• 22 maj 2017

    Forlænget weekend i Bruxelles på et skønt 4* hotel til kun 705 kr. inkl. morgenmad og fly

    I dag har jeg fundet en rejse til dig, der gerne vil væk et par dage, men ikke har tid til at rejse i hverdagene. Du skal nemlig en weekend til Bruxelles – men du kan også sagtens rejse super billigt i skolernes sommerferie! Storbyen er meget mere end Europaparlamentet og hovedkvarter for NATO – her kan du nemlig både få din shoppelyst stillet, spise på gourmet restauranter, opleve spændende museer & arkitektur og snacke moules frites, belgiske vafler og nyde en kold lokalbrygget øl. Bruxelles er virkelig et besøg værd, så hvad venter du egentlig på?

     

    Hotel

    trivago.dk har jeg fundet et hotel til dig, der godt kan lide at bo lækkert og samtidig ikke gå på kompromis med beliggenheden. Det 4* Leopold (4 ud af 5 på TripAdvisor og ”Certificate of Excellence”) ligger kun 1,6 km. fra centrum, der er kun 3 minutters gang til Europaparlamentet og 5 minutter til den nærmeste metrostation. Et dobbeltværelse i 2 nætter koster 908 kr. (122 Euro) inkl. morgenmad, dvs. 454 kr. pr. person ved en rejse for 2. Er du på udkig efter enkeltværelser, så se mere her.

    SE HOTEL-TILBUD HER

     

    I Bruxelles kan du finde mange muligheder for overnatning – se her for en oversigt over hoteller i storbyen, så du kan danne dig et overblik og finde det hotel, der bedst matcher dine ønsker og behov.

    HOTELLER I BRUXELLES

     

    Fly

    Du kan komme utrolig billigt til Bruxelles. På momondo.dk har jeg fundet billige billetter fra København. Du kan rejse billigt både i juni, juli og august og der er mange weekenddatoer også! Jeg har f.eks. fundet en afgang 09.06. – 11.06. til kun 251 kr. inkl. 10 kg. håndbagage. Priserne er rimelig stabile i alle sommermånederne med priser mellem 250 – 350 kr. Der findes desværre ikke nogle billige afgange fra Jylland, men alternativt kan du rejse billigt fra Hamborg, f.eks. d. 03.07. – 05.07. til kun 141 kr. inkl. 10 kg. håndbagage.

    SE FLY-TILBUD HER

    FLY FRA HAMBORG

     

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 09.06. – 11.06.  – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan stige eller falde en smule alt afhængig af datoerne).

    Eksempler på billige rejsedatoer

    Fra København

    • 09.06. – 11.06.
    • 16.06. – 18.06.
    • 28.06. – 30.06.
    • 14.07. – 17.07.
    • 18.07. – 20.07.
    • 25.07. – 27.07.
    • 07.08. – 09.08.
    • 18.08. – 20.08.
    • Og mange flere

     

    Fra Hamborg

    • 07.06. – 09.06.
    • 15.06. – 17.06.
    • 23.06. – 26.06.
    • 03.07. – 05.07.
    • 14.07. – 17.07.
    • 31.07. – 02.08.
    • 04.08. – 06.08.
    • Og mange flere

     

    Hotel

    454 kr.

    Fly

    251 kr.

    TOTAL (per person)

    705 kr.

     

    Rejsetips

    Hvis du rejser i sommermånederne kan jeg helt klart anbefale dig at planlægge din tur omkring d. 21.07. (nationaldag i Bruxelles, hvor der er fest i hele byen) eller omkring d. 06.08. – 15.08., hvor der er sommerfestival med diverse koncerter.

    Er du til arkitektur, så kan jeg helt klart anbefale dig at tage med på en gratis guidede tur om lørdagen kl. 10, hvor du kommer forbi nogle af byens smukke Art Nouveau bygninger. Hvis du mere er til seværdigheder og sightseeing, så kan du hver dag enten kl. 10:30 eller 14:00 også komme på en gratis guidede tur rundt i byen. Læs mere her.

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Der kører shuttle-busser fra Charleroi lufthavn (hvis du flyver fra KBH) hver 30. minut fra lufthavnen ind til byen til kun 14 Euro (ca. 104 kr.) og du kan købe billetter i lufthavnen. Fra centrum kan du tage line 2 til ”Trone” – herfra er der 5 minutters gang til hotellet. Hvis du flyver fra Hamborg, lander du i Bruxelles lufthavn (BRU) og herfra kører der busser ind til byen. Her koster en billet 6 Euro (ca. 44 kr.).

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du aldrig går glip af et tilbud!

    ** INFO ** Jeg kan pt. desværre ikke besvare individuelle rejseforespørgsler.

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    3 kommentarer til Forlænget weekend i Bruxelles på et skønt 4* hotel til kun 705 kr. inkl. morgenmad og fly

    1. Line says:

      Hej! 

      Ved ikke om det bare er mig, der oplever at Trivago kun viser priserne pr. Døgn? Når jeg klikker videre, bliver prisen fordoblet, og så er det jo pludselig ikke så billigt

      • Rejsespejder_AP says:

        Hej Line,

        Trivago viser altid prisen pr. nat, så det er rigtig nok 🙂 Men jeg skriver altid den totale pris, der i dette tilfælde er 908 kr. (122 euro) for 2 nætter, dvs. 454 kr. pr. person ved en rejse for 2 – du kan evt. se de 2 screenshots under “hotel” længere oppe i artiklen 🙂