• 11 mar 2019

    Atlantis The Palm: 4 nætter i Dubai på et vildt 5* hotel til kun 5.817 kr. inkl. fly

    Dubai er i sig selv lidt af en luksuriøs rejsedestination, men topper du det lige med et ophold på det 5* Atlantis The Palm, så kan det næsten ikke blive vildere eller mere luksus! Hvis du har set billeder fra Dubai, så har du helt sikkert set ”The Palm” (en kunstig ø formet som en palme). Og helt ude på spidsen af palmen finder du det overdådige 5* hotel, som du skal bo på! Her er der kælet for hver en detalje, og alt er topklasse! Da Dubai i forvejen er et overflødighedshorn af fede aktiviteter og vilde forlystelser, vil denne kombination af hotel og destination med garanti sørge for, at du bestemt ikke kommer til at kede dig. Så hvis du ønsker en unik ferie med rendyrket luksus og en helt unik hoteloplevelse – så har jeg rejsen til dig!

    Luksusferie til skønne Dubai
    oktober - december
    5.817 kr.
    København
    Dubai
    Hotel i Dubai
    f.eks. 5* Atlantis The Palm
    4.147 kr.
    Billige fly til Dubai
    inkl. 7 kg håndbagage
    1.670 kr.
    Hotel
    4.147 kr.
    Fly
    1.670 kr.
    Total (pr.person)
    5.817 kr.

    Hotel i Dubai

    Som sagt kommer du til at bo på det berømte og meget anmelderroste 5* Atlantis The Palm. De fleste har sikkert allerede set hotellet på billeder eller i diverse film og tv-optagelser. Så selvom det måske virker lidt vildt, er det altså her, du skal bo!

     

    Hotellet ligger på spidsen af The Palm, og her har du naturligvis adgang til en privat sandstrand og den smukkeste udsigt over havet. Som navnet antyder, har hotellet Atlantis som tema. På hotellet finder du underholdning for alle aldre. Der er bl.a. tennis, fitnesscenter, natklub, 22 forskellige barer og restauranter, dykkercenter, butikker, et kæmpe akvarium, børneklub, Dolphin Bay og Mellemøstens største vandpark! Hold da op, jeg skal lige have pusten igen … I vandlandet er der tonsvis af oplevelser for både store og små. Prøv f.eks. ”Leap of Faith” – en vandrutsjebane med et fald på 27,5 meter, hvor du i et gennemsigtigt rør suser gennem et akvarium med rokker og hajer! Og efter sådan en hæsblæsende tur, kan du jo slappe lidt af med en tur på ”Lazy River” – en rolig tur i en badering, der tager dig på en 1,3 km lang flydetur gennem vandlandet.

     

    Som du kan læse dig til, så er der rigeligt at opleve på Atlantis The Palm. Men hvad koster hele denne herlighed så? Ja, det er selvfølgelig en lidt anden pris, end de hoteller jeg plejer at finde – men samtidig er dette hotel også helt unikt! Jeg har i dette eksempel fundet et 4-nætters ophold fra torsdag den 14.11. til mandag den 18.11. til 8.294 kr. Ved en rejse for 2 personer bliver prisen derfor kun 4.147 kr. pr. person. En ret vild pris, især når man sammenligner med tilbud hos rejsebureauer og charterselskaber, hvor du hurtig kan komme af med det dobbelte.

     

    OBS: Vær opmærksom på, at jeg pga. de skæve flytider har valgt at “spare” den sidste nat på hotellet væk. Du skal selvfølgelig være velkommen til at ændre datoerne, som du vil. Og hvis du hellere vil tilbringe den første nat på et billigere hotel tæt ved lufthavnen, kan du også sagtens gøre det (se forslag nedenfor).

     

    Prisniveauet for ophold på Atlantis The Palm ligger i skrivende stund ret stabilt omkring 2.000 kr. pr. nat i både oktober, november og starten af december (du kan også komme billigt afsted i uge 42!). På nogle datoer kan du dog også ramme priser helt op til 3.600 kr. pr. nat, men så må du evt. prøve at ændre lidt på datoerne. I september kan du faktisk finde hotellet helt ned til ca. 1.350 kr. pr. nat, men i denne måned er der dog voldsomt varmt i Dubai (typisk temperaturer omkring 40 grader).

     

     

    Fly til Dubai

    Flybilletter fra København til Dubai er efterhånden blevet ret billige det meste af året. Lige nu kan du finde superbillige tur/retur-billetter i starten af vinterhøjsæsonen fra oktober til december til priser fra ca. 1.600 kr. hos Ukraine International. Ovenfor har jeg f.eks. fundet billetter fra den 14.11. til den 19.11. til kun 1.670 kr. inkl. 7 kg håndbagage. I januar og februar koster de billigste billetter i skrivende stund ca. 2.300 kr. Vil du afsted i september, kan du også finde billetter til ca. 1.600 kr.

     

    Fordi du flyver med et ukrainsk luftselskab, har du en enkelt mellemlanding i hovedstaden Kiev hver vej (på ca. 2-3 timer). Flytiderne er således ganske fine, omend man ankommer til og letter fra Dubai på nogle lidt skæve tidspunkter – men det ser man meget tit med fly til Dubai.

     

    Ovennævnte rejseeksempel er med afgang fra København d. 14.11. – 19.11. – her er nogle andre billige afgange (husk at hotelpriserne kan variere afhængig af datoerne).

     

    Eksempler på billige rejsedatoer

    • 02.10. – 06.10.
    • 04.10. – 10.10.
    • 07.10. – 13.10.
    • 11.10. – 16.10./17.10. – uge 42
    • 14.10. – 21.10. – uge 42
    • 21.10. – 29.10.
    • 24.10. – 29.10.
    • 05.11. – 09.11.
    • 09.11. – 16.11.
    • 11.11. – 19.11.
    • 19.11. – 26.11.
    • 21.11. – 28.11.
    • 03.12. – 07.12.
    • 05.12. – 10.12.
    • 10.12. – 14.12./17.12.
    • Og flere

     

     

    Hotel nær lufthavnen

    Som sagt ankommer du til Dubai på nogle lidt skæve tidspunkter. I dette eksempel ankommer du kl. 02.35, og hvis du derfor gerne vil tilbringe den første nat på et hotel nær lufthavnen, kan du overveje det anmelderroste 4* Hilton Garden Inn Dubai Al Muraqabat. Et dobbeltværelse for en enkelt nat fra den 14.11. til den 15.11. koster 730 kr., hvilket svarer til 365 kr. pr. person ved en rejse for 2. På denne måde sparer du lidt penge på rejsen, der ca. bliver 900 kr. billigere pr. person.

    Hotel i Dubai
    365 kr.

    Atlantis The Palm

     

     

    Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

    Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

    Hvad synes du?

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    3 kommentarer til Atlantis The Palm: 4 nætter i Dubai på et vildt 5* hotel til kun 5.817 kr. inkl. fly

    1. Jannick says:

      Hej. Har du evt noget til Dubai i påsken??

    2. Liv says:

      Hvordan kan du få det så billigt på the Palm? Tjekkede fx 18-25 marts og der koster opholdet alene 19.000! Hjælp – elsker Dubai

      • Rejsespejder says:

        Hej Liv,
        det var desværre et særtilbud lige inden jul. Jeg har siden prøvet mange gange at se om ikke man kan finde det lige så billigt i højsæsonen (jan – marts) men uden held. Til gengæld kan du godt finde det til rigtig fine priser i maj måned (ca. 10.000 for en uge).

    se fly se hotel