• 24 mar 2020

    Rejs uden at rejse: Besøg berømte museer i bl.a. London, Rom, Amsterdam, Paris og Sydney hjemme fra din sofa

    Rejs uden at rejse! Og hvad mener jeg så med det? Det skal jeg fortælle dig. I disse coronatider kan det være svært ikke at drømme sig væk, og corovirussen skal selvfølgelig heller ikke forhindre dig helt i at opleve dele af verden. Jeg har i dag fundet en måde, hvorpå du både kommer til Rom, London, Napoli, Amsterdam, Paris og ikke mindst Sydney. Måske sidder du nu og undrer dig over, hvordan det kan lade sig gøre – og det forstår jeg godt. Men du kan simpelthen rejse virtuelt rundt i verden og besøge berømte museer hjemme fra sin sofa. Og nu hvor det ikke er tilladt at lave så meget andet end at være hjemme, kan dette i den grad være en afveksling fra den ellers lidt mærkelige hverdag, vi alle har fået.

     

    Og det bedste ved det hele er, at det er gratis! Så find endelig tæppet og en god kop kaffe frem og tag med på en virtuel rejse rundt i verden.

     

    Rom

    Lad os starte i Rom. Her kan du besøge Det Sixtinske Kapel. Til dagligt fungerer kapellet som museum og er blandt Roms allerstørste attraktioner – og det forstår man jo godt. For hold da op et kunstværk! Flere timer kan bruges her, når alle de forskellige billeder og kunstværker skal nærstuderes. Det mest berømte billede regnes for at være billedet i loftet, hvor Gud og Adams hænder mødes.

     

    Du kan jo prøve at se, om du kan finde det 😉

     

    Det Sixtinske Kapel

     

     

    London

    I London finder du det berømte kunstmuseum National Gallery. Museet ligger ved Trafalgar Sqaure og ligger derfor ganske centralt i storbyen. I museet finder du langt over 2.000 kendte malerier. Der er desværre ikke virtuel adgang til hele museet, men du har dog adgang til en lang række af rummene, så der er rig mulighed for at gå på opdagelse!

     

    Ta’ endelig et kig ind i det helt fantastiske og anmelderroste museum.

     

    National Gallery

     

     


    Læs videre efter annoncen

    annonce

     

    Napoli

    Det Nationale Arkæologiske Museum i Napoli rummer fantastiske skatte fra Pompei, Stabiae og Herculaneum. Her finder du alt fra vægmalerier til mosaikker og alt dette stammer fra de antikke romerske rester. Her finder du altså historie ud over alle grænser.

     

    For at se den virtuelle tour skal du blot scrolle ned på siden, og så bliver du taget med rundt til forskellige dele af museet.

     

    Museum i Napoli

     

    I den virkelige verden har museet denne fine laksefarvede facade 😍

     

    Amsterdam

    Rijksmuseet i Amsterdam er et nationalmuseum og rummer alt fra kunst, håndværk og historie. Værker fra Rembrandt, Vermeer og selvfølgelig Van Gogh er nogle af de mest kendte i museet – og i den virkelig verden ses det tydeligt ved, at folk samler sig om lige netop disse kunstværker. Men hvor lækkert er det ikke lige, at du har museet helt for dig selv?

     

    Museet er fantastisk smuk og ikke mindst imponerende, så tøv ikke med at kigge indenfor.

     

    Rijksmuseum

     

     

    Paris

    Rejs virtuelt til Frankrig og besøg Musée d’Orsay i Paris! I museet vil du hovedsageligt se fransk kunst, og der er alt fra malerier, skulpturer, møbler og fotografier. Det er særligt kendte malere som Claude Monet og Pierre-Auguste Renoir, der trækker en del turister til. Du bør i den grad kigge indenfor og se, om du kan finde nogle af de mest kendte samlinger fra Monet og Renoir.

     

    Musée d'Orsay

     

    Det er denne vanvittig flotte bygning, der huser kunstværkerne. 

     

     

    Sydney

    Nu skrev jeg tidligere “Rejs uden at rejse” – og du kan faktisk rejse helt til Sydney, hvor du finder museet Australian Museum. Her finder du et museum, der huser Australiens historie og dyreliv. Og særligt dyr er der rigtig mange af! Det er uden tvivl et enestående museum. Er du interesseret i dyr (og her menes alverdens dyr), så skal du ikke snyde dig selv for en virtuel tour i lige netop dette musem!

     

    Nede i bunden kan du se billeder af forskellige dyr, og hvis du trykker på disse dyr, kommer du ind i rummet, hvor det eksakte dyr befinder sig.

     

    Australian Museum

     

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

     

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *