• 20 feb 2019

    Strandferie ved Dubai: 1 uge på et fremragende 5* strand-resort til kun 3.334 kr. inkl. fly

    De sidste mange Dubai-opslag her på siden har haft meget fokus på hoteller midt i byen. Men Dubai eller bedre sagt, De Forenede Arabiske Emirater, kan meget mere end shopping malls og skyskrabere. Derfor har jeg i dag valgt at skrive om en rigtig badeferie på et superlækkert 5* strand-resort gemt væk fra Dubais hektiske byliv. Turen går til Ajman, som er en mindre kendt emirat ca. 30 km nord for Dubai. Her bliver de mødt af en afslappet “beach-feeling”, palmer og selvfølgelig sol og varme!

    Luksus i varmen
    marts - november
    3.332 kr.
    København, Billund og Aalborg
    Dubai
    Billige fly til Dubai
    inkl. håndbagage
    1.998 kr.
    De billigste billetter finder du hos Air France eller KLM til ca. 2.000 kr. med én kort mellemlanding
    Men du kan også finde direkte fly hos Emirates for kun ca. 500 kr. ekstra
    Hotel i Dubai
    f.eks. det fabelagtige 5* Ajman Hotel
    1.334 kr.
    OBS! Klik her for at se det billigste tilbud!
    Hotel
    1.334 kr.
    Fly
    1.998 kr.
    Total (pr.person)
    3.332 kr.

    Hotel i Dubai

    Hvis du nogensinde skulle på en træningslejr for at lære at leve som en jetsetter – så skulle træningslejren helt sikkert foregå på det hotel, jeg har fundet et tilbud på i dag! For det suveræne 5* Ajman Hotel (4,5 ud af 5 på TripAdvisor og Certifiacate of Excellence) har alt det, som følger med et ægte luksusresort: en beliggenhed direkte ved stranden, et stort og elegant pool- og spaområde, privat sandstrand, forførende luksuriøse værelser og meget mere! Hotellet ligger lidt uden for Dubai i Ajman og er perfekt, hvis du leder efter en afslappende badeferie. Men selvfølgelig vil man heller ikke gå glip af Dubai, når nu man er der. Derfor har hotellet en gratis shuttlebus, som kører tre gange om dagen til forskellige områder i Dubai. Det tager ca. 30 – 40 minutter at komme fra hotellet til Dubai.

     

    Det er helt klart billigst at rejse fra maj til oktober. Her ligger priserne meget stabilt omkring 400 – 600 kr. pr. nat.  Med disse priser kan du derfor få en uges ferie (6 nætter) på dette lækre 5* resort til kun 2.668 kr., hvilket svarer til 1.334 kr. pr. person ved en rejse for 2. I marts og april er hotellet knap så billigt med priser omkring 5 – 7.000 kr. for en uge. Til gengæld kan du finde lidt billigere flybiletter der.

     

    Med det ovennævnte flyeksempel flyver du allerede kl. 00.40 på rejsens sidste dag, og her har jeg valgt at “spare” den sidste nat væk. Reelt skal du allerede fra hotellet senest kl. 21-22. Så efter min mening er der ingen grund til at betale for den ekstra nat, når man ikke engang kommer til at sove der. Personligt vil jeg hygge mig i Dubai på rejsens sidste dag og så tage ud til lufthavnen efter aftensmad. Men det er selvfølgelig helt op til dig, om du alligevel vil tage den ekstra nat med. Og så kommer det selvfølgelig også an på flytiderne på dine datoer.

     

     

    Billige fly til Dubai

    Turen fra Danmark til Dubai klares billigst med flybilletter fra København. Fra maj til november udbyder bl.a. KLM og Air France budgetvenlige billetter til ca. 2.000 kr. inkl. 12 kg håndbagage og ganske fornuftige flytider ift. hvad man normalt ser med rejser til Dubai. Hos KLM og Air France har du en enkelt kort mellemlanding i enten Amsterdam eller Paris hver vej. Ovenfor har jeg f.eks. fundet billetter hos Air France fra torsdag den 09.05. til torsdag den 16.05. til kun 1.998 kr.

     

    Fra Aalborg og Billund kan du også finde afgange med hhv. Air France og KLM til priser, der er ca. 400 – 500 kr. højere end i København.

     

    Foretrækker du direkte billetter, kan du også finde direkte afgange hos Emirates til omkring 2.500 – 2.600 kr. På de samme datoer som ovenfor kan du f.eks. flyve direkte for kun ca. 500 kr. ekstra (hos Emirates får du også 15 kg indchecket bagage med i deres billigste billetter).

     

    Hvis du hellere vil rejse i marts eller april, er det klart billigst at flyve med Ukraine International (med en enkelt mellemlanding i Kiev), da de har priser til ca. 1.700 kr. inkl. 8 kg håndbagage.

     

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang d. 09.05. – 16.05. – her er nogle andre billige afgange (husk hotelpriserne kan variere afhængig af datoerne).

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 06.03. – 12.03./14.03.
    • 13.03. – 18.03.
    • 15.03. – 23.03.
    • 19.03. – 26.03.
    • 31.03. – 07.04./08.04.
    • 02.04. – 09.04.
    • 04.04. – 12.04.
    • 09.04. – 16.04.
    • 09.05. – 16.05.
    • 14.05. – 22.05.
    • 16.05. – 23.05.
    • 21.05. – 29.05.
    • Og mange flere

     

     

    Transport til/fra lufthavnen

    Med rejser til Dubai ser man tit, at flyenes ankomst- og afgangstider enten ligger tidligt om morgenen eller sent om aftenen/natten. Så ofte vil en taxi nok være den nemmeste løsning. Hotellet ligger ca. 24 minutters kørsel fra lufthavnen, og det vil nok koste i omegnen af 60 – 70 kr. pr. mand.

     

     

    Ajman Hotel

    Kunne man mon bruge en uge her? 😉

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Et svar på Strandferie ved Dubai: 1 uge på et fremragende 5* strand-resort til kun 3.334 kr. inkl. fly

    1. Elwira says:

      Hejsa 

      har Du nogle  gode tilbud i starten af marts …tænker Dubai Bali Thailand vi er to voksne der ku tænke os komme et varm sted hen ca 14 dage .. 

      tak 

      vh Elwira 

    se fly se hotel