21 maj 2018

Kroatien: 1 uge i Istrien på lækkert 4* resort til kun 1.825 kr. inkl. fly

Kroatien er blevet en stigende populær rejsedestination og med god grund! Krystalklart vand, historiske byer, flot arkitektur og meget mere. I dag har jeg sammensat en rejse til Istrien, hvilket byder på en blændende skønhed, gamle fæstningsbyer, historie og uspoleret natur. Pula, den største by i Istrien, er en gammel by med næsten 3000 års historie, der på samme tid er en moderne universitetsby med masser af puls og dynamik. Det er en oplagt feriedestination! Byens og måske hele Istriens vartegn er det enestående romerske amfiteater. Tidligere var det vidne til drabelige gladiatorkampe – I dag bliver det brugt det til store kulturelle arrangementer som fx koncerter, operaer og film-festivaler, så du kan tage et smut forbi og prøve at opleve den unikke atmosfære. Turen går til smukke Kroatien!

 

1 uge i Kroatien
maj til juni
1.825 kr.
København
Pula
Hotel i Istrien
1.027 kr.
værelse til op til 4 personer = 559 kr. pr. person
Fly til Pula
798 kr.

Hotel

På Skyscanner.dk har jeg fundet et meget godt tilbud på det dejlige 4* Resort del Mar (3,5 ud af 5 på TripAdvisor). Hotellet ligger lige ved stranden og 4 kilometer fra Pulas centrum. Der er udendørspool med den mest vidunderlig udsigt over havet.  Alle værelser har aircondition og tidligere gæster roser især udsigten fra dem. Lige nu kan du få en uge på dette hotel til kun 2.055 kr. for et dobbeltværelse. Dvs. 1.027 kr. pr. person ved en rejse for 2. Det er endnu billige, hvis du rejser i en gruppe med 4. Du kan nemlig booke et 4-personer-lejlighed til kun 2.237 kr., så hver person kun skal betale 559 kr.!

Der er mange andre fremragende hoteller i regionen Istrien. Du kan kigge listen igennem her, og finde det hotel som passer allerbedst til dine præcise behov.

 

Fly

På momondo.dk kan du lige nu finde super billige fly til Pula i Kroatien. På ovenstående tilbud har jeg valgt fly fra d. 2. til d. 9. juni, hvor du kan finde fly til kun 798 kr. Men der findes en del andre billetter til under 1.000 kr. Og hvis du allerede kan rejse i næste uge kan du finde billetter til kun 448 kr. (26.05. – 02.06.)!!. Alle fly er med afgang fra København og desværre kan man ikke finde lignende priser og afgange fra Jylland, så turen til hovedstaden kan godt betale sig. Billetterne bliver solgt gennem TUI, så der er håndbagage inkludert i prisen vil du have mere med koster det lidt oveni.

 

Eksempler på billige rejsedatoer

  • 26.05. – 02.06.
  • 27.05. – 03.06.
  • 02.06. – 09.06.
  • 02.06. – 16.06.
  • 09.06. – 16.06.
  • 16.06. – 23.06.
  • 23.06. – 30.06.

 

Hvordan kommer jeg til hotellet

Normalt er der nem og billig offentlig transport til og fra lufthavnen, men lige netop i dette tilfælde ville det nemmeste være at tage en taxa fra lufthavnen til hotellet. Det tager ca. 15 minutter og kommer til at koste dig omkring 150 kr.

Ting du skal lave i Istrien

Baredine Cave: På Istrien halvøen er der omkring 1000 grotter (kun et par af dem er åben for turister). Omkring 12 kilometer fra Porec i byen Nova Vas befinder sig den mest berømte grotte i Istrien, Baredine grotten. Baredine grotten er fyldt med drypsten, som har formet en underverden af skulpturer. I grotten kan man forskellige dyr – blandt andet en menneske fisk som kun lever i grottemiljøet. Grotten er åben for besøgende fra den 1. april til den 30. oktober – Husk at medbringe en trøje, da temperaturen i grotten kun er ca.14 grader!

Feštinsko Kraljevstvo Cave: Tæt på byen Zminj finder du en anden grotte som er åben for turister. En guidet tur i den 80 meter dybe grotte tager omkring 30 min. og koster 40 kuna.

Hum: Middelalder byen Hum er en af verdens mindste byer med kun 17 indbyggere. Livet her foregår stadig efter gamle traditioner, så hvis du gerne vil tilbage til fortiden skal du besøge Hum.

Vinruter: Overalt i Istrien kan du se brune skilte med druer på, skiltet markere at du er på en vinvej, på disse veje kan du besøge vingårde, hvor du kan købe frisk vin. Hvis du kan lide vin skal du besøge et par stykker, da vinen smager forskelligt fra vinbonde til vinbonde, normalt er prisen for frisk vin omkring 15-20 kuna for 1 liter, så det det udhuler ikke dit feriebudget. De 2 mest populære drue sorter er Teran (rød) og Malvazija (hvid).

Jurassic Park – Funtana (tæt på Porec): Verdens anden Jurassic Park, som har åbent året rundt.

National park Brijuni: Lige udfor Fažana finder du øgruppen Brijuni, som er en national park i dag. I begyndelsen af det 20 århundred var øerne meget populære blandt Europas elite. Senere blev det til Tito`s sommerresidens hvor han modtog præsidenter, konger og adskillige berømte skuespillere – mange af dem medbragte eksotiske dyr til hans private zoo og safari park, som stadig kan besøges.

Hvis du har spørgsmål, så skriv en kommentar nedenunder. Og husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og downloade appen, så du aldrig går glip af et tilbud!

Denne artikel er mere end en uge gammel. Priserne kan have ændret sig.

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 kommentarer til Kroatien: 1 uge i Istrien på lækkert 4* resort til kun 1.825 kr. inkl. fly

  1. Anna says:

    Kære rejsespejder! Tak for dine altid sindssyge og fristende tilbud! Dog synes jeg da overhovedet ikke at de rejsedatoer du nævner som billige i august lever op til dette? Det koster omkring 5000 kr. pr. person for en uge 🙁

    • Rejsespejder says:

      Hej Anna,

      det beklager jeg – jeg skulle nok har været lidt mere præcis i, hvad jeg mener med “billige rejsedatoer” med dette tilbud. Det er bare dyrere at rejse i juli/august – og en flypris på omkring 1.400 kr. er bare det, som kaldes for billig i den periode. Men hvis du er flesksibel ift. datoer og destination, så vil jeg anbefale at du venter lidt endnu med at bestille. Der skal nok komme mange billige(ere) afbudsrejser i denne periode!

  2. Anne gaston says:

    Kære rejsespejder.

    sammenbragt familie 2 voksne- 5 børn (17, 14, 13, 12, 10)

    vil rigtig gerne til Kroatien i uge 27 eller 28.

    men med så mange afsted bliver det hurtigt dyrt. Vil du evt kunne hjælpe her:-))

    venlig hilsen Anne 

se fly se hotel