Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

Solferie på familievenligt resort i Kroatien
1 uge ved Zadar på et lækkert 4* resort inkl. fly
Kroatien er langt fra Europas største land, men hvad gør det, når landet har én af kontinentets smukkeste kyststrækninger? Og netop Kroatiens skønne riviera ved Adriaterhavet skal du kigge nærmere på, hvis du er i gang med at planlægge en familievenlig ferie. Særligt fordi vejret i Danmark ikke altid spiller om foråret og sommeren.
Det gør det til gengæld i Kroatien! Så trænger du til lidt sol, så er Kroatien bestemt en destination, der er værd at overveje! Især fordi vi i dag har fundet et BILLIGT tilbud på både fly til Zadar og et særdeles familievenligt ferieresort! ☀️🏖️
Ferie ved Adriaterhavet
maj – oktober
fra
1.275 kr.
✈️ fra Aarhus, København og Hamborg
⭐ Lækkert firstjernet resort
👨👩👧👦 Superbillig familieferie!
Hotel
781 kr.
Flybilletter
494 kr.
Total (pr. person):
1.275 kr.Rejse til Zadar – hotel
Hele familien kan godt begynde at glæde sig!
Vi har nemlig fundet et godt tilbud på det anmelderroste Zaton Holiday Resort (4 ud af 5 på Tripadvisor).
Det firstjernede Zaton Holiday Resort ligger ca. 15 km nord for Zadar. Resortet har et væld af aktiviteter for både børn og voksne – bl.a. et imponerende poolkompleks og privat strand 🏖️
Herudover kan du også fordrive tiden på aktiv vis med tennis, minigolf, surfing eller noget helt fjerde. Muligheder er der i hvert fald nok af (nogle af aktiviteterne kan dog koste penge).
Så med både strand, swimmingpools og et hav af aktiviteter får du noget nær de perfekte rammer for en familieferie!
Priserne for Zaton Holiday Resort følger sæsonen. Så hvis du kan holde dig væk fra sommerens højsæson, kan du virkelig få fingrene i nogle superpriser!
F.eks. har vi fundet et firpersoners ophold fra fredag den 9. maj til fredag den 16. maj. På disse datoer koster en firpersoners lejlighed i alt 3.124 kr. Det svarer til en pris på kun 781 kr. pr. person! 🔥
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Zadar, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et.
OBS: Med tilbuddet ovenfor bliver du indlogeret i en lejlighed. Zaton Holiday Resort tilbyder også mobilehomes. Dem kan du også tjekke ud, hvis du gerne vil det 😉


Rejse til Zadar – fly
Vil du gerne til Zadar, kan du flyve fra København, Aarhus og Hamborg.
Fra Hamborg kan du flyve direkte med Eurowings og Ryanair til priser helt ned fra 500 kr. tur/retur.
Til denne rejse har vi lavet et eksempel, hvor vi har fundet fly fra Hamborg fra fredag den 9. maj til fredag den 16. maj. På disse datoer koster flybilletter kun 494 kr.
Fra Aarhus og København kan du flyve direkte med Ryanair. Også her kan du finde priser fra ca. 500-600 kr. uden for højsæsonen.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.
Eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Juni – september: mandage, onsdage, fredage
Fra Aarhus
- Juni – august: onsdage, lørdage
Fra Hamborg
- April – maj: fredage
- Juni – juli: fredage, lørdage
- August: mandage, fredage, lørdage
- September: fredage, lørdage
- Oktober: fredage
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️
Transport til/fra lufthavnen
Hotellet ligger cirka 20 minutters kørsel fra lufthavnen. En taxi burde derfor ikke blive alt for dyr.
Alternativt kan du også vælge at leje en bil. Det giver også rig mulighed for at udforske området i og omkring Zadar på egen hånd.
Husk, at de fleste biludlejningsfirmaer i Kroatien (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.
Udforsk Zadars omkringliggende øer
Fra Zadar har du mulighed for at sejle en tur ud til de små øer, der ligger tær på byen, hvilket vil gøre sig godt som en hyggelig dagstur, hvad enten I rejser som par eller familie. Det er nemt at sejle ud til de forskellige øer, da der blandt andet går færger.
Dugi Otok
Den største af øerne er Dugi Otok. Navnet betyder ‘lang ø’, hvilket den bestemt også er med sin længde på 45 km. Øen er kendt for sine vinmarker og frugtplantager, den nordlige strand Sakarun Beach og Telascica Nature Park, hvor der blandt andet er den smukke saltvandssø Mir. Det er en ø meget stille ø, hvor der hersker en afslappende atmosfære, uanset hvor du befinder dig på øen. Et perfekt sted at besøge for at samle tankerne og lade batterierne op.
Ugljan
Ugljan er drømmeøen for den aktive rejsende, da der er adskillige skønne hiking- og cykelruter. Hikingruten til Ugljans højeste punkt Šćah byder f.eks. på en uovertruffen udsigt fra toppen, mens der også er en hikingrute, der tager dig hele vejen til det historiske fort Saint Michael, som blev bygget helt tilbage i det 13. århundrede. Så hvis du ikke er bange for at komme ud og røre benene, så er Ugljan helt sikkert et besøg værd!
Pasman
På Pasman finder du en masse små strande – her er de to strande Tractica Beach og Duzica Beach værd at fremhæve, som ligger i landsbyen Kraj, der begge har gode faciliteter og spisesteder i nærheden. Du kan også tage en hikingtur op til øens højeste punkt Veliki Bokolj, hvor du kan nyde den pragtfulde udsigt over havet.
Rejsetip – nationalparker
Zadar er en superhyggelig by, og strandene i området er skønne. Men naturen i resten af regionen (Dalmatien) er intet mindre end enestående. Det afspejler sig helt konkret i det faktum, at du kan finde en række imponerende nationalparker inden for halvanden times kørsel fra Zadar. Her får du tre af de mest imponerende.
Plitvicesøerne er en 300 km2 stor nationalpark, der er spækket med idylliske søer og fejende flot natur. På grund af områdets unikke natur blev Plitvicesøerne allerede tilbage i 1979 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Nationalparken, der ligger ca. halvanden times kørsel fra Zadar, er især berømt for sine imponerende, strømmende vandfald og søernes helt utroligt smukke farver, der varierer fra azur til grøn, grå og blå. Farverne ændrer sig hele tiden alt efter vandets indhold af mineraler og lysets vinkel.
Selv hvis du ikke lejer en bil, kan du sagtens besøge Plitvicesøerne. På getyourguide.dk kan du f.eks. booke en heldagstur fra Zadar med både transport, bådtur og guide.
Krka-vandfaldene er meget i samme boldgade som Plitvicesøerne – og faktisk bliver denne nationalpark ofte kaldt for mini-Plitvice. Krka-vandfaldene ligger kun ca. 1 times kørsel fra Zadar, og nationalparkens areal begrænser sig til 109 km2. Så hvis du gerne vil have lidt natur ind i ferien uden at gå all-in, vil Krka-vandfaldene være et godt bud.
Ligesom med Plitvicesøerne kan du på getyourguide.dk booke en heldagstur fra Zadar med transport, guide og entrebillet til nationalparken.
Kommentarer (2)
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar
Malthe
Hvor varmt er der ca. i aprilmåned? Ved du, om man kan bestille taxa med børnesæder i?
amalie
Hej Malthe 🙂
Tak for din kommentar.
Sidste år lå temperaturerne i start april mellem ca. 12 og 18 grader, mens de i slut april lå mellem ca. 16 og 23 grader. Du kan se temperaturerne på AccuWeathers hjemmeside her: https://www.accuweather.com/en/hr/zadar/116272/april-weather/116272?year=2023
Jeg skal ikke gøre mig alt for klog på, om man kan bestille taxa med børnesæder, men en hurtig Google-søgning indikerer, at det er muligt at booke en taxa fra lufthavnen med børnesæder 🙂