13 sep 2018

Backpacker-eventyr: 1 måned i Dubai, Filippinerne, Vietnam, Singapore, Bali og Thailand til kun 4.971 kr. inkl. alle fly

Drømmer du om den ultimative backpacker-rejse? Så har jeg fundet den til dig! På denne tur rundt i Asien kommer du til at opleve både Dubai, Filippinerne, Vietnam, Singapore, Bali og Thailand. Det er dit backpacker-eventyr, så det er dig, der bestemmer hvor du skal hen, hvor længe du skal være der og hvad du skal opleve – jeg har blot sammensat en rute, så du kan se hvor billigt det egentlig er at rejse rundt i Asien. Om du er til strand, pool og afslapning eller vilde oplevelser, smuk natur og eventyr ud over det sædvanlige, så skal du nok finde det på denne rundrejse.

Rundrejse i Asien
november - marts
4.971 kr.
København
Dubai, Manila, Ho Chi Minh, Singapore, Bali og Krabi

København – Dubai

Turen starter i København, hvorfra jeg har fundet super billige direkte enkeltbilletter til Dubai. Du kan rejse billigt fra november – marts med priser fra 799 kr. En enkeltbillet fra København d. 06.11. koster 799 kr.

Billige fly til Dubai

Dubai

Denne mellemøstlige metropol byder på et væld af oplevelser – lige fra hvide, palmefyldte sandstrande til enorme skyskrabere og imponerende shoppingcentre. Her er sol, varme og luksus!

Du ankommer til Dubai om morgenen d. 07.11. og er klar til et par dage i solskin inden du flyver videre til Manila i Filippinerne. Fra Dubai til Filippinerne har jeg fundet en billig afgang til kun 1.071 kr.

Fly til Manila

 

Filippinerne

Du lander i Manila – Filippinernes hovedstad. Her er der fart på og det er en storby uden lige med millioner af mennesker, et mix mellem gammelt og nyt og kulturer på kryds og tværs. Shopping, sightseeing og skønne madoplevelser venter på dig. Men fra Manila burde du næsten tage ud og opleve noget mere af Filippinerne. Hvor du tager hen og hvor længe, er igen helt op til dig – er du til kridhvide bountystrande, palmer og det mest krystalklare vand, så kan du sagtens finde dette i Filippinerne også.

 

Efter nogle fantastiske oplevelser i Filippinerne går turen videre til Vietnam. Her har jeg fundet billetter til kun 304 kr.

Fly til Ho Chi Minh

Vietnam

Så er du landet i Ho Chi Minh i Vietnam. Denne vietnamesiske storby kan virke lidt som et kaotisk virvar af mennesker, scootere og biler. Byen er dog alligevel et (kort) besøg værd – den kulturelle mangfoldighed og storbystemning er betagende. Medmindre du lider af højdeskræk, kan jeg i øvrigt anbefale en tur op i det 269 m høje Bitexco Financial Tower (de lokale kalder den “UFO”). Men du burde næsten tage ud og opleve noget mere af Vietnam. Ubeskrivelig smuk natur, kilometervis af suveræne sandstrande, en fascinerende kulturarv og et kulinarisk gadekøkken, er klar til at feje benene væk under dig.

 

Så går turen videre til Singapore – her har jeg fundet billetter til kun 286 kr.

Fly til Singapore

Singapore

Den lille ø-stat syd for Malaysia er en fascinerende sammensmeltning af mange forskellige kulturer, og det kan du opleve på næsten hvert et gadehjørne. Elsker du zoologiskhave, så kan jeg varmt anbefale en tur i den berømte Singapore Zoo, der tidligere har været kåret til verdens bedste.

 

Du flyver videre fra Singapore til smukke Bali – en enkeltbillet koster 422 kr.

Fly til Bali

 

Bali

Denne indonesiske ø er et paradis for dig, der elsker eventyr. Bali har frodig natur, tropiske sandstrande, krystalklart vand, en betagende kultur, fantastiske madoplevelser, en meget venlig lokalbefolkning og så er der oplevelser for enhver – action med diverse vandsport, mountainbike eller kajak, vandreruter i de smukkeste omgivelser eller solferie med ren afslapning.

 

Efter at have nydt Bali går turen mod Thailands skønne Krabi – her har jeg fundet en flybillet til 650 kr.

Fly til Krabi

Krabi

På Krabi venter der dig så mange skønne oplevelser – paradisstrande og skøn natur med både regnskov, bjerge, mangroveskov, klippeformationer, grotter og laguner. Tag f.eks. på eventyr til nogle af de nærliggende øer (f.eks. Phi Phi øerne), sejl med en long-tail båd og find en øde strand og hvis dykning eller snorkling lige er dig, så er der også rig mulighed for det.

 

Efter en hel fantastisk rundrejse, så er det på tide at vende snuden hjemad. Fra Krabi kan du flyve direkte til København til kun 1.439 kr.

Fly til København

 

Fly- og prisoversigt

  • Fly fra København til Dubai: 799 kr.
  • Fly fra Dubai til Manila: 1.071 kr.
  • Fly fra Manila til Ho Chi Minh: 304 kr.
  • Fly fra Ho Chi Minh til Singapore: 286 kr.
  • Fly fra Singapore til Bali: 422 kr.
  • Fly fra Bali til Krabi: 650 kr.
  • Fly fra Krabi til København: 1.439 kr.
  • I alt pr. person: 4.971 kr.

Du skal være opmærksom på at de fleste fly med dette tilbud bliver betjent af lavprisselskaber. Dvs. at der som regel kun er håndbagage inkluderet i prisen. Efter min mening kan man sagtens klare sig med 10 kg håndbage. De fleste hoteller og hostels har en vaskeri- eller vaskeservice. Vil man dog have mere med skal du regne med at give ca. 1.000 kr. mere. Og især i Asien er gebyrerne på indtjekket bagage meget lavere end det vi er vandt til i Europa.

 

Hoteller

Ingen rundrejse uden hoteller. Og her kan jeg heldigvis fortælle dig, at flybilletterne kommer til at udgøre den klart største udgift i budgettet på denne rundrejse. Hoteller i Asien er nemlig billige! Nogle elsker at planlægge alt hjemmefra, andre vil hellere tage det som det kommer – så det er helt op til dig, hvor meget du planlægger på forhånd, men det kan være meget rart at have styr på første overnatning.

Visum

  • Dubai: Visumfrit i maksimalt 90 dage
  • Filippinerne: Visumfrit i indtil 30 dage
  • Vietnam: Visumfrit i maksimalt 15 dage
  • Singapore: Visumfrit i maksimalt 90 dage
  • Bali: Visumfri (gratis) – maksimalt 30 dages gyldighed
  • Thailand: Visumfrit i indtil 30 dage

 

Ved alle de ovenstående lande skal dit pas være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed.

 

Vaccination

Når turen går til de mere eksotiske destinationer, er det som regel en god idé at få styr på sine vaccinationer. Og det kan desværre være lidt af en jungle at finde rundt i. I den forbindelse kan jeg dog varmt anbefale siden sikkervaccination.dk.

 

Siden er yderst brugervenlig. Du skal blot indtaste din rejsedestination og besvare et par sundhedsrelaterede spørgsmål. Herefter bliver du oplyst om de vejledende anbefalinger og henvist til nærmeste apotek med ledige tider. Nemt og enkelt!

 

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Et svar på Backpacker-eventyr: 1 måned i Dubai, Filippinerne, Vietnam, Singapore, Bali og Thailand til kun 4.971 kr. inkl. alle fly

  1. Ole Hausgaard Kristensen says:

    Hej Rejsespejder
    Tak for en kanon hjemmeside. Kan du hjælpe mig med en tur København – Manilla – Auckland – måske et par øer i Stillehavet, stop over,- Hawaii – Los Angeles – København.
    Rejse start først januar 19 og 6 til 7 uger frem.
    Venlig hilsen Venligboeren fra Slagelse