• 10 dec 2018

    Miniferie i Spanien: 3 nætter i Madrid og Toledo til kun 894 kr. inkl. fly

    Her får du en lækker, lille 2-i-1-rejse til storbyen Madrid og historiske Toledo. Som Spaniens hovedstad er Madrid stedet, hvor du kan gå all-in på shopping, sightseeing eller hvad du nu ellers kan finde på i en ægte storby. En kort 30 minutters togtur fra hovedstaden finder du Toledo, der siden 1987 har været at finde på UNESCO’s verdensarvsliste på grund af byens fabelagtige historiske bymidte. Således er der lagt op til en spændende miniferie med lidt af hvert på programmet!

    Madrid + Toledo
    januar - marts
    894 kr.
    København
    Madrid
    Hotel i Madrid
    f.eks. det 4* Nuevo Madrid
    207 kr.
    Der er også spaadgang inkluderet i dette tilbud
    Hotel i Toledo
    f.eks. det anmelderroste
    421 kr.
    Hotel
    628 kr.
    Fly
    266 kr.
    0 kr.
    Total (pr.person)
    894 kr.

    Billige fly til Madrid

    Hvis du gerne vil til Madrid, er det kun muligt at flyve direkte fra København. Herfra har jeg fundet billige fly hos Ryanair fra januar til marts til mellem ca. 250 og 600 kr. Du kan f.eks. finde billetter til en forlænget weekend i januar fra fredag den 11.01. til mandag den 14.01. til kun 266 kr.

     

    Hos Ryanair må du som udgangspunkt kun medbringe en mindre håndtaske. Hvis du vil have 10 kg håndbagage med, skal du booke billetten med prioritet. Dette koster mellem 45-75 kr. ekstra pr. vej.

     

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 11.01. – 14.01. – her er nogle andre billige afgange (husk at hotelpriserne kan variere afhængig af datoerne).

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 09.01. – 13.01.
    • 11.01. – 14.01.
    • 14.01. – 16.01.
    • 16.01. – 02.01.
    • 20.01. – 23.01.
    • 25.01. – 28.01.
    • 28.01. – 30.01.
    • 01.02. – 04.02.
    • 06.02. – 10.02.
    • 11.02. – 13.02.
    • 22.02. – 25.02.
    • 06.03. – 10.03.
    • 13.03. – 17.03.
    • 27.03. – 31.03.
    • Og flere

     

     

    Hotel i Madrid

    I Madrid har jeg fundet det 4* Nuevo Madrid (4 ud af 5 på TripAdvisor). Hotellet ligger i den nordlige del af Madrid små 10 minutters kørsel fra byens berømte fodboldstadion Santiago Bernabéu.

     

    Nuevo Madrid byder på stilfuldt indrettede værelser med aircondition og gratis wi-fi. Der er også et lille wellness- og fitnesscenter, som du frit kan benytte dig af. Herudover tilbyder hotellet faktisk gratis transport ind til centrum i weekenderne.

     

    Prisen for 1 nat i et dobbeltværelse er 413 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 207 kr. pr. person.

     

     

    Hotel i Toledo

    Toledos historiske bymidte er helt klart byens allerstørste trækplaster. Derfor har jeg fundet et hotel, der ligger i netop den del af byen! Det supercharmerende og meget anmelderroste Hotel Santa Isabel (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og Certficate of Excellence) ligger midt i den gamle bydel – 2 minutter fra den smukke katedral. Hotel Santa Isabel har døgnåben reception, værelser med aircondition og eget badeværelse og en hyggelig tagterrasse.

     

    Prisen for 2 nætter i et dobbeltværelse er 841 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 421 kr. pr. person. Er hotellerne udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Madrid og/eller Toledo, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde andre hoteller. I dette eksempel har jeg i øvrigt booket 1 nat i Madrid og 2 i Toledo, men du kan selvfølgelig selv bestemme, hvordan din 2-i-1-rejse skal se ud.

     

     

    Transport mellem Madrid og Toledo

    Fra togstationen Atocha Renfe i det centrale Madrid kan du finde tog direkte til Toledo. Togene kører hver time frem til kl. 21.50. Turen koster 12,90 euro (ca. 96 kr.) og tager ca. 33 minutter. Du kan få overblikket over togafgangene og købe billetter på renfe.com (du skal vælge “Madrid – Puerta de Atocha” og “Toledo”).

     

     

    Tips til Toledo

    Toledo er lidt af en historisk perle. Men hvad skal du egentlig se i den charmerende by? Her får du et par af de absolutte must-see-attraktioner!

     

    Katedralen

    Byens store, flotte katedral er uundgåeligt et must-see i Toledo. Denne store, flotte, gotiske bygning er blandt de bedst bevarede bygninger fra sin tid. Katedralen stod færdigbygget i det 15. århundrede – godt 200 år efter byggeriet startede.

     

    Katedralen ligger kun 2 minutter fra hotellet ovenfor!

     

     

    Alcazar de Toledo

    Hvis du googler billeder af Toledo, er Alcazar de Toledo den iøjefaldende slotsbygning, der rager op i bybilledet. Bygningen, der bl.a. rummer et museum, er ikke alene et godt sted at lære om Toledos historie og kultur – det er er også et perfekt sted til en uovertruffen panoramaudsigt!

     

    Alcazar de Toledo ligger på byens højeste punkt, så udsigten fejler intet derfra!

     

     

    Puente de San Martín

    Du bør også besøge den gamle middelalderbro Puente de San Martín. Broen byder på en superflot udsigt over den gamle bydel og er et ideelt sted for en romantisk gåtur.

     

    San Martin-broen gør, at du ikke behøver at svømme over Tajo-floden

     

     

    Ruta nocturna

    Lige så fantastisk Toledo er om dagen, lige så eventyrlig er den om aftenen! Så selvom du måske allerede har været rundt og se byen i løbet af dagen, må du endelig ikke gå glip af en aftentur. Efter mørkets frembrud tændes gadebelysningen, og hele byen får en helt anden og ganske speciel atmosfære over sig.

     

    Gør endelig dig selv den tjeneste at gå en aftentur i Toledo!

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    2 kommentarer til Miniferie i Spanien: 3 nætter i Madrid og Toledo til kun 894 kr. inkl. fly

    1. Orhan says:

      Hej Rejsespejder
      Vi søger en billig rejse fra d. 22/12 1 uge til varme lande. Vi kan efter forgæves søgning ikke finde rimelige priser til Spanien, Dubai eller andre varme destinationer.
      Kan i være behjælpelige? På forhånd tak!
      Vh Orhan

      • Rejsespejder_SB says:

        Hej Orhan 🙂

        Rejser henover jul og nytår er bare megadyre. Så gode tilbud (og særligt tilbud til varme destinationer) hænger ikke ligefrem på træerne. Men jeg holder skam godt øje med netop jule- og nytårsrejser. Og hvis jeg finder noget spændende, skriver jeg om det på bloggen hurtigst muligt 😉

        Derfor kan du overveje at downloade rejsespejder-appen. Med den kan du nemlig sætte en rejsealarm. På den måde får du automatisk besked, når/hvis der kommer en rejse, som matcher dine ønsker 😉

        Du kan downloade den her: https://rejsespejder.dk/apps/