Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud

1.786 kr.
Oktoberfest 2023 i München: 3 dage på hotel fra kun 1.786 kr. p.p. inkl. fly
Korte rejser

Oktoberfest 2023 i München: 3 dage på hotel fra kun 1.786 kr. p.p. inkl. fly

Korte rejser |

Oktoberfest 2023 i München: 3 dage på hotel fra kun 1.786 kr. p.p. inkl. fly

Lederhosen, tyrolermusik og literstore fadøl! Du kan måske allerede nu fornemme, hvor det her bærer hen! Og nej, jeg har ikke fundet en billig rejse til Heidis Bierbar. Det har jeg derimod til den berømte bayerske folkefest, vi kender som Oktoberfest! Festen afholdes traditionen tro i den sydtyske storby München. Oktoberfest stammer helt tilbage fra 1810 og bliver hvert år afholdt på pladsen Theresienwiese. Hvert år strømmer flere og flere folk til, og det har betydet, at Oktoberfesten efterhånden er blevet en af verdens største og mest berømte fester – med over 6 millioner besøgende! I år afvikles Oktoberfesten fra den 16. september til den 3. oktober, og du kan godt regne med, at der i disse dage vil blive drukket adskillige hektoliter ”Wiesn-Märzen” – en øl brygget specifikt til Oktoberfesten. Oktoberfest er helt klart noget, man skal opleve mindst én gang i sit liv. Så hvorfor ikke i år? Jeg har her fundet en billig rejse til Oktoberfest i München 2023!

Rejse til Oktoberfest 2023

16. september – 3. oktober

1.786 kr.

København og Billund ✈ München

Hotel i München

888 kr.

Billige fly til München

898 kr.

Fra Billund

Hotel

888 kr.

Fly

898 kr.

Total (pr. person):

1.786 kr.

Rejse til Oktoberfest – hotel

München er ikke den billigste by, hvad overnatning angår. Og hotellerne i byen har efterhånden regnet ud, hvornår den over 200 år gamle folkefest finder sted. Derfor får priserne uundgåeligt et nøk eller to op fra slutningen af september til starten af oktober.

Det er dog lykkedes mig at finde et superbilligt hoteltilbud på Travelcircus!

Faktisk kan du frit vælge mellem seks forskellige B&B-hoteller i München.

B&B-kæden tilbyder lavprishoteller, så du skal ikke forvente store, luksuriøse værelser. Til gengæld får du små, men rene og funktionelle værelser, der opfylder alle de basale krav til et hotelophold.

Og selvom ingen af hotellerne har adresse midt i centrum, så ligger de fleste af dem utroligt tæt på U-Bahn eller anden offentlig transport. På den måde er du sikret nem og hurtig transport til og fra centrum og Theresienwiese, hvor alle festlighederne finder sted 😉

Sidst, men absolut ikke mindst, får du smæk for skillingen! Hoteller i München under Oktoberfest er sædvanligvis temmeligt pebrede. Men alle de seks B&B-hoteller tilbyder knivskarpe priser!

Jeg ville nok selv hælde mest til et af hotellerne i den østlige del af München (City-Ost og Trudering), der begge får gode anmeldelser. Og disse hoteller kan du booke fra søndag den 1. oktober til tirsdag den 3. oktober til kun 888 kr. pr. person (i alt 1.776 kr.).

Oktoberfest 2023 i München: 3 dage på hotel fra kun 1.786 kr. p.p. inkl. fly

Rejse til Oktoberfest – fly

På trods af sit navn skydes Oktoberfesten i gang allerede i september. Og i år afvikles folkefesten som sagt fra 16. september til 3. oktober.

Ift. flybilletter kan du fra Danmark flyve direkte fra både Billund og København.

Fra København kan du flyve direkte til München på alle ugens dage med selskaber som Lufthansa, SAS og Norwegian. Her ligger prislejet som regel mellem ca. 1.000 og 2.200 kr.

Fra Billund har du de bedste chancer for at finde direkte fly med Lufthansa. Priserne fra Billund ligger dog noget højere, og her skal du forvente at slippe mindst 1.700 kr. for returbilletter.

I tilbudsboksene ovenfor har jeg – blot som et eksempel – fundet billetter fra København fra søndag den 1. oktober til tirsdag den 3. oktober. På disse datoer koster billetter kun 898 kr.

OBS: Det er selvfølgelig også muligt at køre ned til München – selvom det er en halvlang tur.

Transport

Fra München Lufthavn (MUC) vil det være nemmest at tage toget. Toglinjerne S1 og S8 forbinder lufthavnen med München centrum. Togene kører stort set hele tiden – ca. hvert 10. minut skiftevis. Begge linjer kører forbi Hauptbahnhof, så skal du til centrum, hopper du bare på det første og bedste tog. Hvis du derimod skal af i München Øst eller Vest, skal du være opmærksom på, at linje S1-ruten kører via det vestlige München, mens S8-ruten kører via det østlige München. Lufthavnen ligger i Zone M – 5, så en enkeltbillet ind til centrum koster 11,5 euro.

Herudover kan du også vælge at tage bussen. F.eks. kan du benytte dig af Lufthansas ekspresbus (uanset hvilket flyselskab du flyver med). Busserne kører hvert kvarter, og en enkeltbillet koster 10,5 euro (ca. 78 kr.).

Planlægger du at bruge U- og S-Bahn m.m. under dit ophold, kan det i øvrigt bedst betale sig at købe et CityTourCard. Her kan du benytte dig af al offentlig transport i München i alt fra 24 timer til seks dage.

Rejse til Oktoberfest – billeder

Oktoberfest

Oktoberfest

Oktoberfest

Oktoberfest

Efter flere år uden den folkekære fest er der nu igen givet Grünes Licht für das Oktoberfest 2023. Hvis du gerne vil læse mere om Oktoberfesten i år, kan du smutte forbi die offizielle Website zur Wiesn på www.oktoberfest.de (tag det roligt, jeg har linket til den engelske side  ).

Andre oplevelser i München

Hvis ikke du tager til München for at drikke store fadbamser, kan du også sagtens finde andre spændende (og ikke alkoholiske) aktiviteter. F.eks. bør du kraftigt overveje en tur til det eventyrlige Neuschwanstein-slot.

Ture og aktiviteter

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Oktoberfest 2023 i München: 3 dage på hotel fra kun 1.786 kr. p.p. inkl. flyOktoberfest 2023 i München: 3 dage på hotel fra kun 1.786 kr. p.p. inkl. fly

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar