Den kroatiske riviera disker op med alt det, vi elsker ved Middelhavet. Blikfanget er det turkisfarvede havvand og de mange solbeskinnede strande, der år efter år trækker folk mod Adriaterhavet. Men Kroatien er meget mere end bare strandliv. Det er de naturskønne nationalparker, den historiske arkitektur og den helt særlige gæstfrihed, der gør, at man får lyst til at vende tilbage igen og igen! 🏖️
Hvis du drømmer om en tur til rivieraen, er heldet med dig. Vi har nemlig fundet virkelig billige fly til Zadar henover sommeren – og der er også gode muligheder for at booke en tur midt i skolernes sommerferie, hvis du er hurtig! 😍✈️
Billige fly til Zadar
juni – september
fra
490 kr.
✈️ Fra København og Aarhus
☀️ Sol og strand ved Adriaterhavet
🌳 Fortryllende natur
Billige fly til Zadar fra København
Fra Aarhus
Fra Aarhus i skolernes sommerferie
Billige fly til Zadar
Er du hooked på kroatisk sol- og strandferie denne sommer? Så har vi heldigvis fundet vildt billige fly til Zadar ✈️
Her er det både fra København og Aarhus at du kan flyve billigt. Ryanair disker nemlig op med superbillige afgange.
De opererer tre til fem ugentlige afgange fra København fra juni til september. Samtidig tilbyder de også to ugentlige afgange fra Aarhus fra i juni til august.
Og de billigste priser ligger generelt mellem ca. 400 og 1.000 kr. tur/retur. Det er altså billigt! 🔥
I flyboksen ovenfor linker vi f.eks. til en afgang fra fredag den 5. juni til fredag den 12. juni. På disse datoer koster fly til Zadar kun 490 kr. tur retur. Derfor vil vores bedste råd være at booke dem, før din nabo gør!
Du kan også finde afgange i skolernes sommerferie fra både København og Aarhus . Ovenfor linker vi f.eks. til en afgang fra København fra fredag den 3. juli til fredag den 10. juli til kun 1.325 kr. tur/retur ☀️
Fly til Zadar – eksempler på billige rejsedatoer
Fra København
- Juni: Torsdage, fredage og søndage
- Juli: Tirsdage, torsdage, fredage, lørdage og søndage
- August og september: Torsdage, fredage og søndage
Fra Aarhus
- Juni – august: Tirsdage og søndage
Tilmeld dig Rejsespejders nyhedsbrev, og gå aldrig glip af et tilbud! 
Fly til Zadar – hoteller
Kroatien har rigtig mange bed and breakfasts, og Zadar er ingen undtagelse. Det er dog også muligt at finde mere ‘almindelige’ hoteller til fornuftige priser. Du kan også overveje at udvide din søgning til hele Dalmatien-regionen.
Hoteller i Zadar og omegn
Fly til Zadar – lejebil
En lejebil kan gøre underværker, hvis du gerne vil ud og se noget af Kroatien og Dalmatien på egen hånd (noget som helt klart kan anbefales!).
Lejebil
Husk, de fleste biludlejningsfirmaer i Kroatien og generelt i udlandet kun tager imod kreditkort (og ikke dankort). Hos de fleste danske banker kan du oprette et kreditkort (f.eks. Mastercard) gratis.
Fly til Zadar – billeder
Zadar

Cres

Galesnjak

Fly til Zadar – rejsetips
Zadar er en superhyggelig by, og strandene er superskønne. Men naturen i hele det omkringliggende område er intet mindre end enestående. Det afspejler sig helt konkret i det faktum, at du kan finde en række imponerende nationalparker inden for halvanden times kørsel fra Zadar. Her får du tre af de mest imponerende.
Plitvicesøerne
Plitvicesøerne er en 300 km2 stor nationalpark, der er spækket med idylliske søer og fejende flot natur. På grund af områdets unikke natur blev Plitvicesøerne allerede tilbage i 1979 optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Nationalparken, der ligger ca. halvanden times kørsel fra Zadar, er især berømt for sine imponerende, strømmende vandfald og søernes helt utroligt smukke farver, der varierer fra azur til grøn, grå og blå. Farverne ændrer sig hele tiden alt efter vandets indhold af mineraler og lysets vinkel.
Læs mere i denne rejse til Plitvicesøerne.



Krka-vandfaldene
Krka-vandfaldene er meget i samme boldgade som Plitvicesøerne – og faktisk bliver denne nationalpark ofte kaldt for mini-Plitvice. Krka-vandfaldene ligger kun ca. 1 times kørsel fra Zadar, og nationalparkens areal begrænser sig til 109 km2. Så hvis du gerne vil have lidt natur ind i ferien uden at gå all-in, vil Krka-vandfaldene være et godt bud.
Læs mere i denne rejse til Krka Nationalpark.


Paklenica
Er du mere til bjerge end søer og vandfald, så læg turen forbi Paklenica Nationalpark. Parken er åben året rundt, men sommerhalvåret er da uden tvivl den bedste periode til vandreture i de smukke bjerglandskaber. Det tager ca. en times tid at køre til Paklenica fra Zadar – der kører i øvrigt også en del busser til nationalparken fra Zadar.

Du skal også altid være velkommen til at sondere terrænet på Getyourguide.
