Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Storbyferie i Madrid
Forlænget weekend med 3 nætter på centralt 4* hotel inkl. fly
Spaniens hovedstad og største by, Madrid, er en delikat oplevelse for alle sanser. Den drøner derudaf med en metropols fart, men tilbyder samtidig grønne åndehuller. Madrids enorme størrelse gør, at den tilfredsstiller stort set hvert et behov, du måtte have. Uanset om du rejser for kunstmuséerne, shoppinggaderne, de kulinariske oplevelser eller bare ønsker en hyggelig storbyferie med masser af sightseeing i en arkitektonisk flot hovedstad! En rejse til Madrid kan altså lidt af hvert! 🛍️🌆
Storbyferie i Madrid
Hele året
fra
1.915 kr.
✈️ Fra København og Billund
🎯 Anmelderrost firstjernet hotel midt i centrum
🍷 Fantastisk storbyferie med masser af kunst, kultur og gastronomi
Hotel
1.286 kr.
Fly
629 kr.
Total (pr. person):
1.915 kr.Rejse til Madrid – hotel
I Madrid finder du mange forskellige hoteller i alle prisklasser – og denne gang kan du glæde dig til at lære et flot og meget centralt hotel at kende.
Vi faldt nemlig over det firstjernede Eurostars Plaza Mayor (4 ud af 5 på Tripadvisor).
Og det brillerer primært med en banger beliggenhed!
Hotellet har nemlig adresse midt i Madrid. 400 meter fra hotellet har du Plaza Mayor – Madrids livlige hovedtorv, som hotellet har taget sit navn fra.
Også Puerta del Sol – Madrids absolutte centrum – ligger også små 400 meter væk. Så du befinder dig altså i det inderste centrum af Madrid. Muy, muy bien!
Herudover kan du se frem til at bo på et skønt hotel, hvor værelserne er pæne, rene og relativt rummelige.
Sidst, men ikke mindst, er der prisen. At rejse uden for højsæsonen har den store fordel, at du ofte kan finde gode priser på hoteller. Også i dette tilfælde.
Fra lørdag den 18. januar til tirsdag den 21. januar koster et topersoners ophold i alt 2.571 kr. Prisen ender derfor på kun 1.286 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Madrid, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.
Rejse til Madrid – fly
Fra Danmark kan du flyve direkte til Madrid fra København (året rundt) og Billund (april til oktober).
Fra København kan du flyve direkte alle ugens dage, da flere forskellige flyselskaber betjener ruten mellem de to hovedstæder.
Priserne for de billigste returbilletter koster typisk mellem ca. 600 og 900 kr. (højsæsonperioder undtaget).
I flyboksen ovenfor har vi f.eks. taget udgangspunkt i en afgang fra København fra lørdag den 18. januar til tirsdag den 21. januar. På disse datoer koster flybilletter kun 629 kr. hos Iberia Express.
Fra Billund kan du fra april til oktober flyve direkte til Madrid på alle fredage og mandage.
Iberia Express inkluderer både lille og stor håndbagage i deres billetter. Hos Ryanair må du som udgangspunkt kun medbringe en lille håndbagagetaske.
Rejse til Madrid – billige rejsedatoer
København
- Alle ugens dage
Fra Billund
- April – oktober: Fredage og mandage
Rejse til Madrid – inspiration
Hvad kan man så bruge en rejse til Madrid på? Du kan selvfølgelig ikke nå at se hele byen. Derfor får du her et par forslag til nogle af de bedste oplevelser, som Madrid har at byde på!
Gåtur fra Paseo del Prado til Det Habsburgske Madrid (Madrids gamle bydel)
Nær vejen Paseo del Prado kan du opleve tre af verdens mest berømte og anerkendte kunstmuseer – Pradomuseet, Thyssen-Bornemisza Museum og Dronning Sofias Museum. Her finder du værker af bl.a. Van Gogh, Carvaggio og Picasso. Picassos verdensberømte mesterværk, Guernica, hænger f.eks. på Dronning Sofias Museum!
Fra kunstmuseerne ved Paseo del Prado kan du fortsætte dagen med en hyggelig gåtur i Madrids Botaniske Have og Retiro-parken, der begge ligger lige i nærheden. Herefter kan du fortsætte din tur ind mod Madrids historiske bymidte. På din vej derind bør du gå ad vejen Calle de las Huertas. Her kommer du nemlig forbi det charmerende Barrio de las Letras-kvartér, som er spækket med hyggelige butikker og lækre tapas-barer og caféer!
Længere nede ad vejen kommer du til Plaza Mayor, der udgør epicentret for Det Habsburgske Madrid. Herfra har du kun 10 minutter videre til den smukke Plaza de la Villa. Og lidt videre endnu finder du Plaza Oriente, der gemmer på to af Madrids mest ikoniske bygninger – det royale palads (hvor det spanske kongehus bor) og Madrids smukke operahus (Tetro Real).
Som afslutning på din gåtur fra Paseo del Prado til Det Habsburgske Madrid kan du besøge Debods Tempel, der er et smukt, gammelt egyptisk tempel. Templet blev oprindeligt bygget ved Nilen i det sydlige Egypten i det 2. århundrede fvt., men bygningen er siden blevet genopført i Madrid. Så jo, selvom det lyder mærkeligt, kan du godt finde et egyptisk tempel i Madrid!
Madrids Botaniske Have
Tapas og madoplevelser
Nu nævnte jeg ovenfor Barrio de las Letras-kvartéret. Og det skal du helt sikkert besøge, hvis du elsker tapas! Herudover bør du også slå et smut forbi San Miguel-markedet, der ikke ligger så langt derfra.
San Miguel-markedet byder nemlig på gamle, charmerende taverner, som stadig serverer autentiske, lokale retter – f.eks. cocido (gryderet med kikærter) – og egnsretter fra andre dele af Spanien (f.eks. galiciske og baskiske retter).
Er du mere til internationale retter, bør du kigge dig omkring ved Plaza Espana. Og er du en gourmet-aficionado, kan jeg anbefale dig at sondere terrænet omkring Gran Via og Paseo de la Castellana.
Det bliver ikke mere spansk end en omgang tapas! Velbekomme.
Shopping
Madrid er et fantastisk sted at shoppe! Hvis du er mest til high end- og luksusvarer, bør du gå direkte mod Barrio de Salamanca-kvartéret. Særligt langs Calle Serrano and Calle Ortega y Gasset er der mange luksusbutikker. Hvis du foretrækker stormagasiner, bør du kigge forbi Gran Via og Calle de Fuencarral (nær metrostationen Tribunal).
Gran Via er et must for storshopperen
Vil du gerne inspireres yderligere, kan du smutte forbi Getyourguide.
Rejse til Madrid – transport til/fra lufthavnen
Fra lufthavnen kan du nemt tage metroen ind til centrum. Metrolinje 8 forbinder lufthavnen med stationen Nuevos Ministerios. Herfra kan du så tage adskillige metrolinjere videre. Togene kører fra kl. 06.05 om morgenen til kl. 01.30 om natten. En enkeltbillet koster ca. 5 euro (ca. 37. kr.).
Vil du gerne helt ind til centrum uden at skifte, kan du også køre med en lufthavnsbus til busstationen Atocha