Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 5.776 kr.
Banner-10-1080x1080
Oversøiske

Rundrejse i Japan

10 dage i Tokyo, Kyoto og Osaka

Oversøiske |

Rundrejse i Japan

Østasien gemmer på adskillige enestående rejsedestinationer. Men for mange globetrottere har lige præcis Japan en helt speciel status. Japan er et imødekommende land, hvor tusinder års historie og kultur er smeltet sammen med en moderne, teknologisk livsstil. Nyt og gammelt, skyskrabere og templer – kontrastfyldte Japan er bare fantastisk fascinerende! Og nu hvor vi i dag har fundet billige flybilletter til en rundrejse i Japan, er det blevet tid til en fængslende rundrejse i den folkerige østat! Så hvis ellers du er klar, får du her lidt inspiration til en billig rundrejse i Japan ⛩️🎌

Japanrundrejse til Tokyo, Kyoto og Osaka

november – marts

5.776 kr.

✈️ Fra København

🔥 Virkelig god pris

🧳 Inklusive bagage og gode flytider

Billige fly til Japan

inkl. bagage

4.303 kr.

Rundrejse i Japan – fly

Flybilletter til Japan har i lang tid ligget på et fast og meget, meget højt prisniveau. Desværre.

Som landet ligger lige nu, vil vi som tommelfingerregel sige, at alt omkring 5.000 kr. tur/retur er meget billigt. Ofte skal du nemlig slippe mellem ca. 6.000 og 10.000 kr. for returbilletter med gode flytider.

Heldigvis har vi i dag fundet billige fly til en rundrejse i Japan fra ca. 4.300 kr. tur/retur.

LOT Polish Airlines, Air China og China Eastern tilbyder nemlig en række billige flybilletter fra København til Tokyo fra november til marts. De fleste afgange koster mellem ca. 4.200 og 5.100 kr. tur/retur inkl. indtjekket bagage og gode flytider.

I flyboksen ovenfor linker vi – blot som et eksempel – til flybilletter fra tirsdag den 11. marts til fredag den 21. marts. På disse datoer koster flybilletter kun 4.303 kr.

Især afgangene med LOT er rigtig interessante, fordi du “kun” har en rejsetid på hhv 15 og 18 timer – og selvom det lyder lidt langt, så er det noget af det korteste der pt findes til Japan (da de fleste flyselskaber ikke længere må flyve over Rusland).

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 17.11. – 27.11.
  • 12.01. – 24.01.
  • 14.01. – 24.01./27.01.
  • 19.01. – 29.01.
  • 21.01. – 03.02.
  • 26.01. – 05.02.
  • 28.01. – 10.02.
  • 04.02. – 17.02.
  • 09.02. – 19.02./21.02.
  • 11.02. – 21.02.
  • 13.02. – 26.02.
  • 25.02. – 07.03.
  • 27.02. – 12.03.
  • 09.03. – 19.03./21.03.
  • 11.03. – 21.03.
  • Og flere

Rundrejse i Japan

Japan er et utroligt fascinerende land med adskillige byer, attraktioner og seværdigheder, der alle vil være en rejse værd. En rundrejse i Japan er derfor en fantastisk måde at opleve landet på.

I denne artikel har vi sammensat en relativt kort topersoners Japanrundrejse, der hedder TokyoKyotoOsakaTokyo.

Disse byer udgør grundskelettet i langt de fleste rundrejser i Japan, men du kan naturligvis variere den præcise rute i det uendelige!

Undervejs kommer vi også med et par forslag til, hvilke andre byer og steder du kan inkludere på en lidt længere rundrejse i Japan.

Tokyo

Japan, Tokyo. Billede af by.


Konnichiwa! Velkommen til Japan 🎌🙏

Din rundrejse i Japan starter i landets mægtige hovedstad – Tokyo.

Tokyo er en kæmpe by med i alt 37 millioner indbyggere, hvis man medregner hele hovedstadsområdet.

Den japanske hovedstad kaldes ofte Asiens svar på New York, og den beskrivelse rammer ikke helt ved siden af. I lighed med New York er Tokyo en ægte metropol, hvor der evigt og altid er gang i den.

Must-see attraktioner er der nok af i Tokyo. F.eks. bør du helt sikkert besøge Asakusa-området og Sensō-ji-templet, spise en omgang shushi på Toyosu Fish Market og nyde en tur til Ueno Park (især om foråret) – blot for at nævne et par af de ting, du ikke må gå glip af i Tokyo!

På din rundrejse i Japan tilbringer du de første to nætter i Tokyo. Til disse overnatninger har vi fundet Hotel Horidome Villa fra onsdag den 12. marts til fredag den 14. marts til kun 386 kr. pr. person (i alt 772 kr.).

Hotel i Tokyo

386 kr.

Tokyo Tower

Rundrejse i Japan

Chureito Pagoda

Rundrejse i Japan, tempel i tokyo

Senso-ji Temple i Asakusa

Rundrejse i Japan, tempel i tokyo

Akihabara

Rundrejse i Japan, tokyo by

FORSLAG – Mount Fuji

Vil du gerne opleve Mount Fuji – og måske endda bestige det – vil Japans højeste bjerg og vulkan være oplagt at sætte på rejseplanen i forbindelse med eller umiddelbart efter dit ophold i Tokyo.

Det ikoniske bjerg ligger nemlig kun lidt over to timers kørsel sydvest for Tokyo 🗻

Vil du gerne bestige Mt. Fuji, skal du selvfølgelig afsætte tid nok af til det. Hvis du derimod bare gerne vil opleve bjerget uden alt for mange strabadser, og uden at bruge lang tid på det, kan du også booke rigtig fine heldagsudflugter med afrejse fra Tokyo.

Mt. Fuji og Chureito Pagoda

Rundrejse i Japan, Mount Fuji

Kyoto

Rundrejse i Japan, Kyoto

Fra Tokyo går turen et godt stykke sydpå til Kyoto (Tokyo og Kyoto er faktisk anagrammer).

Kyoto var engang Japans hovedstad og hjemsted for den japanske kejser mellem år 794 og 1868.

Igennem historien er Kyoto blevet hærget adskillige gange i forbindelse med diverse krige og konflikter. Men Kyoto er stadig et af de allerbedste steder i Japan, hvis du vil opleve ægte japanske templer og andre eksempler på historisk japansk arkitektur 🎎

Netop pga. byens enestående historiske betydning blev Kyoto under 2. verdenskrig faktisk fravalgt som mål for amerikanernes atombomber.

I Kyoto tilbringer du i dette eksempel tre nætter. Til disse overnatninger har vi fundet det trestjernede CHISUN STANDARD Kyoto Horikawa Gojo fra fredag den 14. marts til mandag den 17. marts til kun 438 kr. pr. person (i alt 876 kr.).

Hotel i Kyoto

438 kr.

Arashiyama bambusskov ved Kyoto

Rundrejse i Japan

Osaka

Rundrejse i Japan

Ikke langt fra Kyoto ligger storbyen Osaka. Og netop Osaka er næste stop på din rundrejse i Japan.

Japans tredjestørste by byder på adskillige attraktioner – bl.a. Osaka Castle og Kita-distriktet (for shopperne) 🌸

Herudover bør du helt klart også overveje at besøge Osaka Aquarium, der er et af verdens mest berømte og anerkendte akvarier!

I Osaka tilbringer du i dette eksempel tre nætter på det firstjernede hotel Hotel Keihan Yodoyabashi fra mandag den 17. marts til torsdag den 20. marts. På disse datoer koster et topersoners værelse kun 456 kr. pr. person (i alt 911 kr.).

Osaka Castle

Osaka Castle, Japanrundrejse

FORSLAG – Nara, Kobe, Hiroshima

Selvom vi som sagt har fokuseret på de tre hovedbyer Tokyo, Kyoto og Osaka, så vil vi kort nævne, at du fra Osaka har en række muligheder for spændende afstikkere.

F.eks. ligger både Nara og Kobe ganske tæt på Osaka. Begge byer vil derfor være oplagte kandidater at inkludere på din rejse til Japan, hvis du har lidt længere tid i landet.

Kobe ligger smukt placeret mellem Osakabugten og Rokko-bjergene og er derfor en af Japans mest attraktive byer. Og så er byen især kendt for sit enestående kobekød!

Nara var Japans første hovedstad og er i dag lidt af en historisk skattekiste med nogle af Japans ældste og største templer.

Kobe Skyline

Rundrejse i Japan


Nara Park er fyldt med de sødeste sika-hjorte!

Rundrejse i Japan

På en længere rundrejse i Japan ville det efter Kyoto og Osaka også være oplagt at fortsætte rundrejsen mod Hiroshima længere mod sydvest.

Hiroshima behøver næppe den store introduktion, da byen optræder på nogle af de allermørkeste sider i historiebøgerne. Atombombningen i 1945 udslettede alt inden for en radius af to kilometer.

Efter krigen gjorde man et stort stykke arbejde for at genopbygge byen, og frygten for at byen ville være ubeboelig, viste sig heldigvis ikke at holde stik.

Mange af de historiske seværdigheder er derfor blevet genopbygget – bl.a. Hiroshima Castle og Shukkeien Garden.

Midt i Hiroshima valgte man tilmed at anlægge en stor park, som man gav det symbolske navn Peace Memorial Park. Byen er en øjenåbner for, hvor meget magt mennesker har – og at hele byer og regioner kan blive udslettet i løbet af få sekunder.

Itsukushima Floating Torii Gate ved Miyajima lidt uden for Hiroshima

Rundrejse i Japan

Tokyo

Efter tre nætter i Osaka er det blevet tid til at sætte kursen tilbage mod Tokyo.

Her tilbringer du den sidste nat før returflyvningen.

Vi har til denne overnatning igen valgt Hotel Horidome Villa. Du kender jo området, og på hotellet vil de med garanti være glade for at se en sveske som dig igen ❤️

Fra torsdag den 20. marts til fredag den 21. marts koster et dobbeltværelse kun 193 kr. pr. person (i alt 386 kr.).

Hotel i Tokyo

193 kr.

Hermed er din rundrejse i Japan ved vejs ende. Og igen vil vi understrege, at turen ovenfor kun er et eksempel – og at du sagtens kan udvide og skræddersy din rundrejse i Japan, som du har lyst til 😉

Rundrejse i Japan – prisoversigt (pr. person)

  • Fly tur/retur til Tokyo: 4.303 kr.
  • Hotel i Tokyo: 386 kr.
  • Hotel i Kyoto: 438 kr.
  • Hotel i Osaka: 456 kr.
  • Hotel i Tokyo: 193 kr.
  • I alt: 5.776 kr.

Rundrejse i Japan – transport

Transport kommer man ikke uden om. Og slet ikke på rundrejser. Enten vil vi anbefale dig at købe et Japan Rail Pass eller booke indenrigsflybilletter til de lange etaper.

Japan er et rigtigt togland, og deres Shikansen-hurtigtog suser afsted med over 300 km i timen. Det vil sige, at du f.eks. kan tage toget fra Tokyo centrum og kun 2,5 time senere befinde dig 500 km sydpå i Kyoto. Især Shikansen-billetter kan dog være forholdsvis dyre.

JR (Japan Rail) – Japans største togselskab – tilbyder dog et såkaldt Japan Rail Pass. Du kan købe et Japan Rail Pass til enten 7 dage14 dage eller 21 dage, og dette togkort vil give dig adgang til stort set alle deres tog (også Shikansen). På den måde kan du køre med tog i hele Japan, så meget du vil.

Et syvdagskort koster 44.810 YEN (ca. 2.114 kr.). Bestemt ikke billigt, men helt klart en oplevelse i sig selv og den mest miljøvenlige mulighed. Desuden er det billigere end at købe almindelige billetter. En enkeltbillet med Shikansen fra Tokyo til Osaka kan hurtig koste dig omkring 700-800 kr.

Alternativt findes der også lavprisflyselskaber i Japan, som tilbyder enkeltbilletter mellem Tokyo og Osaka fra ca. 400-500 kr. Du kan søge efter flybilletter på vores flyside.

Fra Osaka til Kyoto kører der både busser og tog med priser fra omkring 60 kr. hver vej. Så det er den billigere mulighed – men altså kun hvis du kan “nøjes” med at opleve de tre storbyer.

Flere oplevelser i Japan

Er du fortsat nysgerrig på, hvad du kan se og opleve udover din rundrejse i Japan, kan du med fordel kigge forbi vores guide til Japan eller gå på opdagelse blandt et hav af ture og aktiviteter på Getyourguide.

Rundrejse i Japan – pas og visum

Japan er visumfrit i op til 90 dage, og dit pas skal være gyldigt under hele opholdets varighed.

Du kan læse mere om reglerne for pas og visum på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Rundrejse i JapanRundrejse i Japan

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Kommentarer (8)

  1. L

    Lotte Mai Schougaard Hansen

    Kan du hjælpe med at finde en billig men meget kultur- og naturrig rundtur i Japan. Det er min datters højeste ønske og jeg er ikke god til at sammensætte en rejse.
    Vil du ikke godt hjælpe. Det er i slutningen af august vi gerne vil rejse.
    Vh. Lotte

    7. feb 2024 kl. 10:42
    1. S

      amalie

      Hej Lotte 🙂

      Tak for din kommentar.

      Jeg kan desværre ikke gå i dybden med større individuelle rejseforespørgsler som denne. Jeg får en del henvendelser, og det ville simpelthen tage for lang tid, hvis jeg skulle skræddersy en rundrejse til alle :/

      Som en hjælp har jeg dog kigget lidt på fly i slut august – der er desværre ikke lige så billige afgange som dem, jeg har fundet i maj og juni. Nu ved jeg ikke, hvor lang tid I gerne vil rejse rundt, men jeg har taget udgangspunkt i en rejse af en varighed på 14 dage, og den billigste afgang med gode flytider i slut august ligger fra den 22. august til den 5. september. Her kan du finde billetter til ca. 7.000 kr. Du får et link her: https://rejsespejder.dk/go/240208/

      8. feb 2024 kl. 8:32
  2. S

    Susanne Løndal Nielsen

    Hej og tak for den gode inspiration – hvor lang tid i forvejen kan man kigge efter flybilletter til maj/juni 2025?

    8. feb 2024 kl. 14:05
    1. S

      amalie

      Hej Susanne 🙂

      Tak for din kommentar. Og tak for de rosende ord!

      Jeg ville begynde at kigge efter billige fly, så snart det er muligt. Det er ikke muligt at finde fly i maj/juni 2025 endnu, men når vi når hen mod slutningen af sommeren 2024, burde det være muligt at kunne begynde at lede efter afgange 🙂

      9. feb 2024 kl. 8:12
  3. M

    Mathias

    Hej, tak for de altid gode rejse inspirationer ☺️
    Tænker du at det ville være et nogo at opleve Japan i slut juni- start Juli? Har læst lidt forskelligt omkring regnsæson, og er blevet meget i tvivl ☺️
    Mvh. Mathias

    11. feb 2024 kl. 16:21
    1. S

      amalie

      Hej Mathias 🙂

      Tak for din kommentar.

      Generelt kan du forvente varmt og fugtigt vejr i Japan i juni og juli, og steder som Tokyo, Kyoto og Osaka skal du være forberedt på, at der kan forekomme regn. Mange synes, at det er bedst at rejse til Japan i foråret og efteråret, når vejret er behageligt, og der er mange kulturelle og naturskønne aktiviteter, men selvom sommeren kan være lidt udfordrende på grund af varmen og luftfugtigheden, er det også en tid, hvor du kan nyde f.eks. sommerfestivaler. Så jeg vil sige, at man selv er nødt til at vurdere, om man kan holde til, at der kommer til at være regnfulde dage 🙂

      12. feb 2024 kl. 9:05
  4. K

    Karin

    Hej.
    Når der står, at der er flere billige rejsedatoer i marts 2025, hvilke datoer er der da tale om?

    Vh. Karin

    28. jun 2024 kl. 17:07
    1. S

      soeren

      Hej Karin 🙂

      Tak for din besked – og beklager mit sene svar.

      Når jeg skriver “og flere” efter datolisten, skal det primært ses som et udtryk for, at listen ikke er udtømmende – og at man derfor også kan finde lignende billetter på andre datoer eller kombinere datoerne på listen.

      F.eks. kan jeg se, at man kan finde tilsvarende billetter på disse datoer:

      24.02. – 10.03.
      27.02. – 13.03.
      01.03. – 17.03.
      03.03. – 20.03.

      4. jul 2024 kl. 9:07

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud