• 15 jun 2019

    Billige fly til Indiens strandparadis: tur/retur til Goa til kun 2.792 kr. inkl. bagage

    Så er jeg netop faldet over billige fly til en af Indiens allerbedste strandestinationer – Goa! Strandparadiset Goa er er en tidligere portugisisk koloni, der ligger ca. halvvejs nede af den indiske vestkyst. Og her kan du glæde dig til at opdage nogle af Indiens lækreste strande. Regionen er herudover særlig kendt for sin meget afslappede stemning. Og hvis du er film-aficionado, vil du måske huske Goa fra filmen Bourne Supremacy, hvor Matt Damon i rollen som Jason Bourne bl.a. løbetræner på en strand i netop Goa (jeg vil nok foreslå andre strandaktiviteter end løbetræning 😅).

    Billige fly til Goa
    august - oktober
    fra2.792 kr.
    København
    Goa
    Billige fly til Goa
    inkl. indchecket bagage

    Billige fly til Goa

    I slutningen af august, hele september og det meste af oktober kan du lige nu finde superbillige tur/retur-fly til Goa. Du flyver endda med Qatar Airways fra København og har kun en enkelt mellemlanding i Doha hver vej. Billetterne koster mellem ca. 2.700 og 3.200 kr.

     

    Jeg har ovenfor taget udgangspunkt i datoerne søndag den 13. oktober til onsdag den 23. oktober, hvor du kan booke billetter til kun 2.792 kr. Og ja, det er netop henover efterårsferien i uge 42! Du flyver som sagt med Qatar Airways, så du kan se frem til fantastisk service og gratis indchecket bagage.

     

    OBS: August og starten af september hører til monsunsæson i Goa. Her vil det altså regne meget, men masseturismen og det generelle prisniveau vil samtidig være på sit laveste. I løbet af september vil der stadig være regn – men markant mindre end i august. Herudover vil du få muligheden for at opleve Goa fra sin mest frodige og grønne side (lige efter monsunen), og du undgår stadig højsæsonens mange turister. Oktober er en glimrende måned at besøge Goa. Her begynder vi så småt at nærme os højsæsonen, der officielt starter fra november.

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 28.08. – 11.09.
    • 05.09. – 20.09.
    • 08.09. – 18.09.
    • 11.09. – 25.09.
    • 17.09. – 02.10.
    • 19.09. – 30.09.
    • 24.09. – 03.10.
    • 29.09. – 09.10.
    • 01.10. – 14.10.
    • 06.10. – 16.10.
    • 13.10. – 23.10.
    • 17.10. – 30.10.
    • 20.10. – 30.10.
    • Og flere

     

     

    Hoteller

    Der findes hoteller i alle prisklasser i Goa. Herunder kan du danne dig et overblik og finde lige præcis det hotel, der passer dig bedst.

    Hoteller i Goa

     

    Oplevelser i Goa

    Scuba diving, bådture, beach tours – du kan give dig kast med lidt af hvert i Goa! Herunder kan du lade dig inspirere.

    Ture og aktiviteter

     

    Pas og visum

    Der er visumpligt i Indien (sådan et kan nu bestilles på nettet), og dit pas skal være gyldigt i 6 måneder fra indrejsen. Du kan læse mere på udenrigsministeriets hjemmeside um.dk.

     

     

    Vaccination

    Når turen går til de mere eksotiske destinationer, er det som regel en god idé at få styr på sine vaccinationer. I den forbindelse kan du kigge forbi sikkervaccination.dk.

     

     

    Billeder fra Goa

    Palolem Beach

     

    Cola Beach

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Se fly-tilbud her