂
Vh.
Camilla
Hej Camilla 🙂
Tak for kommentar.
Jeg fik vist besvaret din Messenger-besked 😉
Og som en FYI for andre interesserede kan jeg fortælle, at det – desværre – godt kan passe. Der findes nemlig ikke nogen direkte fly fra København til Malta p.t.
Hej.
Kan ikke helt blive klog på om det er inklusiv spa adgang og behandlinger eller om der er tillæg ved dette?
Hej Josefine 🙂
Tak for din kommentar.
Jeg har vist allerede besvaret dit spørgsmål på messenger, men for god ordens skyld får du også lige et svar her (så kan andre med samme spørgsmål også få glæde af svaret).
Adgang til de forskellige pools (også den opvarmede indendørspool) er gratis. Men hvis du ønsker massage eller andre spabehandlinger, skal det købes.
Hotellet har en fin, lille spabrochure, du kan se her: https://maritim.com.mt/spa/#spa-brochure_1
Rigtig fint ophold på en fantastisk Ø. Hvis man lejer bil skal man lige være obs på at der er Venstre-kørsel. Så har man ikke mod på det er bus eller hotel transfer absolut at foretrække
Hej Tina 🙂
Tak for din kommentar – og en rigtig god pointe. Er man ikke til den slags, skal man nok holde sig fra lejebil 😉