03 feb 2017

Rundrejse: 18 dage gennem Hong Kong, Phuket, Malaysia, Bali og Singapore til kun 5.782 kr. inkl. alle fly og hoteller

Har du altid drømt om at opleve lidt af Asiens mystik? Så har jeg fundet den helt perfekte rejse til dig! Jeg har sammensat en rundrejse til inspiration, der går til nogle af Asiens mest spændende områder – dette er bare et udgangspunkt, det er kun din egen fantasi, der sætter grænserne.

momondo.dk findes der lige nu nogle meget spændende billetter til dem, som har planer om en Asien-rundrejse eller som gerne vil på en backpackertur. Du flyver fra København til og fra nogle af Asiens største transportknuder. F.eks. til Hong Kong og retur fra Singapore. Og dem, som har været i Sydøstasien før, ved, at fly der er enormt billige! For at vise dig, hvordan man kan bruge billetterne, har jeg sammensat en rejse, der kan inspirere dig til at besøge nogle af Asiens smukkeste steder. Og det bedste er, at dette tilbud også gælder i sommerferien.

De billigste fly finder du fra marts til april (undtagen i påsken) med Turkish Airlines (Europas bedste flyselskab 5 år i træk). Fra april til juni kan du finde billige billetter på denne rute med hhv. Etihad og Finnair. Og fra juli til september kan du få billetter med Qatar Airways. Priserne ligger altid omkring 3.000 til 3.500 kr. Med dette tilbud tog jeg udgangspunkt i afrejse fra København til Hong Kong d. 01.03 – 12.03 til kun 3.197 kr. med returrejse fra Singapore.

Det er også muligt at flyve til Bangkok eller Saigon (Ho Chi Minh City) og så tilbage fra Singapore til kun lidt flere penge.

SE FLY-TILBUD HER

 

Eksempel i sommerferien (juli)

** OPDATERING ** De billige fly med Qatar Airways i juli og august er desværre udsolgt. Men der findes stadig nogle billige billetter med Thai Airways til omkring 3.900 kr.

 

Jeg har forsøgt at lave et par eksempler nedenfor – men der findes rigtig mange andre datoer. Jeg anbefaler, at du selv leger lidt med datoerne (OBS! Der er stor prisforskel – så hvis du ikke kan finde billige fly på dine ønskedatoer, så prøv at søge et par dage frem og tilbage).

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 01.03. – 12.03.
  • 18.04. – 30.04.
  • 10.05. – 21.05.
  • 07.06. – 25.06.
  • 26.07. – 13.08.
  • 19.07. – 06.08.
  • 01.08. – 11.08.
  • 09.08. – 20.08.
  • 06.09. – 17.09.
  • 04.10. – 15.10.
  • 15.11. –  26.11.
  • Og mange andre!

 

Rundrejse

For at vise, hvor billigt man kan rejse i Sydøstasien, har jeg valgte enkle, men gode og centralt beliggende hoteller, som mindst har fået 3,5 ud af 5 på TripAdvisor. Men jeg anbefaler, at du kigger listerne igennem for at finde de hoteller, som passer dig bedst!

 

 

Hong Kong – dag 1-3

Hong Kong er den dyreste by i verden pr. kvadratmeter at bo i, så overnatninger her er generelt ret dyre, men jeg har fundet et godt tilbud på det meget centrale Geo Home Holiday (3,5 ud af 5 på TripAdvisor). Der er gratis WiFi og det ligger midt i Hong Kongs mest spændende område, Kowloon. Et dobbeltværelse i 2 nætter koster 616 kr., dvs. 308 kr. pr. person ved en rejse for 2. Et enkeltværelse koster 245 kr. pr. nat.

SE HOTEL-TILBUD HER

Jeg vil også anbefale at kigge forbi AirBnB for idéer til din overnatning i Hong Kong.

 

 

   Phuket – dag 3 – 9

Efter nogle spændende dage i storbyen, er det på tide at sætte tempoet lidt ned og lade den stå på 100% afslapning. Fra Hong Kong findes der et utal af billige rejsemuligheder. Du kan f.eks. komme til Vietnam fra 393 kr., Filippinerne fra 433 kr. og Australien fra kun 904 kr. Med denne rejse går turen videre til Phuket i Thailand. Du rejser f.eks. d. 04.03 til kun 485 kr.

SE FLY-TILBUD HER

 

I Phuket har jeg fundet det dejlige Panomporn Paton Place (3,5 ud af 5 på TripAdvisor). Hotellet ligger kun 500 meter fra Patong Beach. Her kan du få 6 nætter til kun 671 kr. Dvs. pr. person til kun 335 kr. Der findes desværre ikke enkeltværelser på dette hotel, men se her for en liste over hoteller, der har.

HOTELLER PÅ PHUKET

 

 

 

Kuala Lumpur – dag 9 – 11

Næste stop på turen er Kuala Lumpur, som er en af Asiens største transportknuder, og herfra kan man komme til næsten alle steder i området for meget få penge. Byen kan nogen gange virke lidt hektisk, men er helt klart et besøg værd! Fra Phuket kan du komme til Kuala Lumpur til omkring 150 – 200 kr. hele året.

SE FLY-TILBUD HER

 

I Kuala Lumpur har jeg fundet det meget centrale Oscar Hotel til kun 208 kr. for 2 nætter. Dvs. pr. person betaler man kun 104 kr. Hotellet ligger midt i Kuala Lumpur og byder på værelser med air-condition.

HOTELLER I KUALA LUMPUR

 

Bali dag 11 -17

Som skrevet kan man fra Kuala Lumpur komme til mange steder til meget få penge, det gælder også paradisøen Bali, hvor jeg har fundet fly til kun 279 kr., og du kan finde fly til lignende priser næsten året rundt!

SE FLY-TILBUD HER

 

I Bali har jeg fundet det dejlige 3* ZEN Rooms Kuta Kubu (3,5 ud af 5 på TripAdvisor), som ligger tæt ved Kuta Beach, har egen pool og værelser med air-condition. Her får du 6 nætter til kun 482 kr., dvs. hver enkelt betaler kun 241 kr. ved en rejse for to.

HOTELLER PÅ BALI

 

 

Singapore dag 17-18

Efter en masse dage med afslapning er det på tide at vende snuden mod lidt storby og tempo igen. Turen går til Singapore. Selve byen er i sig selv en kæmpe oplevelse. Jeg var der selv i 3 dage for et par år siden, og jeg ville elske at komme tilbage. Byen er en sammensmeltning af mange kulturer og det kan man opleve på hvert et gadehjørne. Jeg kan også anbefale en tur til den berømte Singapore Zoo, som er kåret til verdens bedste, og helt klart et af mine yndlingssteder i Singapore.

Fra Bali er Singapore en af de billigste destinationer man kan flyve til. Turen tager kun 2,5 timer og du kan finde fly mellem 3-500 kr. året rundt.

SE FLY-TILBUD HER

 

Jeg har fundet et godt tilbud på Mori hotel (4 ud af 5 på TripAdvisor) – her koster et dobbeltværelse 338 kr., dvs. 169 kr. inkl. morgenmad ved en rejse for 2. Se her for en liste over enkeltværelser.

SE HOTEL-TILBUD HER

 

 

Pris

  • Fly (fra/til Kbh.) til 3.197 kr.
  • Hotel Hong Kong til 308 kr.
  • Fly til Phuket 485 kr.
  • Hotel på Phuket 335 kr.
  • Fly til Kuala Lumpur 182 kr.
  • Hotel i Kuala Lumpur 104 kr.
  • Fly til Bali 279 kr.
  • Hotel på Bali 241 kr.
  • Fly til Singapore 313 kr.
  • Hotel i Singapore 338 kr.
  • TOTAL pr. person 5.782 kr.

 

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du aldrig går glip af et tilbud!

** INFO ** Jeg kan pt. desværre ikke besvare individuelle rejseforespørgsler.

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

7 kommentarer til Rundrejse: 18 dage gennem Hong Kong, Phuket, Malaysia, Bali og Singapore til kun 5.782 kr. inkl. alle fly og hoteller

  1. Cecilie Osther says:

    Hvad med fly hjem fra Singapore?

    • Rejsespejder says:

      Hej Cecilie,

      det er inkluderet i din første billet, som er fra København til Hong Kong og fra Singapore tilbage til København.

  2. Daniel says:

    Hvornår er sidste købs frist på dette tilbud??

  3. kurth friis says:

    Bestiller I billetter og hoteller, eller er det alt noget vi selv skal ordne ?

    hilsen Kurth

  4. Jonas says:

    Hej Rejsespejder – 
    Nu er jeg måske sort seer, og er jeg egentlig kun fordi jeg godt kunne tænke mig at benytte dine super gode opdagelser – og heri nok fandt "en fejl"? 

    Du skriver fx i denne at hotel koster 308.- men det er jo pr. nat (ikke sandt?)
    Det er bare ærgeligt at tro man kan gøre det til den pris. 

    • Sjdb says:

      Er rimelig sikker på at det er samlet pris for hotel ophold

    • Rejsespejder_AP says:

      Hej Jonas,

      Priserne passer 🙂 Ved den første overnatning som du referer til, har jeg skrevet “Et dobbeltværelse i 2 nætter koster 616 kr., dvs. 308 kr. pr. person ved en rejse for 2”. Og det er selvfølgelig kun for hotellet i Hong Kong. Men den samlet pris for rejsen er inkluderet alle hotelomkostninger og fly. Der er altid en udregning i bunden af artiklen – så kan du få en oversigt over alle udgifterne ved den givne rejse 🙂