Japan: Tur/retur til Tokyo eller Osaka til kun 2.816 kr. inkl. bagage (med hotel til 3.611 kr.)
Er du til storbyferie og har du allerede set samtlige af Europas metropoler fra ende til anden? Så kan du idag få lidt inspiration til, hvordan du kan krydse en af Asiens mest moderne storbyer af listen, nemlig Tokyo. Der er ingen tvivl om, at Tokyo, Asiens svar på New York, byder på en rejseoplevelse af de helt store. På en rejse hertil vil man finde topmoderne skyskrabere side om side med ydmyge familierestauranter, buddhistiske templer og traditionel japansk arkitektur. Den japanske hovedstad tæller 13 millioner indbyggere og byder på over 100.000 spisesteder, caféer og barer foruden næsten utallige museer, gallerier og spændende butikker. Tokyo er med andre ord det perfekte mål for en storbyferie.
Idag har jeg fundet noget super billige fly til Japans hovedstad!
Fly
På Skyscanner.dk kan du lige nu flyve rigtig billigt med Xiamen Air fra København til Tokyo. I dette eksempel flyver du fra d. 8 – 14. juni, men flyene kan selvfølgelig kombineres så du kan få længere ophold, hvilket jeg vil komme ind på længere nede. Prisen er 2.816 kr. og du har to små omstigninger i Amsterdam og Xiamen.
Andre datoer
Som sagt findes der også andre billige rejsedatoer i slutningen af maj samt juni og september og du får herunder et par eksempler:
- 17.05. – 24.05.
- 18.05. – 31.05.
- 23.05. – 05.06.
- 01.06. – 14.06.
- 04.06. – 12.06.
- 15.06. – 21.06.
- 21.06. – 28.06.
- 31.08. – 11.09.
- 05.09. – 13.09.
- 07.09. – 18.09.
- 07.09. – 20.09.
- og andre
Japan rundrejse
Vil du på en rundrejse i Japan, findes der også den mulighed at sammensætte såkaldte "open-jaw"-billetter. Dvs. at du flyver hen til Tokyo og på vejen tilbage til Danmark, flyver du fra Osaka.
Hotel
Tokyo har nogle af verdens højeste kvadratmeterpriser og dette afspejler sig også i hotelpriserne. Så selv de mindste værelser, som vi europæere ellers kender fra budget-hoteller er ret dyre, især i Tokyos indre by. Japanerne har derfor været nødt til at være lidt kreative, for at kunne tilbyde overnatning til overkommelige priser. Resultatet er såkaldte "kapselhoteller". Her får du som navnet antyder, en kapsel at overnatte i. Kapselhoteller forbindes med Japan, lige som sushi gør, og er absolut noget der skal opleves!
På trivago.dk har jeg fundet det meget godt anmeldte kapselhotel "Tokyo Kiba" (4 ud af 5 på TripAdvisor og "Certificate of Excellence") til kun 795 kr. pr. person, ved en rejse for 2, i 5 nætter. Hotellet ligger i bydelen Koto, kun 3 minutters gang fra Kiba metrostation. Desuden findes der en sauna og gratis wifi på hotellet.
Husk, priserne på trivago og deres partnere er pr. værelse
Vil du rejse alene, kan du få samme tilbud til 1.213 kr. for en seng.
Du kan herunder selv gå på opdagelse i det forskellige hoteller som findes i Tokyo.
Pas og visum
- Visumfri i indtil 90 dage.
- Passet skal være gyldigt under opholdets varighed.
Om Xiamen Air
Til dem, som måske har lidt forbehold over for et selskab, som man i Danmark sikkert ikke har hørt om så mange gange før: Xiamen Airlines, blev stiftet i 1984 og er Kinas første privatejede flyselskab. De er en del af flyselskabsalliancen SkyTeam (som f.eks. Delta og AirFrance er en del af).Sikkerhedsmæssigt er de i toppen med en gennemsnitlig alder på 5 år for deres fly og en 7 ud af 7 safety-rating på AirlineRatings.com. Dog vil jeg nok sige, som med mange andre kinesiske flyselskaber, at man nok ikke må forvente verdens bedste service i flyet.