Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Inspiration til rejser i Kristi himmelfartsferien: Her er de billigste flybilletter fra kun 68 kr. tur/retur
Slutningen af maj gemmer på en helligdag i form af Kristi himmelfart. Og fordi jeg altid yder god service her på bloggen, kan jeg fortælle dig, at Kristi himmelfart i år falder torsdag den 26. maj. Nu er spørgsmålet så bare, hvilke billige rejser man kan finde i den sidste weekend i maj? Det har jeg naturligvis undersøgt nærmere – og der er faktisk et rigtig fint udvalg af billige flybilletter! 🎒✈
Kristi himmelfart-rejser
sidste weekend i maj (26.05.)
fra
68 kr.
Billund, København, Aalborg, Aarhus ✈ Venedig, Madrid, London, Milano, Ibiza m.fl.
Herunder har jeg sammensat en liste over de billigste flybilletter, jeg kunne finde.
Der er flest billige afgange fra Billund, som jeg starter med, men også København, Aalborg og Aarhus er med på listen.
Længere nede kommer jeg også med et par bud på destinationer, du kan køre til.
Enjoy 😉
Fra Billund
Vil du gerne ud at rejse i Kristi himmelfartsferien, er der faktisk et hav af spændende muligheder fra Billund!
F.eks. kan du finde superbillige flybilletter til italienske Venedig! Som et af Europas mest forførende rejsemål behøver jeg næppe introducere dig for denne historiske perle ved den norditalienske adriaterhavskyst. 🇮🇹
En anden topdestination i det sydlige Europa er den spanske hovedstad Madrid. Selvom flytiderne kunne være bedre, får du stadig to hele dage i den spanske storby (som du kan bruge til lidt af hvert – læs artikel om Madrid her). Og prisen for flybilletterne er ikke til at klage over. 🇪🇸
Madrid er ikke den eneste hovedstad, du kan besøge i Kristi himmelfartsferien. Englændernes stolte hovedstad – London – er også en billig mulighed. Ligesom Madrid og Venedig har London har så sandelig heller ikke brug for en længere salgstale. Storbyen bugner med ikoniske attraktioner og er et sandt overflødighedshorn af muligheder. 🇬🇧
Med belgiske Bruxelles gør vi det til tre på stribe, hvad angår hovedstæder. Belgiens hovedstad er muligvis ikke på højde med London ift. popularitet, men den belgiske storby er i den grad leveringsdygtig i fantastiske rejseoplevelser. Særligt Atomium, Grand-Place og byens mange fantastiske museer gør Bruxelles til en fantastisk rejsedestination. 🇧🇪
En sidste (stor)by, jeg vil foreslå, er polske Gdansk. Navnemæssigt er Gdansk ikke på niveau med storbysværvægterne ovenfor, men Gdansk er en utroligt hyggelig by rig på maritim charme og historiske seværdigheder. Og så er Gdansk en ualmindelig billig destination – både ift. hoteller, restauranter, barer og shopping! Og det tæller jo også for noget. 🇵🇱
Selvom Kristi himmelfart “kun” giver en enkelt fridag, kan det jo være, at du alligevel gerne selv vil ofre nogle feriedage i retur for en hel uges ferie til Sydeuropas palmeklædte middelhavsstrande. Hvis det er denne slags solferie, du drømmer om, så er Ibiza nok Middelhavets billigste destination henover Kristi himmelfart! Du kan nemlig finde tur/retur-billetter fra kun 110 kr.! 🇪🇸
En anden sydeuropæisk middelhavsdestination er Sicilien, hvor du kan finde superbillige fly til byen Trapani. Og her kan du selv vælge, om du er mest til en forlænget weekend eller en hel uge. 🇮🇹
Fra København
Foretrækker du at flyve fra vores egen hovedstad, er der desværre ikke helt lige så mange billige afgange som fra Billund. Men du kan nu stadig finde en lille håndfuld spændende muligheder.
Først og fremmest er der London. En storbyferie til London går man aldrig galt i byen med. Og selv henover Kristi himmelfart kan du finde tur/retur-billetter til fornuftige priser. 🇬🇧
En anden genganger fra Billund-listen er polske Gdansk, hvor du som sagt kan sammensætte en superbillig og supercharmerende ferie. 🇵🇱
Ligesom fra Billund og København er London også en billig mulighed, hvad angår flybilletter. Faktisk kan du finde tur/retur-billetter fra lidt over 100 kr. til den engelske hovedstad. 🇬🇧
Bagage
Langt de fleste flybilletter ovenfor er Ryanair-afgange. Hos Ryanair (og stort set alle lavprisflyselskaber) må du som udgangspunkt medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.
Hoteller
Udover flybilletter skal du naturligvis også bruge et hotel. Og uanset hvor du flyver hen, kan du søge efter hoteller på min nye hotelsøgeside, som er lavet i samarbejde med søgemaskinen KAYAK.
Kørevenlige destinationer
Leder du efter en rejse i Kristi himmelfartsferien, som du kan køre til, er der også en lang række muligheder.
Bl.a. kan jeg anbefale destinationer som Hamborg og Berlin. Disse rejsemål kræver sådan set blot, at du booker et hotel (se ovenfor) og ellers bare kører afsted.
Foretrækker du en lidt mindre men mere hyggelig by, skal du helt klart tage til Lübeck.
Og leder du efter noget børnevenligt, bør du kigge nærmere på Tropical Islands, hvor der i skrivende stund stadig er ledige datoer torsdag den 26. maj og lørdag den 28. maj.
Afbudsrejser til Kristi himmelfart
Hvis ikke lige du fandt den rette rejse ovenfor, behøver alt håb ikke at være ude!
Du kan nemlig også begynde at kigge efter afbudsrejser.
Jeg holder selv øje med afbudsrejser hver dag. Og de bedste tilbud linker jeg til på min afbudsrejseside. Så den bør du bestemt holde øje med op til Kristi himmelfart.
Hvis du scroller lidt ned på siden, kan du også læse en lille artikel med et par tips og tricks om afbudsrejser
Corona
Du kan holde dig opdateret om diverse indrejserestriktioner på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!