• 02 nov 2018

    Kom i julestemning i New York: fly tur/retur til New York til kun 1.928 kr.

    Hvis du vil have julestemningen helt op at ringe, så findes der ikke noget bedre sted end New York! Julen betyder rigtig meget for amerikanerne, og i december kan du opleve en nærmest magisk juleatmosfære i The Big Apple. At gå rundt i New York i al dens strålende decemberpragt er derfor en unik rejseoplevelse! Og så er New York jo heller ikke det værste sted at foretage lidt juleshopping (især hvis du ovenikøbet kan ramme Black Friday)!

    Jul i New York
    november - december
    1.928 kr.
    København, Billund
    New York
    Billige fly til New York
    inkl. 10 kg håndbagage

    Billige fly til New York

    Juletiden er som sagt nok den hyggeligste tid at besøge New York. Og vil du gerne opleve det first hand, så er der lige nu billige Norwegian-billetter i slut-november og december.

     

    Jeg har  f.eks. fundet en afgang fra den 10.12. til den 13.12. (ja, det er en ret kort tur, men du kan sagtens finde længere rejser) til kun 1.928 kr. Det gode ved Norwegian er, at du flyver direkte og har 10 kg gratis håndbagage inkluderet i prisen.

     

    Fra Billund kan du finde flybilletter hos bl.a. KLM, British Airways og Finnair til omkring 2.500 kr.

     

    Hvis du i øvrigt gerne vil læse mere om New York, så vil jeg anbefale dig at kigge forbi min guide om budgetvenlige storbyferier til New York. Her får du gode råd til din næste New York-rejse, og du kan bl.a. læse om diverse attraktioner og shopping i New York!

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    Fra København

    • 19.11. – 23.11.
    • 21.11. – 28.11.
    • 28.11. – 11. – 05.12.
    • 30.11. – 05.12.
    • 03.12. – 07.12.
    • 06.12. – 10.12.
    • 06.12. – 13.12.
    • 10.12. – 13.12.
    • Og flere

     

    Fra Billund

    • 28.11. – 04.12.
    • 02.12. – 08.12.
    • 04.12. – 10.12.
    • 05.12. – 12.12.
    • 06.12. – 12.12.
    • Og flere

     

     

    Rejsetip

    Sidst i november kan du opleve 2 af de ubestridte højdepunkter i New York. Fredag den 23.11. er enhver shopaholics helligste dag (Black Friday!), og onsdag den 28.11. afholdes den årlige og meget traditionsrige juletræstænding ved Rockefeller Center.

     

     

    Hoteller i New York

    Hoteller i New York er bare dyre. End of story. Især hvis du vil bo på Manhattan. Og al juleståhejen i november/december gør ikke just noget godt for priserne. Men du må se, hvad du kan finde herunder. Og er hotellerne for dyre, kan du også kigge forbi airbnb. (OBS! Hvis du er frisk på den korte tur fra den 10.12. – 13.12., kan du finde det 3* Hotel Vetiver / Manhattan Skyline meget billigt!).

    Hoteller i New York

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Fra JFK er den billigste mulighed at tage et AirTrain til Jamaica Station, hvor du skifter til Sutphin Boulevard Station. Herfra kan du så tage metroen (linje E) videre til Manhattan. Turen tager ca. 45 minutter og koster 7,50 dollars (ca. 45 kr.).

     

    Den næstbilligste løsning er at tage en af de mange shuttle-busser. Her deler du en van med andre folk, som skal til det samme område som dig. Ventetiden er forholdsvis kort, og turen tager omkring 30-50 minutter (alt efter hvor meget trafik der er, og om om du skal af ved det første eller sidste stop). Jeg plejer at bruge Supershuttle, som koster omkring 23 dollars (ca. 139 kr.).

     

    Den nemmeste måde er selvfølgelig at tage en taxi. Her får du en fast pris på 53 dollars, uanset hvor i Manhattan du skal hen. Især hvis I er mere end 2 personer, kan det næsten ikke betale sig ikke at tage en taxi ind til byen.

     

     

    Pas og visum

    USA er visumfrit i op til 90 dage. Visumfriheden er dog betinget af, at du har en elektronisk registrering i ESTA. Du kan læse mere om ESTA og udfylde en ansøgning her.

     

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    2 kommentarer til Kom i julestemning i New York: fly tur/retur til New York til kun 1.928 kr.

    1. Helle says:

      Undre mig at alle selskaber nu skal have penge for bagage? Er det noget nyt?
      Syns det er meget svært at navigere på de forskellige hjemmesider , hvad prisen er for en ekstra kuffert?
      Kan du hjælpe?
      Mvh Helle

      • Rejsespejder_AP says:

        Hej Helle,
        Det er noget relativt nyt, men du kan nærmest ikke finde et flyselskab længere der flyver til USA, hvor bagage er inkluderet.
        Hvis du booker flybilletten via Norwegians egen hjemmeside, så kan jeg se, at det koster 280 kr. for bagage pr. vej (se screenshot her). Personligt plejer jeg kan klare mig med håndbagage derover og hvis jeg ved, at jeg skal give den gas med shopping, så booker jeg ekstra bagage til turen hjem når jeg bestiller min billet online 🙂
        Jeg håber det giver mening, ellers siger du bare til 🙂

    Se fly-tilbud her