• 06 feb 2018

    Middelhavsferie på Sardinien: 1 uge på et 4* hotel tæt på stranden til kun 1.741 kr. inkl. fly

    Yes! Nu går turen til en af Middelhavets fabelagtige øer! Sardinien er lidt af en gave til rejsefolket. Hvis du fik bind for øjnene og blev ført til en af Sardiniens mange fantastiske sandstrande, ville du blive tilgivet for at tro, at du befandt dig et sted i Caribien. For det fine, hvide sand og det krystalklare azurblå/tyrkisblå vand ligner i den grad noget fra langt mere eksotiske destinationer – eller et sted man drømmer søde drømme om! Sardinien er imidlertid også et fremragende sted for vandreture og naturoplevelser – så uanset hvad du er mest til, skuffer Sardinien dig aldrig!

    Ø-ferie i Middelhavet
    april - oktober
    fra1.741 kr.
    København
    Sardinien
    Hotel på Sardinien
    f.eks. det 4* Palau Green Village
    760 kr.
    Billige fly til Sardinien
    inkl. 10 kg håndbagage
    fra981 kr.
    Hotel
    760 kr.
    Fly
    981 kr.
    Total (pr.person)
    1.741 kr.

    Hotel

    Sardinien er Middelhavets næststørste ø efter Sicilien. Så du har et stort udvalg af hoteller at vælge imellem. Jeg har i dette eksempel fundet det dejlige 4* hotel Palau Green Village (3,5 ud af 5 på TripAdvisor) i den nordlige del af øen på en af øens smukkeste kyststrækninger, Costa Smeralda.

    Palau Green Village ligger ca. 500 meter fra centrum af Palau og kun 2 minutters gang fra stranden, hvor du kan nyde en fantastisk udsigt over de vidunderlige øer Santo Stefano og La Maddalena. Fra Palau er det er i øvrigt muligt at tage færgen ud til La Maddalena – en tur du helt sikkert bør overveje. Hotellet byder herudover på en fin have med swimmingpool, fri parkering og gratis wifi.

    Prisen for en lejlighed i en hel uge ligger på 1.519 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 760 kr. pr. person. Vil du hellere selv finde et hotel på Sardinien, skal du være velkommen til det. Du kan finde en hoteloversigt her og enkeltværelser her.

     

    Fly

    Travelmarket kan du lige nu finde en masse billige flybilletter fra København til Olbia på Sardinien. Norwegian kører nemlig nu et udsalg frem til den 12.02. Du kan derfor finde en masse billige billetter fra april til oktober – juli og starten af august er dog noget dyrere pga. sommerferien.

    Der er rigtig mange billige billetter at vælge imellem. Du skal sådan set bare lede efter afgange på tirsdage eller lørdage. Hvis du gør det, burde du nemt kunne finde billetter til under 1.000 kr. inkl. 10 kg håndbagage. Fordi alle de billige afgange ligger på tirsdage og lørdage, får du ingen eksempler på billige rejsedatoer. Jeg vil blot anbefale dig at lege med lidt forskellige tirsdags- og lørdagsafgange på travelmarket.

    Det er desværre ikke muligt at finde disse billige Norwegian-billetter fra Aalborg eller Billund.

     

    Lejebil

    Lejebil vil være en rigtig god idé til en ferie på Sardinien! Det giver simpelthen en fantastisk frihed til at udforske meget mere af den fantastiske ø. På rentalcars.com kan du leje en bil i hele rejseperioden til kun 420 kr. (dvs. 210 kr. pr. person). Bilen kommer med ubegrænset kilometer og forsikring (med selvrisiko – som mange rejseforsikringer dækker). Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Italien (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

    Lejebil
    med ubegrænset kilometer
    fra210 kr.

     

    Transport til hotellet

    Som skrevet så kan jeg virkelig anbefale at leje en bil på Sardinien. Men, hvis du ikke vil/kan leje en bil så kan du tage bussen (linje 601) fra Olbia direkte til Palau. Turen tager ca. 1 time og koster 30 kr.

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    3 kommentarer til Middelhavsferie på Sardinien: 1 uge på et 4* hotel tæt på stranden til kun 1.741 kr. inkl. fly

    1. Faith says:

      Eeeelsker Rejsespejder ❤️ Tak siger jeg bare

    2. Bassem says:

      Vi er to voksne og tre børn (4-6-7). Er der plads til sådan en rejse. Pris og helst inden for 3 uger.