Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.
Weekendtur til Bruxelles
2 nætter på et flot og centralt 4* design hotel inkl. fly
I dag har jeg fundet den perfekte weekendtur til Bruxelles, hvis du gerne vil væk et par dage og hygge dig med sightseeing og shopping 😍 Den charmerende, belgiske storby emmer af liv og et miks af forskellige kulturer. Dette afspejler sig ikke mindst i et væld af kulinariske oplevelser, hvor belgiernes hofret moules frites må fremhæves som et must.
Bruxelles er fyldt med lækre restauranter – heriblandt også Michelin-restauranter. Når sulten er stillet, kan du tage på byvandring og se den prægtige Grand Place og Manneken Pis (den tissende dreng). Atomium er helt klart også et vartegn, du ikke må gå glip af. Du kan også tage på “Comic Strip Walk”, hvor du går rundt i byen og spotter streetart med afbildning af kendte tegneserier – en virkelig hyggelig måde at opleve byen på. Hvis benene endnu ikke er trætte, kan du slå dig løs med shopping, da Bruxelles både byder på high-end fashion i mærkevarebutikker, store kæder som Primark eller unikke køb i små genbrugsbutikker 🛍️✨
Weekend i Bruxelles
august – oktober
fra
1.174 kr.
✈️ Fra Billund og København
⭐ Centralt firstjernet designhotel
💖 Masser af historiske og arkitektoniske seværdigheder
Hotel
902 kr.
Fly
272 kr.
Total (pr. person):
1.174 kr.Weekendtur til Bruxelles – hotel
Når det kommer til hoteller på din weekendtur til Bruxelles, så er der rigtig mange muligheder.
🏨 Denne gang faldt jeg over det imponerende hotel Nhow Brussels Bloom (4 ud af 5 på Tripadvisor).
Dette kreative og centrale firstjernede hotel skriger næsten på en weekendturist som dig 😉
Nhow hotel-kæden er generelt kendt for sine æstetisk-indrettede designhoteller, og deres hotel i Bruxelles skuffer bestemt ikke 😍
Værelserne er moderne, farverige og individuelt indrettet, og du finder her alle de gængse faciliteter som f.eks. fladskærms-tv, en lille arbejdsstation og minibar. Hotellet har også gratis wi-fi.
Herligheder stopper dog ikke her. På Nhow-hotellet kan du (mod et gebyr) nyde en lækker morgenmadsbuffet på hotellet, hvor du oven i købet kan hente vafler fra en lille vaffelvogn i morgenmadsrestauranten.
Nhow Hotel har ovenikøbet et lille Grab-and-Go slikhjørne. Oplagt til en rejsende med en sød tand – hvis du spørger mig 😜
Hotellet ligger i hjertet af Bruxelles lige ved siden af den berømte botaniske have. Og under 10 minutters gang fra Rue Neuve – en shoppinggade af den helt skarpe kaliber (desuden ligger der for enden af gaden det store City 2-shoppingcenter), hvor du kan shoppe til enten du eller dit kreditkort falder om!
Herudover har du kun ca. 20 minutters gang til fabelagtige Grand Place.
Når fødderne bliver trætte, eller ganen tør, er små, hyggelige snackbarer, bagerier og restauranter bestemt heller ikke en mangelvare i dette område 🥰
En weekendtur til Bruxelles med et topersoners ophold på dette hotel fra fredag den 30. august til søndag den 1. september koster i alt 1.803 kr. Ved et ophold for to personer bliver prisen altså kun 902 kr. pr. person.
Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Bruxelles, er du mere end velkommen til det.
Weekendtur til Bruxelles – fly
Til sådan en weekendtur til Bruxelles har du selvfølgelig også brug for fly – ellers kommer du ikke så langt 😉
Og heldigvis kan du flyve rigtig billigt direkte fra Billund til Bruxelles.
✈️ Fra Billund tilbyder Ryanair de billigste billetter som varierer mellem ca. 200 og 600 kr. tur/retur. Der er afgange på torsdage, fredage og søndage fra april til oktober. Fra oktober er der færre afgange.
Fra København er det bl.a. flyselskabet Brussels Airlines, der betjener ruten – dog til noget højere priser. Herfra kan du finde priser fra 1.200 – 1.700 kr. Her får du dog også stor håndbagage med i prisen.
I tilbudsboksene ovenfor har jeg, blot som eksempel, fundet fly fra Billund fra fredag den 30. august til søndag den 1. september. På disse datoer koster flybilletter kun 272 kr.
Hos Ryanair må du som udgangspunkt altid medbringe en mindre håndtaske. Hvis du ønsker at tilkøbe mere bagage, kan du med fordel læse min miniguide om Ryanairs bagageregler.
Weekendtur til Bruxelles – billige rejsedatoer
Fra Billund
- T.o.m. oktober: torsdage, fredage og søndage
Fra København
- 22.08. – 24.08.
- 31.08. – 02.09.
- 06.09. – 08.09.
- 13.09. – 15.09.
- 20.09. – 22.09.
- 27.09. – 29.09.
- 05.10. – 07.20.
- Og flere
Transport til/fra lufthavnen
Flyver du fra Billund, lander du i lufthavnen Charleroi, der ligger ca. en times køretur fra Bruxelles. Flyver du fra København, lander du i Bruxelles Internationale Lufthavn.
Fra begge lufthavne kan du booke en shuttlebus ind til centrum.
Weekendtur til Bruxelles – oplevelser
Belgiens hovedstad er et sandt overflødighedshorn af oplevelser.
Hvis du trænger til et overblik over alle dine muligheder på din weekendtur til Bruxelles, så kan du med fordel kigge forbi min guide om Belgien eller getyourguide.dk.
På GetYourGuide kan du også gå på opdagelse blandt et hav af fantastiske ture og aktiviteter.
Rejsetip til Bruxelles
Er du til arkitektur, så kan jeg helt klart anbefale dig at tage med på en gratis guidet tur, hvor du kommer forbi nogle af byens smukke Art Nouveau-bygninger. Hvis du mere er til seværdigheder og sightseeing, kan du også komme på en guidet tur rundt i byen.
Er du ligesom mig til mad-relaterede oplevelser, er det bestemt heller ikke i Bruxelles, du bliver snydt for det 😋
En personlig anbefaling til alle sandwich-elskerne derude er at lægge vejen forbi Tonton Garby, der fungerer både som ostehandler og sandwich-shop. Her er gæstfriheden og baguetterne i absolut topklasse 💯
Er du, som mange andre, kommet en tur til Belgien for at vælte dig i pomfritter, så vil jeg også anbefale at besøge Friterie Tabora. Det er måske det mest populære sted for netop pomfritter, så på travle dage og i højsæsonen kan man forvente lidt kø. Det er dog efter min mening absolut det værd 🍟😋