• 03 dec 2017

    Rundrejse i Porto og Viana do Castelo: 5 nætter på 2 hoteller fra 1.809 kr. inkl. morgenmad, fly og transport

    Er du frisk på en herlig 5-dages opdagelsesrejse i det nordlige Portugal? Du kan opleve Porto, en af Europas ældste og absolut mest charmerende havnebyer, og kystbyen Viana do Castelo, som er en overset perle af en by ved Costa Verde. Rejsen her er af den slags, der – så snart du hører om den – fylder dig med en overvældende rejsetrang og eventyrlyst.

    Man får helt får lyst til at pakke tasken med det samme!

    Rundrejse i det nordlige Portugal
    inkl. 2 hoteller, fly morgenmad og busbillet
    1.809 kr.

    Travelbird har jeg fundet en rundrejse i det nordlige Portugal, hvor du kan gå på opdagelse i de to fantastiske byer Porto og Viana do Castelo.

    Du får 3 overnatninger i Porto (de 2 første og den sidste) på iStay Porto (3,5 ud af 5 på TripAdvisor), som har en fremragende placering helt centralt i Porto i den charmerende gamle bydel – og tæt på den berømte Douro-flod, som enhver Portvinsconnaisseur uden tvivl kender. Herefter går turen til Viana do Castelo, hvor du får 2 nætter på Hotel Laranjeira (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og “Certificate of Excellence”). På hele turen får du morgenmad på begge hoteller.

    Du kan rejse fra december til marts, og det er muligt at flyve fra Hamborg eller København. Har du mulighed for det, kan du virkelig få rejsen til en superpris ved at flyve fra Hamborg. Her kan du f.eks. den 14.12. finde rejsen helt ned til 1.739 kr. pr. person ved en rejse for 2! Desuden er der en del datoer, hvor du kan finde den til under 2.000 kr. pr. person. Fra København ligger prisen for de billigste rejser på lidt over 3.000 kr. pr. person – stadig en fornuftig pris, men et stykke over prisen fra Hamborg.

    Som med enhver anden rejse fra Travelbird kommer der et bookinggebyr oven i prisen (150 kr.).

     

    Rejsen inkluderer

    •  3 overnatninger i dobbeltværelse på iStay Porto** (2 første nætter og sidste nat)
    •  2 overnatninger i dobbeltværelse på Hotel Laranjeira**
    •  Morgenmad
    •  Busbillet tur-retur fra Porto til Viana do Castelo
    •  Fly tur-retur fra København eller Hamborg til Porto
    •  Håndbagage

     

    Transport til/fra hotellet

    Porto Lufthavn ligger ca. 11 km nord for Porto by. Fra lufthavnen kan du både tage metro og bus ind til centrum. Jeg vil anbefale metroen, som er hurtigere og mere komfortabel. Portos metro har i alt fem forskellige linjer (fra A til E) med hver deres farve. Du skal med den lilla linje E, og du kan købe billet i lufthavnen til 10-12 kr. Turen tager ca. 28 minutter. Hvis du skal ind til iStay Porto Hotel, skal du af ved stationen Bolhao. Herfra har du en lille gåtur på 800 meter til hotellet.

     

    Gavekort

    Fra nu og til slutningen af december kører Travelbird en gavekort-kampagne, som du helt sikkert bør overveje! Hvis du køber et gavekort på 500 kr., får du et ekstra gavekort på 250 kr. med i købet – perfekt til en gave (eller måske bare til dig selv og din næste rejse!). Du kan læse mere om gavekort-kampagnen her.

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *