Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Frankrig er en gave til enhver rejselysten sjæl. Uanset om du er til bjerge, atlanterhavskyst, middelhavsstrande, storby eller noget helt femte, så kan du helt sikkert opleve det i Frankrig
I dag har vi fundet en rejse til et af landets allersmukkeste naturattraktioner – Gorges du Verdon (også kendt som Verdonkløften).
Verdonkløften ligger i Provence lidt nordvest for Nice. På grund af sin betydelige størrelse bliver Gorges du Verdon ofte omtalt som Frankrigs svar på Grand Canyon – og den titel rammer på ingen måde ved siden af! Kløftens dramatiske 250 meter høje bjergsider og turkise vand i bunden skaber et helt fantastisk smukt og dramatisk natursceneri. Elsker du naturrejser, bør Verdonkløften være en stensikker destination på din bucket list!
Oplev Frankrigs Grand Canyon
August – oktober
fra
1.653 kr.
✈️ Fra København og Aalborg
🏞️ Stor naturoplevelse
🚗 Oplev den smukke Verdonkløft i lejebil
Hotel
439 kr.
Fly
775 kr.
Lejebil
439 kr.
Total (pr. person):
1.653 kr.Rejse til Verdonkløften – overnatning
I dag har vi fundet en lidt anderledes overnatningsmulighed til dig! Det vrimler jo ikke ligefrem med store hotelkæder i det bjergrige terræn
I bjergbyen Castellane tæt på Verdonkløften har vi fundet det anmelderroste og hyggelige Camping RCN Les Collines de Castellane (4 ud af 5 på Tripadvisor).
Navnet siger camping, men bliv ikke afskrækket af det. Les Collines de Castellane tilbyder nemlig også ganske fine mobilehomes, der mere eller mindre har alle de samme faciliteter som et almindeligt hotelværelse – bad, køkken, aircondition osv. Så der er mulighed for at opgradere sit ophold, hvis man ikke er outdoortypen
Vi har i dette tilbud taget udgangspunkt i et glampingtelt (Tente Glamping Camomille), som er opvarmet, og hvor der er to sovekabiner med plads til fire personer. Derudover er der tekøkken i teltet, så du kan smøre madpakker til dagens udflugt
Campingpladsen ligger desuden i utroligt smukke omgivelser og har rigtig fine faciliteter i form af sæsonbestemt pool, legeplads, tennisbaner, en svævebane, cykeludlejning, købmandsbutik m.m.
I denne rejse til Verdonkløften har vi fundet et 3-nætters ophold fra søndag den 7. september til onsdag den 10. september. På disse datoer koster et 4-personers glamping telt i alt 877 kr. inkl. gratis afbestilling og gratis parkering til lejebilen. Ved en rejse for to personer bliver prisen for overnatning derfor kun 439 kr. pr. person
Da dette glampingtelt har to sovekabiner (2 enkeltsenge, 1 dobbeltseng), er der faktisk plads til fire personer. Vi har dog valgt at udregne prisen for en rejse for to personer. Så hvis I er fire rejsende, vil overnatningerne altså kun blive endnu billigere!
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Castellane, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.


Rejse til Verdonkløften – fly
Verdonkløften ligger 120 km fra Nice, og lufthavnen i Nice er derfor et godt udgangspunkt for rejsen.
Fra Danmark kan du flyve direkte til Nice fra både Aalborg og København
Fra København har både SAS og Norwegian direkte ruter til Nice med afgange alle ugens dage. De billigste billetter koster fra ca. 800 kr. tur/retur.
Fra Aalborg kan du flyve med Norwegian fra april til oktober. De har to ugentlige afgange, og de billigste billetter koster typisk fra ca. 900 kr. tur/retur.
Selvom du kan finde flybilletter til Nice hele året, anbefaler vi at du arrangerer din tur til Verdonkløften i perioden fra april/maj til oktober på grund af vejret
Vi har i dette eksempel taget udgangspunkt i fly fra København fra søndag den 7. september til onsdag den 10. september. På disse datoer koster billetterne kun 775 kr. tur/retur.
Norwegian tillader en lille taske under sædet. Ekstra håndbagage eller indtjekket bagage kan tilkøbes under booking 🧳
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Alle ugens dage
Fra Aalborg
- April – oktober: mandage og fredage
Rejse til Verdonkløften – lejebil
En rejse til Verdonkløften kræver en (leje)bil. Ovenfor har vi fundet en lejebil fra Nice Lufthavn til kun 439 kr. p.p. (877 kr. i alt).
Her har vi valgt en lejebil i kategorien mini som kører på benzin og med et ubegrænset kilometertal – hvis du vælger en lejebil som kører på el, så vær sikker på at du kan lade bilen op undervejs
Du skal i øvrigt være opmærksom på, at de fleste biludlejningsfirmaer i Frankrig (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis 💳
OBS: Google maps påstår, at hotellet ca. ligger 1 time og 30 minutters kørsel fra Nice Lufthavn. Du kan dog roligt forvente, at køreturen tager længere tid. Google beregner nemlig ruten ud fra landevejshastighed. Men hvis du nogensinde har kørt i denne del af Frankrig, så ved du, at du sjældent kører 80 km/t på de smalle, snørklede bjergveje. Men turen er smuk – så nyd den! Chaufføren skal dog nok primært holde øjnene på vejen
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Og så til det vigtigste ved rejsen – Gorges du Verdon!




Hvis du søger anden rejseinspiration til Sydfrankrig, kan du med fordel tage et kig på vores artikel om en rundrejse i Sydfrankrig.