Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Du har sikkert set billeder fra denne marokkanske by før. De smukke, blåmalede huse, pyntet med mosaik, er noget helt særligt, som man ikke ser mange andre steder. Vi taler selvfølgelig om den lille, blå by – Chefchaouen! 💙
Med en rejse til Chefchaouen kan du opleve en af Marokkos flotteste byer. Det er ikke en stor by, men dens specielle stemning og maleriske udseende gør den til en spændende og autentisk destination. Derudover byder området på fantastiske natur- og kulturoplevelser både i og omkring byen. Vi er derfor helt sikre på, at du vil tage masser af uforglemmelige minder med hjem herfra! 🌄
Nu hvor din rejse til Chefchaouen varer en uge, tænker vi, at du har brug for lidt plads og en solid base 🏠
Derfor har vi fundet et anmelderrost hotel midt i den gamle bydel, hvor du virkelig kan få en fornemmelse af hverdagslivet i den blå by.
Hotellet hedder Riad Azurite og har en score på 7,9 på Booking.com – som er en god bedømmelse ✨
Du bliver indlogeret i et dobbeltværelse med eget badeværelse, tv og minibar. Værelserne er individuelt indrettet i autentisk marokkansk stil.
Derudover har hotellet en flot terrasse, hvor du kan nyde din inkluderede morgenmad med udsigt over byen eller bjergene. Ikke dårligt, hva’? 🌄
Vi har som eksempel fundet et syvnætters ophold fra tirsdag den 7. oktober til tirsdag den 14. oktober. På disse datoer koster et topersoners værelse i alt 2.618 kr. inkl. morgenmad. Ved en rejse for to personer bliver prisen derfor kun 1.309 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller ønsker du selv at finde et hotel i Chefchaouen, er du naturligvis velkommen til at vælge et andet. Her finder du alt fra femstjernede spahoteller til små, charmerende riads – alt afhængigt af dine præferencer.
Rejse til Chefchaouen – fly
Før dit nordafrikanske eventyr kan begynde, har du selvfølgelig også brug for et par flybilletter.
Og vil du gerne besøge Chefchaouen, vil det fra Danmark give mest mening at flyve til Tanger. Fra maj til oktober kan du flyve til netop Tanger fra København.
Det er lavprisflyselskabet Norwegian, der har én ugentlig afgang på tirsdage.
Priserne kan svinge lidt, men de billigste returbilletter vil ofte ligge i et prisleje omkring 1.500 til 1.800 kr.
I flyboksen ovenfor har vi – blot som et eksempel – fundet en afgang fra tirsdag den 7. oktober til tirsdag den 14. oktober. På disse datoer koster billetter kun 1.442 kr.
Hos Norwegian må du som udgangspunkt have en lille håndbagagetaske med, som kan være under dit sæde (30 x 20 x 38).
Eksempler på billige rejsedatoer
København
Maj – oktober: Mange tirsdage
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Transport til/fra lufthavnen
Du lander som sagt i byen Tanger, og derfra skal du selvfølgelig mod din endelige destination Chefchaouen!
Der går ingen tog fra Tanger til Chefchaouen, men til gengæld er der fem daglige busafgange. Turen tager ca. 2 timer og 30 minutter og koster mellem ca. 50 og 80 kr.
Alternativt kan du også bestille transport ved GetYourGuide, så du kan nyde turen med aircondition og wi-fi.
Udover at gå på opdagelse i Chefchaouen og nyde den ikoniske og magiske arkitektur, forsvinde ind og ud af små stræder og lade din eventyrlyst guide dig, er der selvfølgelig også nogle seværdigheder, der er et kig værd!
Hvis du gerne vil opleve den kulturelle del af Chefchaouen, kan du f.eks. besøge Den Store Moské eller Kasbah-museet. Kasbah-museet er et gammelt marokkansk fort og fængsel, som i dag er omdannet til et museum og kunstgalleri.
Er du mere til natur, bør du helt sikkert tage en tur til Akchour-vandfaldene. Her finder du et grønt, frodigt område, hvor du kan vandre langs floden og nyde udsigten til de mange smukke vandfald, du passerer undervejs.
Chefchaouen arkitektur
Chefchaouen Medina
Akchour-vandfaldene
Der er også flere andre spændende muligheder – f.eks. kan du booke et madlavningskursus med udsigt over bjergene eller tage på en gåtur med en professionel fotograf, som vil vise dig nogle af de mest fotogene steder i byen.
Hvis du leder efter inspiration til en anden by end Chefchaouen, kan du med fordel besøge vores side om billige rejser til Marokko.
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!
Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.