Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Sommerferie på Sicilien: 1 uge på et skønt lejlighedshotel fra kun 2.782 kr. p.p. inkl. fly
Italien byder på mange smukke øer, men en af de smukkeste og mest alsidige er helt sikkert Sicilien! Og hvad er bedre end at bruge en hel uge af sommerferien på at nyde den fuldstændigt pragtfulde ø, der er umulig ikke at elske? En hel uge på et skønt hotel med masser af sol, varme, smuk natur, lækker italiensk mad og masser af god vin kan jo ikke gå galt! Og som prikken over i’et har jeg faktisk fundet en superbillig rejse til Sicilien netop i sommerferien! ☀️
Sommer på Sicilien
juli og august
fra
2.782 kr.
Billund (og København) ✈ Trapani (og Catania)
Hotel
2.085 kr.
Fly
697 kr.
Total (pr. person):
2.782 kr.Rejse til Sicilien – hotel
Til sådan en lækker sommerrejse til Sicilien, skal der selvfølgelig et hotel til – og gerne et budgetvenligt et af slagsen. Og det har jeg heldigvis fundet!
Jeg har nemlig fundet lejlighedshotellet Case Vacanze Bellavista (5 ud af 5 på Tripadvisor og 8,3 ud af 10 på Booking.com).
Case Vacanze Bellavista har beliggenhed i Porto Empedocle, og så ligger det kun et stenkast fra havet!
Hotellet har et skønt poolområde, hvor du kan ligge og sole dig på en af solsengene eller tage en forfriskende dukkert i hotellets pool.
Lejlighederne tilbyder ikke den store luksus men er nydelige og har alle de klassiske hotelfaciliteter som aircondition, fladskærms-tv, gratis wi-fi og terrasse.
Jeg har i dette eksempel fundet et 7-nætters ophold fra onsdag den 5. juli til onsdag den 12. juli. På disse datoer koster et topersoners værelse i alt 4.170 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor 2.085 kr. pr. person.
Hvis du er til lidt mere luksus, end hvad Case Vacanze Bellavista kan tilbyde, så kan man i Porto Empedocle også finde det lækre, firstjernede Villa Romana. Totalprisen for flybilletter og et ophold på Villa Romana fra onsdag den 5. juli til onsdag den 12. juli bliver 3.238 kr. pr. person inkl. morgenmad.
Skulle hotellet være udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel på Sicilien, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.
Billeder af Case Vacanze Bellavista
Rejse til Sicilien – fly
Vil du gerne en tur til Sicilien, kan du flyve direkte fra både København og Billund (BLL er klart billigst).
Som Middelhavets største ø har Sicilien flere lufthavne.
Fra Billund kan du frem til oktober finde direkte billetter hos Ryanair. De har to ugentlige afgange – onsdage og lørdage – til Trapani på Siciliens vestlige kyst.
Og i øjeblikket kan du altså finde superbillige billetter i juli. I denne måned kan du finde en god håndfuld returbilletter, der kun koster mellem ca. 600 og 1.400 kr.
Men også i august kan du finde returbilletter til mellem ca. 300 og 1.000 kr.!
Fra København opererer Norwegian en direkte rute til lufthavnen i Catania på øens østlige kyst. De har også to ugentlige afgange – onsdage og lørdage (plus mandage fra juli til oktober).
Priserne fra København er i øjeblikket markant dyrere end fra Billund. Så det kan nok bedst betale sig at flyve fra Jylland.
I tilbudsboksen ovenfor har jeg – blot som et eksempel – fundet en afgang fra Billund fra onsdag den 5. juli til onsdag den 12. juli. På disse datoer koster billetterne kun 697 kr.
Flybilletter hos langt de fleste lavprisflyselskaber inkluderer altid et styk mindre håndbagage, som skal placeres under sædet foran dig. Vil du gerne tilkøbe ekstra bagage, er det som regel billigst at tilkøbe bagagen direkte gennem flyselskabet.
Fly til Sicilien – eksempler på billige rejsedatoer
Fra Billund
Direkte afgange onsdage og lørdage (t.o.m. oktober)
- 28.06. – 05.07./08.07.
- 01.07. – 08.07./12.07.
- 05.07. – 12.07./15.07.
- 08.07. – 15.07.
- 12.07. – 19.07.
- 29.07. – 16.08.
- 02.08. – 09.08.
- 09.08. – 16.08.
- 12.08. – 19.08.
- 16.08. – 23.08.
- 19.08. – 26.08.
- 23.08. – 30.08.
- 26.08. – 02.09.
- Og flere
Her får du også en lille video fra idylliske Castellammare del Golfo
Rejse til Sicilien – inspiration
Sicilien har enormt meget at byde på – f.eks. den imponerende vulkan Etna. Den historiske vulkan er med sine 3.323 meter Europas største aktive vulkan, og du kan tage på tur til vulkanen, hvor du går rundt på de sorte lavasten i flotte omgivelser. Det svært ikke at blive imponeret!
Tæt på Etna finder du også byen Taormina, som er en af de mest velhavende byer på Sicilien. Byen byder på nogle hyggelige butikker i smukke omgivelser, og så har de også et gammelt, græsk amfiteater, som romerne brugte til deres vilde gladiatorkampe.
Hvis du trænger til en dag på stranden, så vil jeg helt klart anbefale at tage et smut til Scala dei Turchi, som er kendt for sin kridhvide trappeformede klit. Her kan du bade i det smukke azurblå middelhav og få en lækker, gylden tan.
Tempeldalen er absolut også et sted, du bør se, når du besøger Sicilien! Det imponerende og velbevarede tempel med sine 34 ydresøjler har en velfortjent plads på UNESCO’s verdensarvsliste, hvis logo sågar er inspireret af dette tempel.
Med så mange fantastiske seværdigheder fordelt på hele øen er Sicilien derfor også oplagt til en rundrejse. Og lyder det som noget for dig, kan du lade dig inspirere af denne rundrejse på Sicilien 😉
Transport til/fra lufthavnen
Hotellet ligger som sagt i Porto Empedocle – knap 2 timers kørsel fra Trapani.
Den nemmeste måde at komme fra lufthavnen i Trapani til hotellet er at leje en bil. Det giver også rig mulighed for at udforske Sicilien på egen hånd under dit ophold.
Vil du gerne spare lejebilen, så kan du også vælge at tage toget fra Trapani til Castelvetrano og derfra tage med en bus mod Agrigento og stå af i Porto Empedocle. Turen tager ca. 3,5 timer og koster under 200 kr.
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!