Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Forlænget weekend i Firenze: 3 nætter på et charmerende 3* hotel centralt i byen til kun 1.139 kr. inkl. fly og morgenmad
Firenze! Renæssancens vugge og Toscanas hovedstad. For alle med hang til charmerende middelalderbyer, storslået kunst og enestående kulinariske oplevelser – så er Firenze så afgjort din drømmedestination! På trods af sin beskedne størrelse er Firenze smækfyldt med seværdigheder og oplevelser – lige fra arkitektoniske mesterværker til modebutikker og museer. Domkirken er et must-see, og det samme er Ponte Vecchio-broen. Herudover bør du også finde Il Porcellino – en bronzeskulptur af et vildsvin, som H.C. Andersen faktisk har skrevet et eventyr om (Metalsvinet). Det skulle eftersigende bringe held at lægge en mønt i munden på svinet (så mønten efterfølgende falder ned) og gnubbe dens snude!
Forlænget weekend i Firenze
november – marts
1.139 kr.
København ✈ Firenze
Hotel
519 kr.
Fly
620 kr.
Total (pr. person):
1.139 kr.Hotel
På skyscanner.dk har jeg fundet det supercharmerende og budgetvenlige 3* Hotel Mario’s (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og Certificate of Excellence).
Hotellet ligger i en gammel bygning helt tilbage fra det 16. århundrede – og kun 300 meter fra banegården Santa Maria Novella og 700 meter fra byens smukke domkirke! Herudover ligger den berømte middelalderbro Ponte Vecchio kun 15 minutters gang væk. Så du får virkelig et charmerende hotel med en fremragende beliggenhed!
Hotellet er indrettet i klassisk florentinsk stil med træmøbler, terracottagulve og synlige loftbjælker. Men selvom hotellet syner gammelt, så får du stadig moderne faciliteter som aircondition og gratis wi-fi.
Opholdet er desuden inklusive morgenmad, der består af en varieret morgenbuffet. Og du kan tilmed bestille både glutenfri og veganske retter.
Prisen for et economy-dobbeltværelse i 3 nætter er 1.038 kr. inkl. morgenmad. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 519 kr. pr. person. Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Firenze, kan du finde et nyt hotel her. Og leder du efter et enkeltværelse eller et større værelse, kan du ændre antallet af personer i søgefeltet.
Fly
På skyscanner.dk har jeg i dag fundet billige fly til ca. 600 kr. fra København til Firenze. Flybilletterne er del af et Vueling-udsalg, de kalder “We love cool flights”, hvor de har tilbud på fly fra november til marts. Der er billige afgange hver tirsdag og lørdag. Derfor kan du f.eks. vælge at tage en tur på en uge, eller gøre som jeg her har gjort her, og lave en forlænget weekend fra lørdag til tirsdag. Ovenfor har jeg taget udgangspunkt i billetter fra København lørdag den 10.11. til tirsdag den 13.11. til 620 kr. inkl. 10 kg håndbagage.
Du kan ikke flyve direkte fra Jylland til Firenze, men frem til oktober kan du flyve med Ryanair fra Billund til Pisa (som også ligger i Toscana – 1 time i tog fra Firenze). Herfra er der afgange hver søndag og onsdag. Fra Billund kan du altså ikke komme afsted efter oktober, og det bliver heller ikke til en weekendtur.
De billige rejsedage fra København er som sagt hver tirsdag og lørdag fra november til og med marts – så du får ingen eksempler på billige rejsedatoer denne gang.
OBS! Vuelings tilbudskampagne på disse flybilletter varer kun i dag og i morgen (18.06. – 19.06.)!
Lejebil
Hvis du gerne vil ud og opleve noget mere af Toscana på egen hånd, så kan jeg anbefale dig at leje en bil. Du finder et stort udvalg af lejebiler på skyscanner.dk. Husk at de fleste biludlejningsfirmaer i Italien (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.
Transport til/fra lufthavnen
Fra Firenze Lufthavn kan du hoppe på en bus, der kører direkte ind til centrum. Turen tager ca. 20 minutter, og en enkeltbillet (som kan købes direkte hos chaufføren) koster 6 euro (45 kr.). Du kan læse nærmere om dine transportmuligheder på lufthavnens hjemmeside og se ruteplanen for lufthavnsbussen her.
Firenze-indtryk
Domkirken
Ponte Vecchio-broen
Il Porcellino
Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!