04 jul 2018

Efterårs- eller vinterferie i Dubai: 1 uge på et centralt 3* hotel til kun 3.155 kr. inkl. fly og bagage

Tag til Dubai og få ferieminder du aldrig glemmer! Dubai er en fantastisk feriedestination, hvor vejret nærmest altid er godt og der er sol, varme og luksus. Du får vilde shoppingcentre, high-end fashion, smukke strande, palmer, spændende markeder og en venlig lokalbefolkning – prøv måske endda en tur i ørkenen, hvor du kan ride på kameler eller give den gas på en ATV. I oktober i efterårsferien er gennemsnitstemperaturen 29 grader og under vinterferien i februar er der behagelige 20 grader – og lige netop i de 2 populære rejseperioder, har jeg i dag fundet et super godt tilbud!

Ferie i skønne Dubai
oktober - marts
3.155 kr.
København
Dubai
Hotel i Dubai
f.eks. det centrale 3* Golden Sands
1.268 kr.
Totalprisen for 7 nætter er 2.535 kr.
Billige fly til Dubai
inkl. 30 kg bagage
1.887 kr.
Hotel
1.268 kr.
Fly
1.887 kr.
Total (pr.person)
3.155 kr.

Hotel

I Dubai er der virkelig noget for enhver smag (og også for enhver pengepung). På skyscanner.dk er det lykkedes mig at finde et skønt 3* lejlighedshotel med en hammer god beliggenhed – nemlig Golden Sands Hotel Apartments (4 ud af 5 på TripAdvisor). Du har kun 15 minutters gang til du er i shopping-himlen og 5 km til Dubai World Trade Center. Hotellejligheden er fuldt udstyret med blandt andet tekøkken, desuden er der gratis WiFi, pool og fitnesscenter med sauna. En studiolejlighed med balkon koster 2.535 kr. for 7 nætter, dvs. 1.268 kr. pr. person ved en rejse for 2. Hotellet findes også i efterårsferien til kun 1.395 kr. pr. person.

Vil du gerne selv finde et hotel i Dubai, kan du finde et nyt hotel her. Og leder du efter et enkeltværelse eller et større værelse, kan du ændre antallet af personer i søgefeltet.

 

Fly

På prissammenligningssiden travelmarket.dk har jeg fundet superbillige billetter fra København til Dubai. Du flyver med Royal Jordanian Airline og de billige billetter findes fra oktober – marts. Jeg har fundet en afgang i vinterferien d. 10.02. – 17.02. til kun 1.887 kr. inkl. 30 kg bagage og faktisk kan du finde billetter helt ned til 1.807 kr.! I efterårsferien (d. 14.10. – 21.10.) har jeg fundet billetter til kun 2.162 kr. Fordi du flyver med et jordansk luftselskab, har du en enkelt mellemlanding i Amman hver vej. Heldigvis ligger Amman stort set på den direkte rute mellem Danmark og Dubai, og mellemlandingerne varer kun 1-3 timer, så du får nogle rigtig pæne flytider!

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 10.02. – 17.02. – her er nogle andre billige afgange (husk at hotelpriserne kan variere afhængig af datoerne).

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 02.10. – 09.10.
  • 11.10. – 18.10.
  • 23.10. – 30.10.
  • 06.11. – 13.11.
  • 04.12. – 09.12.
  • 13.12. – 20.12.
  • 08.01. – 15.01.
  • 05.02. – 12.02.
  • 05.03. – 12.03.
  • Og flere

 

Transport til/fra hotellet

Da hotellet ligger så centralt, så er det super nemt at komme dertil fra lufthavnen. Der er lidt over 8 km, så du kan sagtens tage en taxa. Vil du spare lidt på pengene til shopping, så kan du tage metroen fra terminal 3 til ”Burjuman”´, hvorfra du har lidt over 15 minutters gang til hotellet – sådan en metrobillet skulle nemlig koste 7-10 kr.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Et svar på Efterårs- eller vinterferie i Dubai: 1 uge på et centralt 3* hotel til kun 3.155 kr. inkl. fly og bagage

se fly se hotel