01 maj 2018

Makedonien: forlænget weekend i Ohrid med 4 dage på et flot 3* hotel og fly til kun 737 kr.

Nu kommer der et tilbud til en destination, du nok ikke hører om så tit. Turen går til en af Europas mest up-and-coming rejsedestinationer. Det vidunderlige område omkring Ohrid i Makedonien sneg sig sidste år ind på Lonely Planets top 5 over de bedste destinationer i verden! Og i dag har jeg fundet en rejse dertil til en knivskarp pris! Så pak kufferten og gør dig klar til fantastiske Ohrid i Makedonien!

4 dage i Makedonien
maj - juni
737 kr.
Malmø og København
Skopje
Hotel ved Ohrid-søen
f.eks. det anmelderroste 3* Villa Veron
324 kr.
Billige fly til Skopje
inkl. 10 kg håndbagage
413 kr.
Fra Malmø og tilbage til Kbh. (lidt dyrere, men meget bedre flytider!)
Alternativt: tur/retur fra København
Hotel
324 kr.
Fly
413 kr.
Total (pr.person)
737 kr.

 

Hotel

skyscanner.dk har jeg fundet det flotte 3* Villa Veron (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og Certificate of Excellence) i Ohrid. Hotellet ligger kun 100 meter fra den smukke Ohrid-sø, som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste.

Villa Veron byder på moderne værelser i en elegant og stilren indretning i sorte og hvide farver. Herudover får du gratis wi-fi, aircondition, balkon og mulighed for gratis parkering i de omkringliggende gader.

Prisen for 3 nætter på dette nydelige 3* hotel er kun 648 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor kun 324 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel ved Ohrid-søen, kan du finde et nyt hotel her. Og leder du efter et enkeltværelse eller et større værelse, kan du ændre antallet af personer i søgefeltet.

OBS! Vil du gerne have et hotel med pool, kan du overveje dette fine alternativ til billige penge.

 

Fly

Du kan lige nu finde billige fly fra København og Malmø til Makedoniens hovedstad, Skopje, i maj og juni. Jeg har f.eks. fundet fly med WizzAir (inkl. mindre håndbagage) fra lørdag d. 02.06. til tirsdag den 05.06. til kun 413 kr.

Jeg har her valgt 2 enkeltbilletter, hvor du først flyver fra Malmø til Skopje og derefter tilbage fra Skopje til København. Det gør jeg, fordi du på denne måde får de bedste flytider. Hvis du booker billetter tur/retur fra København, lander du meget sent i Skopje. Derved får du brug for en overnatning i Skopje, og du “mister” en hel dag. Ved at flyve fra Malmø om morgenen får du 4 hele dage i stedet for 3 dage. Og du kommer nemt til Malmø med bus fra København for ca. 100 kr. hos Neptunbus her.

Ønsker du alligevel at flyve fra København, kan du finde tur/retur-billetter fra ca. 380 kr., men så lander du også først i Skopje kl. 00.35.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang d. 02.06. (MMX) – 05.06. (CPH) – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan variere afhængig af datoerne).

Eksempler på billige rejsedatoer

Fra Malmø til Skopje

  • 12.05.
  • 14.05.
  • 17.05.
  • 18.05.
  • 19.05.
  • 20.05.
  • 21.05.
  • 02.06.
  • 03.06.
  • 04.06.
  • 06.06.
  • og mange flere

 

Fra Skopje til København

  • 15.05.
  • 19.05.
  • 22.05.
  • 26.05.
  • 29.05.
  • 02.06.
  • 05.06.
  • 09.06.
  • 12.06.
  • 14.06.
  • 16.06.
  • og mange flere

 

Rejseinspiration

Turen starter som sagt i Malmø, hvor du flyver til Skopje – Makedoniens hovedstad og det økonomiske og politiske centrum i landet. Udover en smuk, gammel bydel findes der et spændende natteliv og gode shoppingmuligheder. Også den gamle karavanestation Suli An med sin bazar er et besøg værd. I denne livlige del af byen finder du mange lækre restauranter og barer.

Fra Skopje tager du bussen til et af Makedoniens absolutte highlights, Ohrid-søen, der ligger i den vestlige del af landet. Søen og dens omgivelser blev indskrevet på UNESCO's verdensarvsliste i 1979 og byder på uberørt natur omgivet af imponerende bjergkæder og en gæstfri befolkning. Den krystalklare sø er Europas dybeste og strækker sig hele vejen fra Makedonien til Albanien.

 

Lejebil

Der har været rigtig mange, som er rejst til Ohrid med et lignende tilbud, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. En erfaring som mange gjorde sig var, at en lejebil ville være en stor fordel. Selvom busturen mellem Skopje og Ohrid fungerer ganske fint, så ønskede de alligevel, at de havde haft en lejebil for at opleve lidt mere af området.

Derfor bør du overveje at kigge forbi skyscanner.dk/biludlejning og se, hvad du kan finde af lejebiler. I eksemplet ovenfor kan du f.eks. leje en bil alle 4 dage for kun 261 kr. pr. person (521 kr. i alt). Bilen kommer med ubegrænset kilometer, fair brændstofpolitik, afhentning i lufthavnsterminalen og forsikring (med selvrisiko – tjek om din rejseforsikring dækker den).

Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Makedonien (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

Lejebil
inkl. fri kilometer, fair brændstofpolitik og afhentning i lufthavnsterminalen
261 kr.

Transport

Hvis du vælger lejebil fra, kan du fra lufthavnen tage en af de mange shuttlebusser ind til byen. Turen koster 21 kr., og du kan få mere informationer på lufthavnens hjemmeside. Fra Skopje tager du bussen til Ohrid. Turen tager omkring 3 timer og koster ca. 60 kr.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

29 kommentarer til Makedonien: forlænget weekend i Ohrid med 4 dage på et flot 3* hotel og fly til kun 737 kr.

  1. Christian says:

    Hey. Jeg vil gerne modtage nyhedsmails

    • Rejsespejder_CS says:

      Hej Christian, Hvis du går nederst på hjemmesiden er der et sted hvor der står nyhedsbrev, hvis du trykker her er det muligt at skrive e-mail ind og herefter skulle du gerne modtage nyhedsmail fremadrettet 🙂

  2. Maja says:

    Det lyder fantastisk. Mvh Maja

  3. Chanet pedersen says:

    Vil meget gerne høre mere om det fantastiske tilbud

    • Rejsespejder_CS says:

      Hej Chanet,
      Er der noget med dette tilbud jeg kan hjælpe dig med?
      Jeg har forsøgt at skrive alle detaljer i tilbuddet og derudover skal du bare selv trykke dig ind og bestille både hotel og fly via. de bokse jeg har lavet med links 🙂

  4. Lene Kamuk says:

    Tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbrev

    • Rejsespejder_CS says:

      Hej Lene, Hvis du går nederst på hjemmesiden er der et sted hvor der står nyhedsbrev, hvis du trykker her er det muligt at skrive e-mail ind og herefter skulle du gerne modtage nyhedsmail fremadrettet 🙂

  5. Lise says:

    Jeg vil gerne modtage mail om tilbud

  6. Billede.Hymøller says:

    Meget godt.

  7. Henning says:

    I har fingeren på pulsen, så hvornår tror i Thai air kommer med gode tilbud til Bangkok og Phuket
    Vh

    • Rejsespejder_AP says:

      Hej Henning,
      Det kan jeg desværre ikke forudse – gid jeg kunne ! 🙂 Men du kan tro, at jeg holder skarpt øje og skal nok opdatere bloggen så snart jeg finder noget godt 🙂

  8. Pernille Ivalo Frandsen says:

    Det ser virkelig spændende og smukt og til næsten ingen penge – ville det være en ide at have to nætter i skopje eller er den ikke så interessant som ohrid?

    Hvor stor er ohrid – er det en lille by i smuk natur eller en større by med oplevelser?

    • Rejsespejder_AP says:

      Hej Pernille,
      Skopje er mere storby, da det er landets hovedstad, hvor Ohrid er mere naturpræget – så det er helt op til dig, hvad du er mest til 🙂

  9. Carmen Holst says:

    Jeg vil gerne modtage e-mails og booke en rejse til makedonien sidst oktuber, hvordan gøre jeg det?
    Vh
    C. Holst

    • Rejsespejder_AP says:

      Hej Carmen,
      Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her. Du booker rejsen via de links, der er i artiklen (via tekstlinks eller ved at klikke på billederne i boksene). Du booker hotel og fly hver for sig. Sig endelig til, hvis der opstår nogle spørgsmål 🙂

  10. Carsten says:

    Hej 🙂

    Undrer mig ærlig talt lidt over de priser I har angivet.

    For har lige tjekket Wizz Air, og de billigste Malmø-Skopje-billetter lyder på 189 kr (30. sep. er det endda endnu dyrere, nemlig 239 kr). Derudover er der administrationsgebyr på 80 kr pr. person.

    Og Skopje-København d. 3. oktober lyder på 1.599 kr (!), hvilket jo mildt sagt er MEGET langt fra de 144 kr I angiver.

    Hvordan hænger det lige sammen?

    • Rejsespejder says:

      Hej Carsten,
      tak for din kommentar. Har lige været inde og tjekke det hele igennem. De priser jeg skriver om er de priser der, som var aktuelt på det tidpunkt artiklen blev skrevet – så det kan godt ske at priserne ændrer sig en smule (især hvis artiklen har været meget populær).

      Det er dog ikke rigtig tilfælde her. Priserne holder stort set – men jeg kan se, hvor det gik “galt” for dig. De priser som momondo viser er altid inkl. alle gebyrer (momondo skriver selv “Alle obligatoriske gebyrer er inkluderet i de priser, som vi viser”). Men når du så klikker dig videre fra momondo til WizzAirs hjemmeside viser de priser i den lokale valuta. Det vil sige svenske kroner på vejen til Makedonien og så Makedoniske Dinar på vejen hjem. Så den pris du så (1.599) det er Makedoniske Dinar som svarer til 193 danske kroner :). Så en smule dyrere end dem jeg har fundet i går.

      Håber det giver mening :).

  11. Katja says:

    Det ser godt nok dejligt ud! Dog lige et spørgsmål – Hvordan køber man busbillet fra Skopje til Ohrid til de cirka 60 kroner? Skal det bookes hjemmefra eller gøres det i Skopje?

    • Rejsespejder_AP says:

      Hej Katja,
      Tusind tak for rosen!
      Du køber busbilletten i selve bussen – det er ikke muligt at købe den online (endnu) 🙂

  12. Rene møller says:

    Ser fedt ud

  13. Liv says:

    Makedonien er virkelig skønt og hvis man er mere til wellness så kan jeg anbefale at tage en taxa fra lufthavnen til Gardenia Hotel og Spa der ligger lidt uden for Veles.

    Lækker spa ogmeget billige behandlinger.

  14. Heidi Borregaard says:

    Jeg har netop booket et weekend ophold i Orhid Makedonien, men det er krop umuligt at få flybilletter.
    Ønsker at flyve fra Kbh.
    Lykkedes det ikke må jeg aflyse og det koster

  15. Gitte Schou-Jensen says:

    Man kan også flyve med Wizzair fra Hamborg til Skopje. Her er også nogle billige billetter på forskellige datoer.

    • Rejsespejder_SB says:

      Hej Gitte 🙂

      Tak for din kommentar 😉

      Hamborg er i hvert fald et godt alternativ for dem, der bor i Sønderjylland 🙂

  16. RUNE says:

    Er det muligt at komme til Albanien fra Ohrid.? på en dagstur.

se fly se hotel