14 feb 2018

Cypriotisk solferie: 1 uge på et særdeles anmelderrost 3* hotel til kun 2.165 kr. inkl. fly

Så er der igen bud efter ét styk lækker, solrig middelhavsferie! Denne gang går turen til Cypern – som ligger i den østlige del af Middelhavet ca. 50 km syd for Tyrkiet. Cypern er en skøn feriedestination med alle hovedingredienserne til en fremragende ferie – skønne strande, masser af sol og enestående natur. Faktisk gemmer øen på hele 8 nationalparker! Så du har en fantastisk mulighed for at få en ferie med et fantastisk miks af sol, strand og natur! I dette eksempel bruger jeg fly fra Norwegian, og derfor kan du i dag spare penge på deres Valentine's Day-udsalg!

Middelhavsferie på Cypern
marts - oktober
2.165 kr.
København
Cypern
Hotel på Cypern
f.eks. det anmelderroste 3* Charalambos Holiday Cottage
1.356 kr.
Billige fly til Cypern
inkl. 10 kg håndbagage
809 kr.
Hotel
1.356 kr.
Fly
809 kr.
Total (pr.person)
2.165 kr.

Hotel

Der er et stort udvalg af hoteller på Cypern, og du kan finde noget for enhver smag. Her har jeg på Skyscanner fundet et supercharmerende og særdeles anmelderrost 3* hotel i form af Charalambos Holiday Cottage (5 uf af 5 på TripAdvisor og “Certificate of Excellence“). Tidligere gæster roser simpelthen hotellet til skyerne (og det er ikke kun på TripAdvisor, men også på Booking.com)!

Som det bliver fremhævet i anmeldelserne, er Charalambos ikke et 5* luksushotel. Men du får en superflot, ren og komfortabel lejlighed og et højt serviceniveau i fredelige og hyggelige omgivelser ved landsbyen Kalavasos. Værtsfamilien, der driver stedet, får rigtig mange flotte kommentarer med på vejen. Så foretrækker du denne slags hoteller frem for de større og mere turistede resorts, så er dette uden tvivl en lille perle.

Prisen for en lejlighed i 1 uge ligger på 2.712 kr. Ved en rejse for 2 bliver prisen derfor 1.356 kr. pr. person. Vil du hellere selv finde et hotel på Cypern – måske et mere klassisk beach resort – skal du også være velkommen til det. Du kan finde en hoteloversigt her og enkeltværelser her.

 

Fly

Norwegian kører lige nu et Valentine's Day-udsalg, hvor du kan få billige flybilletter til Cypern! Du kan ikke finde disse billetter på hverken skyscanner, travelmarket eller momondo, så du skal booke gennem Norwegians egen hjemmeside.

I eksemplet her har jeg f.eks. fundet billetter fra den 13.03. – 20.03. til kun 809 kr.! Når du flyver med Norwegian, har du som sædvanlig 10 kg håndbagage inkluderet i prisen. Vil du gøre rejsen længere eller kortere, kan du også sagtens det. Norwegian skilter med deres ekstra nedsætte billetter på deres lavpriskalender, som du kan finde ved at klikke på linket ovenfor. Og der er faktisk en del af de rigtig billige afgange fra marts til juni.

OBS! Fordi disse billetter er en del af et udsalg, skal du bestille i dag (den 14.02.) senest kl. 23.59! Udsalgsbilletterne til Cypern findes fra den 01.03. til den 15.06.

I og med Norwegian kun flyver til Cypern fra København, er det desværre ikke muligt at finde disse fly fra Billund eller Aalborg.

Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 13.03. – 20.03. (husk at hotelpriserne kan variere afhængig af rejsedatoen) – brug Norwegians lavpriskalender for at finde de datoer der passer dig bedst.

 

Transport til/fra hotellet

Jeg vil kraftigt anbefale en lejebil. Med hele 8 nationalparker vil det være en kæmpefordel at have en bil til rådighed. Hvis helst du vil undgå lejebil, kan du også tage bussen. Fra lufthavnen kan du bus 407 til Kalavasos, hvor hotellet ligger.

 

Lejebil

Min anbefaling vil som sagt være at leje en bil. Hos rentalcars.com kan du f.eks. fra den 13.03. – 20.03. leje en bil i en hel uge til kun 395 kr. – dvs. kun 198 kr. pr. person!

Husk, at de fleste biludlejningsfirmaer i Cypern (og generelt i udlandet) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

se fly se hotel