07 sep 2017

Fantastiske Halkidiki: 1 uge på et skønt 3* hotel til kun 1.641 kr. inkl. morgenmad og fly

Trænger du til at komme lidt sydpå inden det danske efterår for alvor tager over? Så skal du da en tur til den græske halvø, Halkidiki. Her byder september og oktober dig velkommen med 20-25 grader og du får en feriedestination med hyggelig stemning, lækre strande og smuk natur. Du kan både få storbystemning i f.eks. Thessaloniki og hvis du foretrækker lidt mere ro, så findes der masser af hyggelige græske byer langs kyststrækningen på halvøen. Så pak tasken og vend snuden mod sol, skønne temperaturer og krystalblåt hav.

1 uge i Halikidiki
september - oktober
1.641 kr.
København (og Hamborg)
Thessaloniki
Hoteller i Halkidiki
f.eks. 3* Thea
930 kr.
Fly ned til varmen
inkl. 10 kg håndbagage
711 kr.
Hotel
930 kr.
Fly
711 kr.
Total (pr.person)
1.641 kr.

Hotel

Jeg har fundet et godt tilbud på det 3* Hotel Thea (4 ud af 5 på TripAdvisor) på trivago.dk. Her kommer du til at bo kun 150 meter fra stranden – men hvis du ikke er så meget for at bade i havet, så kan du også nyde den dejlige pool på hotellet eller slappe af i solens stråler ved en af de mange solstole. Et dobbeltværelse i 7 nætter koster 1.860 kr. inkl. morgenmad, dvs. 930 kr. pr. person ved en rejse for 2.

Halkidiki er et stort område og der findes super mange hoteller her – både små b&b, men også større luksushoteller, så det er helt op til dig, hvordan du vil bo. Du kan se oversigten her. Hvis du er på udkig efter hoteller med enkeltværelser, så finder du dem her.

 

Fly

momondo.dk har jeg fundet billige billetter til Thessaloniki i Halkidiki – du kan rejse fra slut september – oktober med priser fra 470 – 790 kr. Jeg har f.eks. fundet en afgang fra København d. 27.09. – 04.10. til kun 711 kr. inkl. 10 kg håndbagage. Der findes desværre ingen direkte afgange fra Jylland, men alternativt kan du rejse fra Hamborg, hvor du finder priser fra 925 kr. – her er prisen alligevel noget højere, så måske turen til København godt kan betale sig.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 27.09. – 04.10. (husk at hotelpriserne kan variere afhængig af rejsedatoen) – her får du et udvalg af andre billige rejsedatoer.

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 30.09. – 07.10.
  • 04.10. – 07.10.
  • 04.10. – 11.10.
  • 21.10. – 28.10.
  • 25.10. – 28.10.
  • Og flere

 

Transport fra/til lufthavnen

Fra lufthavnen til hotellet er der 91 km, så overvejer du at leje bil, så kan du sagtens køre selv. Det er straks lidt mere besværligt, hvis du vil benytte dig af offentlig transport. Her skal du ind til Thessaloniki centrum og tage en bus til “Kalandra”, derfra er der lidt over 2 km til hotellet. Turen tager i alt 2 timer og 45 minutter og koster mellem 220 – 290 kr. En hurtigere løsning kunne også være at booke transfer hjemmefra, f.eks. via skyscanner.dk – her kan du blive kørt til døren og retur til lufthavnen til 505 kr. t/r. Dette er med en delt shuttlebus og turen tager ca. 1 time og 20 minutter.

 

Billeje

Du kan også vælge at leje en bil, hvis du har lyst til at opleve lidt af den græske halvø på egen hånd. Du kan se det store udvalg af lejebiler på rentalcars.com, hvor du f.eks. kan leje en bil hele ugen til 1.019 kr., dvs. 510 kr. pr. person, hvis I deles 2 om bilen. Husk, at de fleste biludlejningsfirmaer generelt i udlandet kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentarer til Fantastiske Halkidiki: 1 uge på et skønt 3* hotel til kun 1.641 kr. inkl. morgenmad og fly

  1. Maja says:

    Til Rejsespejder
    Jeg kan ikke finde på Skyscanner, hvor man kan booke transfer? Kun leje bil? Kan I guide nærmere?

    • Rejsespejder_AP says:

      Hej Maja,
      Hvis du følger det skyscanner-link, der er i artiklen, så bliver du taget til “car hire” siden, hvor du kan booke transfer – det er det der hedder “shared shuttle”. Jeg håber det giver mening, ellers er du mere end velkommen til at skrive 🙂

se fly se hotel