Rejsespejder er en kommerciel side. Vi finder på daglig basis virkeligt gode rejsetilbud, og vi tjener penge på, at du i sidste ende booker tilbuddene m.fl. Dette har dog ingen indflydelse på priserne eller lignende.

fra 2.998 kr.
Verdonkloeften-Gorges-du-Verdon-Banner-1280-x-1280-1080x1080
Andet

Verdonkløften – Europas svar på Grand Canyon

4 dage ved Gorges du Verdon inkl. fly, hotel og lejebil

Andet |

Verdonkløften – Europas svar på Grand Canyon

Frankrig er en gave til enhver rejselysten sjæl. Uanset om du er til bjerge, atlanterhavskyst, middelhavsstrande, storby eller noget helt femte, så kan du helt sikkert opleve det i Frankrig 🇫🇷🏔️

I dag har vi fundet en rejse til et af landets allersmukkeste naturattraktioner – Gorges du Verdon (også kendt som Verdonkløften).

Verdonkløften ligger i Provence lidt nordvest for Nice. På grund af sin betydelige størrelse bliver Gorges du Verdon ofte omtalt som Frankrigs svar på Grand Canyon – og den titel rammer på ingen måde ved siden af! Kløftens dramatiske 250 meter høje bjergsider og turkise vand i bunden skaber et helt fantastisk smukt og dramatisk natursceneri. Elsker du naturrejser, bør Verdonkløften være en stensikker destination på din bucketlist!

Oplev Frankrigs Grand Canyon

April – oktober

fra

2.998 kr.

✈️ Fra København og Aalborg

🏞️ Stor naturoplevelse

🚗 Oplev den smukke Verdonkløft i lejebil

Hotel

1.582 kr.

Skaermbillede-2025-06-25-134228kihioghyiogyoiy
OBS: Du kan vælge mellem flere forskellige boformer på bookingsiden. Vi har taget udgangspunkt i ‘Unique Cabin’

Billige fly til Nice

Lejebil

685 kr.

Hotel

1.582 kr.

Fly

731 kr.

Lejebil

685 kr.

Total (pr. person):

2.998 kr.

Rejse til Verdonkløften – overnatning

I dag har vi fundet en lidt anderledes hotelmulighed til dig! Det vrimler jo ikke ligefrem med store hotelkæder i det bjergrige terræn ⛰️

I bjergbyen Castellane har vi fundet det anmelderroste og hyggelige Camping La Ferme de Castellane (4,5 ud af 5 på Tripadvisor).

Navnet siger camping, men bliv ikke afskrækket af det. Les Collines de Castellane tilbyder nemlig også fine hytter, der mere eller mindre har alle de samme faciliteter som et almindeligt hotelværelse – bad, køkken, aircondition osv.

Campingpladsen ligger desuden i utroligt smukke omgivelser og har rigtig fine faciliteter i form af opvarmet udendørs pool, legeplads m.m. 🛝

Castellane ligger i øvrigt lige ved indgangen til Verdonkløften, så beliggenheden kunne næppe være bedre!

Prisen er også rigtig god. Fra søndag den 24. august til onsdag den 27. august kan du booke et topersoners ophold i en hytte til i alt 3.163 kr. Det svarer således til kun 1.582 kr. pr. person.

Er hotellet udsolgt eller markant dyrere på dine rejsedatoer, eller vil du gerne selv finde et hotel i Castellane, skal du naturligvis være velkommen til selv at finde et andet hotel.

Verdonkløften - Europas svar på Grand Canyon
Verdonkløften - Europas svar på Grand Canyon
Verdonkløften - Europas svar på Grand Canyon

Rejse til Verdonkløften – fly

Verdonkløften ligger tæt på Nice (ca. 125 km), og lufthavnen i Nice er derfor et godt udgangspunkt for rejsen.

Fra Danmark kan du flyve direkte til Nice fra både Aalborg og København.

Fra København operer både SAS og Norwegian direkte ruter til Nice med afgange alle ugens dage. De billigste billetter koster fra ca. 700 kr. tur/retur.

Fra Aalborg kan du flyve med Norwegian fra april til oktober. De har to ugentlige afgange, og de billigste billetter koster typisk fra ca. 700 kr. tur/retur.

Selvom du kan finde flybilletter til Nice hele året, anbefales det at arrangere din tur til Verdonkløften fra slut-april til midt-oktober pga. vejret.

Vi har i dette eksempel taget udgangspunkt i fly fra København fra søndag den 24. august til onsdag den 27. august. På disse datoer koster billetterne kun 731 kr.

Norwegian tillader en lille taske under sædet. Ekstra håndbagage eller indtjekket bagage kan tilkøbes under booking.

Eksempler på billige rejsedatoer

Fra København

  • Alle ugens dage

Fra Aalborg

  • April – oktober: mandage og fredage

Rejse til Verdonkløften – lejebil

En rejse til Verdonkløften kræver en (leje)bil. Ovenfor har vi fundet en lejebil fra Nice Lufthavn til kun 685 kr. p.p. (1.369 kr. i alt). Priserne for lejebiler er typisk dyrest om sommeren, mens forår og efterår er billigere.

Bilen kommer med fri kilometer, fair brændstofregler og ansvarsforsikring (med selvrisiko – tjek om din rejseforsikring dækker den).

Du skal i øvrigt være opmærksom på, at de fleste biludlejningsfirmaer i Frankrig (og mange andre lande) kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.

OBS: Google maps påstår, at hotellet ca. ligger 1 time og 30 minutters kørsel fra Nice Lufthavn. Du kan dog roligt forvente, at køreturen tager længere tid. Google beregner nemlig ruten ud fra landevejshastighed. Men hvis du nogensinde har kørt i denne del af Frankrig, så ved du, at du sjældent kører 80 km/t på de smalle, snørklede bjergveje. Men turen er smuk – så nyd den! Chaufføren skal dog nok primært holde øjnene på vejen 😉

Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! ✉️

Og så til det vigtigste ved rejsen – Gorges du Verdon!

Verdonkløften

Verdonkløften

Verdonkløften

Verdonkløften

Hvis du søger anden rejseinspiration til Sydfrankrig, kan du med fordel tage et kig på vores artikel om en rundrejse i Sydfrankrig.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Verdonkløften - Europas svar på Grand CanyonVerdonkløften - Europas svar på Grand Canyon

Denne artikel er ikke længere ny. Priser og tilgængelighed kan have ændret sig, siden artiklen blev offentliggjort.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar

Log ind for at gemme hvad der inspirerer dig

Du kan tilføje op til 99 tilbud